Månedsarkiv: april 2026

Poland syndrome

Hvilke historier har du om din krop? Er der historier koblet på, som du har brug for at slippe?

Poland syndrome

For et par dage siden sidder jeg og leger med chat gbt. Jeg har fået en hævelse under mit kraveben og vil finde ud af om det kommer af min frosne skulder, som er sidste skud på stammen.

Chat gbt stiller mig spørgsmål til min krop mere generelt, og på et tidspunkt skriver jeg, at jeg jo mangler den højre brystmuskel, og at min højre hånd er lidt mindre end den venstre. At det er jeg født med.

Poland syndrom skriver den så. Alt tyder på, at du har dette syndrom. Og så en lang forklaring om årsager og symptomer, og det hele passer på mig.

Først er det sådan lidt: Det var da lig´ godt utroligt…. Følelsen. Tænk at Chat gbt skulle fortælle mig det.

Undervejs i mit liv har en del læger synes, at det var da virkelig interessant. Hun mangler den højre brystmuskel, og højre hånd er mindre end den venstre. To fingre endda let deforme. Som 14- årig fik jeg fjernet “svømmehud” mellem fingrene. Ingen har nogen sinde fortalt mig, hvad det var for et syndrom, jeg havde. Før nu.

Og når man ikke ved, og man ikke forstår, så finder man på historier.

Min historie var, at det måske var fordi, min mor havde spist nervemedicin med mig i maven. Jeg kunne nemlig huske de nervepiller fra jeg var barn, og som ung læste jeg et sted, at det kunne give deformiteter hos fosteret.

Jeg har aldrig været vred på min mor over det. Ikke noget at sige til det, tænkte jeg. Med det liv hun havde med min far.

Nu var jeg så ved lægen i går, og han vil gerne genteste mig. Der er 5 procent arvelighed ved Poland syndrome, og ellers er grunden for lidt blodgennemstrømning i 6. fosteruge.

Han virker meget sikker på, at det er det, jeg har. Og ikke mindst at alle mine gener i kroppen gennem hele livet, som har givet mig sygemeldinger, smerter, der flytter sig rundt og mange timers træning nok har at gøre med den ubalance, jeg altid har haft i min krop.

Jeg har kompenseret for den manglende brystmuskel på forskellige måder.

Så det hele ser anderledes ud nu. Jeg har fået en mulig forklaring på mine smerter. Og jeg har fået muligheden for at afkoble den del af historien, der er koblet til min fars alkoholisme (som i min historie indtil nu var det, der var årsag til min mors brug af nervemedicin, som var årsag til mine “deformiteter”.)

Det hele falder ligesom væk nu. Og hvor er det godt.

Den 14.-16. august holder vi temamodulet At elske og ære din krop. Måske har du historier, der skal slippes, så din krop kan blive fri og nydelsesfuld igen.

Hvorfor ikke gøre noget andet, der gør en forskel?

Vil I også gerne tættere på hinanden? Følelsesmæssigt og helt konkret fysisk. 

Længes I efter mere intimitet og tæthed med hinanden?

I er blevet lidt dovne. Dagene går bare, og der sker ikke så meget. Længslen efter noget dybere, noget mere intimt, noget stærkt imellem jer er blevet til en hvisken i baggrunden.

For hver dag der går, mister i mere kontakt. Misforstår. Får ikke fortalt om jeres behov og ønsker. Lægger ligesom hverdagen til rette i faste rammer, men uden eventyret. Og uden det kan I aldrig rigtigt blive helt glade og tilfredse. 

Det er tid til at I vender jer mod hinanden og siger hej… hvem er du? Bliver nysgerrige igen. Får sparket intimiteten og glæden og nærheden igang igen.

Og når I gør det, opdager I hvilken forskel det gør i jeres forhold. Jeres kærlighed og jeres intimitet. 

Er I klar til at tage et nyt skridt? Leve et liv sammen der er værd at leve. Tage et skridt, der skaber sand forandring.

Vi hjælper jer til at finde præcis det I, som det unikke par I er, har brug for. Vi tilbyder: 

  • En eller flere samtaler til jer med to terapeuter (en mand og en kvinde) Vi hjælper jer med at skabe retning i jeres parforhold
  • TOUCH for par – et onlineforløb om intimitet inklusiv sparring med os undervejs
  • Kurser i tantramassage for par, se kursuskalender her https://www.blidinstituttet.dk/kalender/
  • En eventyrlig rejse til Kreta fra 5.-12. september 2025 under overskriften Naturen i naturen. Fællesskab, sol og afslapning, natur og daglige oplæg og snakke om det at være menneske. Se mere her https://www.blidinstituttet.dk/kreta/

Vi er Trine og Jørn. Vi er kollegaer og kærlighedspartnere. Vi har arbejdet med par igennem de sidste 9 år. Sammen har vi BliD instituttet. 

Tag kontakt til os via mail info@blidinstituttet.dk for en uforpligtende samtale

Hvorfor ikke gøre noget andet, der gør en forskel.