Kære kvinde som er udfordret med noget med kroppen eller alderen
Kære kvinde, som er udfordret med noget med kroppen eller alderen – men som har hjerte og sind og sjæl på rette sted
I dag fik jeg en besked fra en kvinde, som gerne ville være med i min kvindegruppe. Hun var udfordret på den fysiske del, men havde enormt meget lyst til at være med. Lyst til at dele og mødes med andre kvinder. Fortsætte sin rejse, som hun sagde. Jeg måtte desværre sige nej til hende, fordi mange øvelser ville blive for svære, da vi laver meget bevægelse. Både i dans og på madras på gulv.
DET fik mig lige til at vågne op – så tak for det kvinde.
Tantra og personligt arbejde er for alle. Derfor får jeg lyst til at slå endnu en gruppe for kvinder op. Denne gang for de af jer, der måske støder på udfordringen ”min krop kan ikke helt det, jeg gerne vil”. Jeg lover at tilrettelægge alle øvelser, så der tages hensyn til alle, der måtte have noget særligt, I bøvler med i kroppen.
Måske er du pensionist eller førtidspensionist, eller måske ligger dit arbejde sådan at du kan være med om formiddagen. Det er nu fastlagt til tirsdag formiddage. Se mere her Kvindegrupper og workshops
Kærlig hilsen Trine