En række af tantramassager er ikke en proces

En række af tantramassager er ikke en proces

Kære Trine

Tak for et dejligt tantramøde med dig og for en god snak. Du har et dejligt og fint væsen, og man er i gode hænder hos dig selv om nogle af ”mine drømme” ikke gik i opfyldelse. Ved vores snak lærte jeg en meget vigtig ting omkring tidligere hændelser, som lagres i hukommelsen. Når jeg er til tantramassage, har jeg ofte en forventning om, at noget af det jeg har oplevet før kommer til at ske igen. Det gør det ikke altid, og derfor bliver jeg ofte ”skuffet”. Jeg har nu indset, at kunsten er ”at slette hukommelsen for tidligere hændelser” og bare nyde nuet, og det der sker. Jeg kan forestille mig det er svært, men jeg vil forsøge fremover.

Jeg har spurgt, om jeg må dele denne tilbagemelding, og jeg fik lov til det. Jeg spurgte, fordi jeg mener, den beskriver noget meget centralt, og måske er det en oplevelse, som er ret almindelig for dem, som jævnligt kommer i tantramassage. Jeg var så heldig, at ham, der kom den anden dag, fortalte mig om det.

Og jeg har lyst til at dele det, fordi det er så centralt at forstå netop dette. 

En række af tantramassager må aldrig kan ses som en proces. Uanset om man kommer hos én massør eller hos flere forskellige. For i proces bevæger vi os fra a til b til c, og her bygger vi erfaringsmonumenter. En erfaring ovenpå den anden i et håb om at næste erfaring bliver endnu bedre end den forrige. Sådan er vi vant til at tænke. Nu har jeg prøvet det, og så må det næste være… og jeg håber på ditten og datten og ønsker mig, at mine behov bliver opfyldt. Og det hele er skjulte forventninger.

Og jeg er altså nødt til at sige det. Det har INTET med tantra at gøre. Men hold da op, hvor er det udbredt, at det er måden at forstå tantra på. Og hvor må jeg være skarp (og lidt skrap nogen gange), når jeg fortæller mennesker, der kommer hos mig, at det netop er den måde at forstå verden, der slippes. Det er ikke sikkert, at det sådan lige er til at forstå, men det kan erfares, og det kun hvis der er villighed til at erfare på en ny måde. Der er der heldigvis for mange. 

Men jeg forundres over, at mennekser kan komme til tantramasager i årevis og ikke have mødt denne forståelse før. Tantra handler netop ikke om at komme med en forventning (kald det håb, kald det ønske…. Det er det samme) men om at slippe det og stå, sidde, ligge nøgent (som en nyfødt) og åbne sig for det nu og det nærvær der er. 

De kærligste hilsner Trine. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *