Kompromisløs kærlighed

Jeg har lige afholdt kursus sammen med Jørn. Smukke individuelt meget forskellige massagemøder har spillet sig ud for mit blik i løbet af weekenden. Jeg berøres så dybt, når jeg ser det ske. De nye åbninger, de nye sansninger i kroppen, gamle vaner der titter frem og skaber forvirring og sårbarhed. Ord der sættes på og skift, der sker indeni. 

Jeg er selv hele tiden i forandring. I disse år er det min krop, der snakker anderledes med mig. Hedestigninger, som jeg deler med andre kvinder i min alder, har taget bolig i mig. Jeg kan iagttage, hvordan de kommer, når en følelse aktiveres. Det er som en respons og en lille hjælper, der spørger, hvad skete der lige før? Hvad berørte dig? Blev du bange? Usikker?

Det er, som om lysten også forandrer sig. Erotikken. Seksualiteten. Nogle siger den forsvinder, men sådan er det ikke for mig. Men den kalder på noget andet. Den er langsommere. Dybere, mere vild og samtidig mere rolig. Rummet inden i mig føles enormt. Det kalder på åbne øjne. På sårbarhed. En vilje til at vise det hele. Den varmes op af kontakt. Og den kræver tid.

I takt med at min krop forandrer sig, forandrer mit mod sig. Der er gamle intuitive fornemmelser, af hvem jeg er, hvordan mit væsen er, hvad der er sandt for mig, som drives frem af et nyt mod. Modet er simpelthen gået hen og blevet større end frygten. Den jeg er, vil ikke længere holdes væk af frygt. Frygt for ikke at være god nok, dygtig nok, klog nok, blive misforstået, være for meget. Frygt for at miste, hvis jeg træder frem med det, jeg altid har vidst. Om hvem jeg er.