Kurser i tantra massage 2022

Jeg er lige kommet hjem fra fire dages på Nordlyscenteret, hvor jeg gennem 7 år er kommet i en meditations- og udviklingsgruppe.

I vores bog BERØRT – seksualitet som livskraft beskriver Jørn og jeg tantramassagen som en slags meditation. Og jeg mærker, hvor sandt det er. Lad mig prøve at beskrive det lidt.

Vi siger:

Der er ingenting at opnå med berøringen, for alt er der allerede. Nogen gange skal vi blot genetablere kontakten. I massagen er der særligt fokus på at genetablere kontakten til kroppens sanselighed, men også følelser og tanker er dele af et helt menneske, så det får også plads.

Vi skal ingensteder hen, for vi er der allerede. Det er en vigtig forståelse at tage med ind i en massage. Men der står ofte meget i vejen for, at vi kan mærke tilstanden, massagen kan bringe os i: At alt allerede ER godt. Måske skulle man hellere sige, at vi mediterer/berører ikke for at få noget, men nærmere for at miste noget, og at det vi mister, er det, der står i vejen for at vi kan mærke vores naturlige tilstedeværelse. Det levende, lystfyldte, sansende, følende og tænkende menneske. Kærlighed og tillid.

Hvert øjeblik er unikt. Det nej, der siges i øjeblikket er væk i næste nu. Ligesom det ja, der siges, til en hver tid, kan blive til et nej. Og hvad betyder det så? Det betyder, at gamle nedarvede eller nedfældede forsvar og overbevisninger kan slippes hele tiden. Når nejet er væk i samme øjeblik, det er udtrykt, sætter det begge fri. Den enes selvværd styrkes (mit nej blev respekteret, og nu tør jeg sige ja.) Den anden sættes fri fra at være forkert og blive bange for at have gjort noget forkert, som nu ødelægger det hele. For øjeblikket åbnes igen og igen med det nye øjebliks muligheder.

Seksualitet er i denne forstand ikke en aktivitet, men en ramme, hvor noget kan undersøges. Og det bliver bevidsthed frem for oplevelse, der bringes med tilbage efter en massage.

Nye kurser på Danakilde (både for solo mænd og kvinder og for par) 2022:

8.-10. april (modul 1)

24.-26. juni (modul 1)

12.-14. august (modul 1)

16.-18. september (modul 2)

18.-20. november (modul 1)

Kærlig hilsen Trine og Jørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.