I medgang og modgang – nyt foredrag

I medgang og modgang – nyt foredrag

I medgang og modgang

– en personlig beretning om kærlighed, seksualitet og familieliv.

Hvad gør vi, når vi ikke har lyst til det samme, men gerne vil være sammen?

Det her. Det er jeg simpelthen nødt til at fortælle om på et tidspunkt. Jeg vil lave et foredrag om kærlighed, og det skal tage afsæt i mit eget kærlighedsliv. Jeg tror det vil være interessant for andre også.

Sådan står der i min dagbog, når jeg går tre år tilbage i tiden.

Nogle gange skal man sluge nogle kameler og gøre nogle indrømmelser. Lære sig noget nyt for at kunne bevæge sig i livet. Jeg har skullet ryste posen med det, jeg har lært om kærlighed og parforhold, og jeg har set min angst i øjnene og har fundet noget mod frem. Det fortæller jeg om i min personlige beretning med udgangspunkt i en dag for 9 år siden, hvor min mand fortalte mig en hemmelighed.

Efter 1. del (beretningen) og en pause kan der vælges mellem følgende perspektiveringer og der kan stille alle de spørgsmål, der måtte være.

Seksualitet: at tage nøglen til sin seksualitet tilbage
Hvad nu med børnene?
Tantra: filosofi og seksualitet
Hvordan forsvar fra vores barndom kan blive vores styrker

Skriv eller ring hvis du/I er interesserede i at booke mit foredrag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *