I medgang og modgang

I medgang og modgang

Vejle
https://www.facebook.com/events/2109102052676491/?ti=icl

 

I medgang og modgang                                                                                  profil Trine

En personlig beretning om kærlighed, familieliv og seksualitet – fortalt at Trine Dupont, lærer, psykoterapeut og tantramassør

Hvad gør vi, når vi ikke har lyst til det samme – men elsker hinanden og gerne vil være sammen?

Er det nu, vi skal skilles? Er der andre veje, vi to kan gå, og hvorfor har du aldrig sagt det før? Hvad nu med børnene?

Om at lukke trolden ud af æsken og stå med det, der ér. No bullshit. Om tantra og om sadomasochisme. Om at gøre nogle indrømmelser og sluge nogle kameler. Og blive fri indeni.

For at få mit eget kærlighedsforhold til at fungere har jeg har skullet ryste posen med det, jeg har lært om kærlighed og parforhold. Jeg har måttet se min angst i øjnene og har fundet mit mod frem. Det fortæller jeg om i min personlige beretning med udgangspunkt i en dag for ni år siden, hvor min mand fortalte mig en hemmelighed.

“Jeg hørte Trines unikke oplæg på højskole i sommeren 2018 og kan på det varmeste anbefale det til alle, særligt personer der personligt eller fagligt er optaget af nye muligheder og veje i parforhold og samliv.

Trine fortæller åbenhjertigt og detaljeret om hendes oplevelser og udvikling igennem en længere årrække, og om de erkendelser og valg, der har ledt frem til de samlivsløsninger og familiemæssige aftaler, hun har i dag.

Trine fører én systematisk igennem en følelses- og erkendelsesmæssige rejse, som synes unik i kraft af Trines evne til og insisteren på ærlighed, både i det forløb, hun har været igennem og i hendes genfortælling. Således ført helt tæt på Trines oplevelser, tanker, smerte, erkendelser og udvikling forstår man dybden af hendes dilemmaer og valg, som på mange måder er særlige og banebrydende, og hvor kærligheden i de nære relationer hele tiden er i centrum. Særdeles livsbekræftende oplæg.”

Pia Kirstine Harmsen, psykolog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *