Kvindegrupper og workshops

Tantramassage modul 1 og 2

 

Kvinder møder kvinder

– Ny kvindecirkel ved Trine Dupont (jan-juni 2020)

Kære kvinde

Vil du fordybe dig og dele med andre kvinder om seksualitet, krop, følelser, at være kvinde og menneske, og hvad der ellers rører sig i dig. Så vær med her i ny kvindecirkel.

Hvad går det ud på?
Møderne er et åndehul og en pause til fordybelse i tre timer hver anden uge hen over vinteren og foråret, hvor lyset bryder frem. Måske kommer du til at følge årstiderne i din egen rejse – med vinterens mulighed for fordybelse og forårets nye impulser.

Vi deler fra hjertet i opmærksomhed på os selv. Lader sårbarheden få plads, tager ansvar for de projektioner, vi bringer ind i gruppen, når noget rammer os, og vi pludselig synes noget om en anden kvinde i gruppen. Vi griner sammen, og vi støtter hinanden, og så hjælper vi hinanden med at rydde lidt op indeni, så der bliver plads til et indre nærvær og til at fordybe os i sanselighed, kvindelig kraft og rummelighed. Så vi kan rumme os selv og de andre med det, der er. Afspændt og i væren og uden andre mål end dét. Det er faktisk fantastisk livgivende og samtidig vældig interessant 🙂

Hvordan forgår sådan en aften?

Meditativ stilhed
Delinger
Bevægelse i rummet
Øvelser der udspringer af det tema, der er for aftenen
– Øvelserne kan være forskellige former for berøring og massage
Afrunding

Hvem er jeg? Og min baggrund
Trine 49 år. Glad for livet og nysgerrig. Kan godt lide mennesker og ikke mindst kvindefællesskaber. Har ledet kvindegrupper i gennem tre år. Jeg er meget optaget af mit lederskab og leder med hjerte for hver enkelt kvinde og gruppen – og i kontakt med mig selv. Det betyder, at jeg også deler om de processer, jeg selv er i. Med mindre der mangler en kvinde til en berørings/massage-øvelse, så deltager jeg IKKE i dem, da jeg gerne vil kunne vejlede og støtte jer undervejs, hvis der bliver brug for det.

Min baggrundsforståelse er tantrisk og oplevelsesorienteret. Og hvad betyder så det? Tantra handler om at være med det, der ér, så du vil ikke blive opfordret til at blive den bedste udgave af dig selv hos mig. Mere til at acceptere det, der er, og der sker i dig LIGE NU, og så lade nye bevægelser opstå ud af det. Det oplevelseorienterede bringer jeg med mig fra min uddannelse som psykoterapeut. Vi må erfare for at forstå. Og vi tager udgangspunkt i her og nu, og det der opstår imellem os.

Jeg vil gerne besvare dine spørgsmål og snakke lidt med dig inden endelig tilmelding, men skriv eller ring til mig ved interesse. Jeg glæder mig.

Praktisk information
9 tirsdage og 2 onsdag aftener fra 18.30-21.30

Datoer
21.1, 4.2, 18.2, 4.3 (onsdag), 17.3, 31.3, 15.4 (onsdag) 28.4, 12.5, 26.5, 9.6 (2020)

Pris: 3000,- (mulighed for rater)
Rabat 200,- hvis du finder en anden kvinde at tage med.

Sted: Regnbuefabrikken, Ørvadsvej 25a, 8220 Brabrand

Max deltagere er 12, gruppen oprettes ved 9 deltagere.

Kærlig hilsen Trine

——————————————————————————————-

Fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien august til december 2019 (9 gange)

Hver anden tirsdag formiddag fra 10.00-13.00 og torsdag aften fra 18.30-21.30 (undtagen ugerne 37 og 45 som er tirsdag aftener)

Kære kvinder Hvad går det egentlig ud på det du laver, bliver jeg nogen gange spurgt? Jeg har nu ledet kvindegrupper i tre år, og det er meget forskelligt, hvad vi laver, hvordan dynamikken i gruppen er, ligesom der også er nuancer i temaerne, vi arbejder med.Se her hvis du vil vide mere om indholdet så kan du læse om det her:

http://www.trinedupont.dk/1396-2/
Men når det er sagt, så er der er en klar forståelsesramme for alt, hvad jeg gør, og det er nok nærmest det vigtigste at forholde sig til, hvis du som kvinde kunne være interesseret i at være med.

Lidt om forståelsesrammen

Som deltager i mine grupper skal du være indstillet på at kigge på dig selv. Ikke med bedømmelse, men med kærlige øjne. Det er er ikke altid særlig nemt. Mange af os har svært ved det. Derfor inviteres du ind i det bedømmelsesfrie rum både i de mundtlige delinger og i de øvelser, vi laver.

Du kan få en fornemmelse af, at de overbevisninger, du har om dig selv, som tit er negative, de sidder i dit hoved, og kommer du ned i kroppen og i kontakt med din sansning, er det lettere at give slip i dem. Ingen prøver at få noget til at ske med nogen. Alle undersøger kontakten til sig selv i mødet med de andre.

Projektioner (irritationer, forventninger til de andre, til dig selv eller til mig som leder) kommer frem og kan trækkes hjem igen. Vi gør op med dem på en kærlig måde. Det er ikke gruppeterapi som sådan, men det har ofte en terapeutisk effekt. Jeg giver nogen gange individuel feedback, men du kan ikke forvente det. Til gengæld kan du altid forvente, at jeg møder dig fra det mest opmærksomme og kærlige sted i mig, som jeg kan præstere (for nu at bruge et udtryk jeg ellers ikke bruger så tit). Og har du noget du bokser med, der har at gøre med din deltagelse i gruppen, kan du altid skrive eller ringe til mig.

De frustrationer, man vil have i en gruppe vil ligne dem i parforhold og forholdet til mor og far i barndommen. Tag dem hjem. Der er frihed i det. Lad være med at ville have de andre til at lave sig om. De har deres egne dramaer, de udspiller. Vær til gengæld kærlig opmærksom og omsorgsfuld, når de deler om det og viser deres sårbarhed. Du vil finde genkendelse lige der.
Det er et fint rum at være i – sammen med andre kvinder. Dele det der er og tillade sårbarheden, når den dukker op. Og glæden og kærligheden. Og grine sammen.

De få, der springer fra gruppen igen, er ofte dem, som har nogle faste forventninger til mig eller sig selv eller de andre, om hvad de skal have ud af at være med og har svært ved at slippe det. Det er der adskillelse og bedømmelse i, og det er det, vi gerne vil ud af. At det er en del af os at bedømme er almindeligt, og det er velkomment, fordi vi gerne vil få øje på det. Men vi tager ansvaret for det selv. Det er blandt andet DET, jeg prøver at formidle og undersøge sammen med de kvinder, der med i mine grupper.

Hele mennesket er med. Der er krop, der er sind, der er følelser, og der er fællesskab. Jeg har en baggrund som psykoterapeut og tantramasør, er gift og har tre børn.

En formiddag/aften ser typisk sådan ud:
Vi sidder stille og lander lige så stille
Vi deler om hvor vi er lige nu – fra hjertet, ærligt og rummende
Vi danser – selv – sammen – undersøger måske noget om kontakt
Vi laver øvelser der har at gøre med det tema, der hører til dagen – og reflekterer
Vi afrunder i fællesskab

Har du lyst til at høre mere så skriv eller ring til mig. Du kan også læse mere om indholdet i grupperne, hvis du går ind på min hjemmeside under Kvindegrupper. www.trinedupont.dk

Tidspunkter

Tirsdag formiddag fra 10.00-13.00: ulige uger fra uge 35-51 (9 gange)

Torsdag aften fra 18.30-21.30: ulige uger fra uge 35-51. OBS undtagen uge 37 og 45 som er tirsdag aften

Sted: Regnbuefabrikken, Ørvadsvej 25 A, 8220 i Brabrand.
Pris: 2500,- (9 gange)
Rabat på 300,- hvis du inviterer en anden kvinde med.
Betaling: Det fulde beløb eller i rater (august, oktober, december)
Du er endelig tilmeldt, når vi har talt sammen i telefonen og 1. rate er indbetalt. Hvis du vælger at stoppe forløbet, efter vi er gået i gang, tilbagebetales 1/3 af det fulde honorar.

Jeg elsker mine kvindegrupper, og jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Kærlig hilsen Trine
Telefon: 91548295
Mail: trinedupont70@gmail.com

Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019 (11 gange)

2018 har været vildt, kraftfuldt, sårbart og fantastisk. Jeg folder drømme ud om at stå med det, der er, fortæller min personlige historie i mit foredrag ”I medgang og modgang”, arbejder med mennesker og mig selv. Og jeg elsker det. Ikke mindst er mine kvindegrupper en kæmpe gave for mig. Og nu åbner jeg igen for tilmeldinger til det første halve år af 2019. Velkommen <3

LINKS til begivenhederne på Facebook er her:

https://www.facebook.com/events/306080326656884/

https://www.facebook.com/events/189420428642929/

Vil du fordybe dig sammen med andre kvinder? Gå dybt både i det følelsesmæssige, instinktive og mentale. Have et sted hvor du kan dele dine tanker og følelser med andre kvinder hver anden uge gennem et halvt år. Undersøge din sanselighed og det at være menneske og kvinde. Sandsynligvis rykke dig langt på kort tid, fordi det ganske simpelt er udvidende på mange planer at spejle, dele og udfordre sig selv – sammen med andre kvinder.

Jeg elsker at arbejde med kvinder og har nu gjort det kontinuerligt i 3 ½ år. Jeg trækker på min terapeutiske uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut i Århus, min baggrund i tantraen på Mahamudrainstituttet og senest fra meditativ praksis og personligt arbejde på Nordlyscenteret og kurser med Neel Fasting fra Vækstcenteret, og jeg skal da nok hilse og sige, at det sparker gang i kraften at få fat i sin urkvinde. Det kan mærkes i mig, og det kommer helt sikkert også til at kunne mærkes i mine kvindegrupper fremover.

Jeg har besluttet at gøre plads til 14 kvinder, idet min erfaring er, at der altid mangler en håndfuld, fordi livet er uforudsigeligt, og kvinderne nogle gange må melde fra. De gange, hvor der vil være mange kvinder til stede, vil vi lave en anderledes kort delingsrunde, og til gengæld vil der så være meget dynamisk energi at arbejde med i øvelserne.

Praktisk:

To grupper:

En torsdag aftengruppe fra 18.30-21.30 (minus to aftener som er onsdage)

Datoer: 24.1, 7.2, 21.2, 7.3, 20.3 (onsdag), 3.4 (onsdag), 25.4, 9.5, 23.5, 6.6, 20.6.

En tirsdag formiddagsgruppe fra 10.00-13.00

Datoer: 22.1, 5.2, 19.2, 5.3, 19.3, 2.4, 23.4, 7.5, 21.5, 4.6, 18.6

Sted: REGNBUEFABRIKKEN, Ørvadsvej 25A, 8220 Brabrand. Fantastiske lokaler, fri parkering, tæt ved motorvejsafkørsel og smuk natur som inddrages.

Pris: 3000,- Betaling aftales ved tilmelding (der er mulighed for betaling i rater)

Afbud: Det halve beløb tilbagebetales indtil 14 dage før opstart. Efter start refunderes beløbet ikke. Jeg ønsker af hensyn til gruppeprocessen ikke at optage deltagere på en eventuel venteliste, når gruppen først er startet.

Tilmeldingsfrist: 10. jan. 2019

Ring eller skriv endelig hvis du er nysgerrig, men i tvivl om det er noget for dig.

Mit nummer er 91548295/22862746

trinedupont70@gmail.com

Læs mere om mig her: www.trinedupont.dk

Hvad arbejder vi med og hvordan?

De fire søjler

Krop og sanselighed: Vi arbejder med dans, meditation og forskellige enkle øvelser vedr. kontakt og berøring. Alt sammen for at blive mere frie til at mærke os selv. At gøre det sammen med andre kvinder er fantastisk.

Sindet: Sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver undersøges. Vi bliver opmærksomme på, hvilke overbevisninger om os selv, der måske holder os fra at bevæge os frit og livskraftigt i verden.

Følelser: Vi tillader os at være med de følelser, der nu engang dukker op. Og så undersøger vi, hvad der ligger på den anden side af de svære følelser og giver plads til det smukke og livskraftige.

Gruppen og fællesskabet: Gruppen heler. Jeg guider ind i samtale og refleksion og giver tilbagemeldinger til den enkelte ligesom alle i gruppen hjælper med at tage vare på hinanden. DET har enorm betydning for det trygge rum, som er nødvendigt for at vi kan undersøge alt det, vi gerne vil undersøge. Og indtil nu er det lykkes at skabe det rum.

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at når vi deler sorger og glæder og livstemaer i en gruppe, er det med til at hele og sætte nye bevægelser i gang.  I alle fire søjler, som naturligt møder vi vores vaner, selvbilleder, uforløste konflikter, identifikationer og emotioner og får mulighed for at slippe det, der skal slippes eller begynde at bevæge os anderledes i det. Herfra kan der opleves en ny lethed og større bevidsthed og ro, og det kan blive lettere at bevæge sig i livet.

Jeg bygger videre på 3½ års intensivt arbejde med kvindegrupper med særligt fokus på krop og sanselighed og med en baggrund som selvstændig psykoterapeut og  tantramassør. Jeg oplever en naturlig lyst til at koble mere bevidsthedsarbejde på de kropslige øvelser. Ofte viser det sig nemlig, at meget enkle øvelser åbner for og kalder på dybe erkendelser – og at de to områder er tæt forbundne.

Cirka 1 uge før hvert møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan arbejde i dig, indtil vi samles.

Læs også Om at dele i en gruppe http://www.trinedupont.dk/om-at-dele-i-en-gruppe/

Kærlig hilsen Trine.

DSC02062

Tilbagemelding fra K. som var med i 2018

Jeg har været med i Trines kvindegruppe i et år. Et år hvor jeg har mærket, følt, sanset og rummet mig selv og de andre kvinder i grupperne. Et år, hvor jeg hver uge, glædede mig til at skulle afsted og have tid og rum til selvrefleksion. Med udgangspunkt i egne erfaringer, egen livshistorie, eget ståsted og ikke mindst i sit faglige grundlag som psykoterapuet og tantramassør, formåede Trine at ramme lige ned i noget, der var i gang. Med en god blanding af gruppesamtaler, dans, berøringsøvelser og gruppearbejde har jeg haft mulighed for at spejle mig i hende, i de andre kvinder og i mig selv. De andres historier og” hvor jeg er lige nu runden” fungerede nemlig som et spejl og gav indsigt i mig selv, i kvinder og måder at være i verden i på.

Jeg holdt særligt meget af berøringsøvelserne. De fik mig til at mærke mig selv og fungerede som en måde, hvorpå jeg kunne give mig selv kærlighed.

Jeg holder pause her i efteråret. Ikke fordi, jeg er færdig med Trines kvindegruppe, men fordi andet lige presser sig på. Jeg er overbevist om at jeg vender tilbage.

Fortalt lidt mere poetisk:

At bevæge sig
Man bevæger sig
Alene, sammen og hver for sig.
Jeg bevæges.
Jeg bevæger mig.
I bølger
I dans
I berøring
I en fuldstændig og ufuldstændig sansning
Med kærlighed
Med kvindelighed
I afmagt.
I fuld magt
I tillid. I åbenhed. I lyst.
Finder jeg længslen efter mig selv.
Finder én at mærke, så jeg mærker mig selv.

Jeg kommer hjem.

I taknemmelighed.

TAK

 

 

Ny fordybelsesgrupper for kvinder fra august – december 2018 (11 gange)

 

En torsdag aftengruppe fra 18.30-21.30

Vil du fordybe dig sammen med andre kvinder? Gå dybt både i det terapeutiske, instinktive og mentale. Have et sted hvor du kan dele dine tanker og følelser med andre kvinder hver anden uge gennem et halvt år. Undersøge din sanselighed og det at være menneske og kvinde. Sandsynligvis rykke dig langt på kort tid, fordi det ganske simpelt er udvidende på mange planer at spejle, dele og udfordre sig selv – sammen med andre.

Jeg elsker at arbejde med kvinder og har nu gjort det kontinuerligt i 3 år. Jeg trækker på min terapeutiske uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut i Århus, min baggrund i tantraen på Mahamudrainstituttet og senest fra meditativ praksis og personligt arbejde på Nordlyscenteret. Det sidste halve år har jeg deltaget i to kurser med Neel Fasting fra Vækstcenteret, og jeg skal da nok hilse og sige, at det sparker gang i kraften at få fat i sin urkvinde. Det kan mærkes i min kvindegruppe for tiden, og det kommer helt sikkert også til at kunne mærkes fremover.

Jeg har besluttet at gøre plads til 14 kvinder, idet min erfaring er, at der altid mangler en håndfuld, fordi livet er uforudsigeligt, og kvinderne nogle gange må melde fra. De gange, hvor der vil være mange kvinder til stede, vil vi lave en anderledes kort delingsrunde, og til gengæld vil der så være meget dynamisk energi at arbejde med i øvelserne.

Ring eller skriv endelig hvis du er nysgerrig, men i tvivl om det er noget for dig. Mit nummer er 91548295
trinedupont70@gmail.com

Kærlig hilsen Trine.

Praktisk:
Sted: REGNBUEFABRIKKEN, Ørvadsvej 25A, 8220 Brabrand. Fantastiske lokaler, fri parkering og smuk natur som inddrages.

 

Torsdag aftengruppe (med undtagelse af uge 37, som er tirsdag) fra kl. 18.30-21.30:
2.8, 16.8, 30.8, 11.9, 27.9, 11.10, 25.10, 8.11, 22.11, 6.12, 20.12 (i alt 11 gange)

Pris: 3000,- Betaling aftales ved tilmelding (der er mulighed for betaling i rater)

Afbud: Det halve beløb tilbagebetales indtil 14 dage før opstart. Efter start refunderes beløbet ikke. Jeg ønsker af hensyn til gruppeprocessen ikke at optage deltagere på en eventuel venteliste, når gruppen først er startet.

Tilmeldingsfrist: 18. juli 2018.

De tre søjler

Krop og sanselighed er nøgleord: Vi arbejder med dans, meditation og forskellige enkle øvelser vedr. kontakt og berøring. Alt sammen for at blive mere frie til at mærke os selv.

Sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver undersøges. Vi arbejder blandt andet med arketyper.

Gruppen og fællesskabet heler. Jeg guider ind i samtale og refleksion og giver tilbagemeldinger til den enkelte.

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at når vi deler sorger og glæder og livstemaer i en gruppe, er det med til at hele og sætte nye bevægelser i gang.  I alle tre søjler møder vi  vores vaner, selvbilleder, uforløste konflikter, identifikationer og emotioner og får mulighed for at slippe det, der skal slippes eller begynde at bevæge os anderledes i det. Herfra kan der opleves en ny lethed og større bevidsthed og ro, og det kan blive lettere at bevæge sig i  livet.Så åbnes min kvindegruppe igen. Vi vil arbejde med kroppen og sindet individuelt og som gruppe. Det kan ses som tre søjler, som naturligt vil være hinandens forudsætninger, og med tiden vil de opleves som tæt forbundne.

Jeg bygger videre på 2½ års intensivt arbejde med kvindegrupper med særligt fokus på krop og sanselighed og med en baggrund som selvstændig psykoterapeut og  tantramassør. Jeg oplever en naturlig lyst til at koble mere bevidsthedsarbejde på de kropslige øvelser. Ofte viser det sig nemlig, at meget enkle øvelser åbner for og kalder på dybe erkendelser – og at de to områder er tæt forbundne. Cirka 1 uge før hvert møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan arbejde i dig, indtil vi samles.

Kærlig hilsen Trine.

Fordybelsesgruppe billede2

 

Ny fordybelsesgruppe for kvinder med start i januar 2018

Ny fordybelsesgruppe for kvinder med start i januar 2018 FYLDT OP NU!

Foto: Rhiannon Wilde

Foto: Rhiannon Wilde

Kom til stede med dig selv – sammen med andre kvinder

Så åbner fordybelsesgruppen igen, og jeg glæder mig meget.

Vi mødes 12 aftener i perioden Januar til juni 2018 (torsdage i lige uger) Se datoer længere nede i opslaget.

De tre søjler

Krop og sanselighed er nøgleord: Vi arbejder med dans, meditation og forskellige enkle øvelser vedr. kontakt og berøring. Alt sammen for at blive mere frie til at mærke os selv.

Sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver undersøges. Vi arbejder blandt andet med arketyper.

Gruppen og fællesskabet heler. Jeg guider ind i samtale og refleksion og giver tilbagemeldinger til den enkelte.

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at når vi deler sorger og glæder og livstemaer i en gruppe, er det med til at hele og sætte nye bevægelser i gang.  I alle tre søjler møder vi  vores vaner, selvbilleder, uforløste konflikter, identifikationer og emotioner og får mulighed for at slippe det, der skal slippes eller begynde at bevæge os anderledes i det. Herfra kan der opleves en ny lethed og større bevidsthed og ro, og det kan blive lettere at bevæge sig i  livet.Så åbnes min kvindegruppe igen. Vi vil arbejde med kroppen og sindet individuelt og som gruppe. Det kan ses som tre søjler, som naturligt vil være hinandens forudsætninger, og med tiden vil de opleves som tæt forbundne.

Jeg bygger videre på 2½ års intensivt arbejde med kvindegrupper med særligt fokus på krop og sanselighed og med en baggrund som selvstændig psykoterapeut og  tantramassør. Jeg oplever en naturlig lyst til at koble mere bevidsthedsarbejde på de kropslige øvelser. Ofte viser det sig nemlig, at meget enkle øvelser åbner for og kalder på dybe erkendelser – og at de to områder er tæt forbundne. Cirka 1 uge før hvert møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan arbejde i dig, indtil vi samles.

Sted: REGNBUEFABRIKKEN, Ørvadsvej 25A, 8220 Brabrand. Fantastiske lokaler, fri parkering og smuk natur som inddrages.

Datoer: torsdage fra kl. 18.30-21.30

11. jan. 25. jan. 8. feb. 22. feb. 8. mar. 22. mar. 5. april. 19. april. 3. maj. 17. maj. 31. maj. 14. juni

Pris: 3000,- Betaling aftales ved tilmelding (der er mulighed for betaling i rater)

Afbud: Det halve beløb tilbagebetales indtil 14 dage før opstart. Efter start refunderes beløbet ikke. Jeg ønsker af hensyn til gruppeprocessen ikke at optage deltagere på en eventuel venteliste, når gruppen først er startet.

Tilmeldingsfrist: 1. januar 2018 er 12 pladser. Typisk er der nogle fra den nuværende gruppe, som fortsætter, og der åbnes pladser til nye deltagere. Det har vist sig at være en meget fin måde at danne en tryg gruppe på og på den måde kan noget både afrundes og fortsættes på samme tid.

Henvendelse og tilmelding: pr. mail eller telefon:

Trinedupont70@gmail.com

91548295

Du er også velkommen til at henvende dig med spørgsmål for at finde ud af, om det er noget for dig. Glæder mig til at høre fra dig. Og ja…. Glæder mig bare.

Kærlig hilsen Trine.

Vi undersøger og skaber mulighed for at opleve og forstå på en måde, så det bliver tydeligt, at alt bevæger sig og derfor ikke lader sig indfange i en historie om en sandhed. Heller ikke historien om dig selv. Når du fortæller den (og det skal vi), er det en genfortælling, og den kan aldrig være sandheden, da den fornyes hele tiden. Den er velkommen, men det kan opleves som frihed at erfare og forstå dig selv på denne måde, for det give dig mulighed og ansvar for at bevæge dig frit. Mærke impuls og hjerteslag HER OG NU. Erfare at sansning og tænkning, krop og sind, begynder at følges ad. Men også at det er muligt at mødes med andre i et fælles felt af naturlig samhørighed og kærlighed.

 

Fordybelsesforløb for kvinder efter sommerferien. Opstart 15. august (to pladser tilbage)

GLÆDER mig til igen at invitere kvinder til et længere fordybelseseforløb i krop, sind og fællesskab. Se linket her og læs meget mere… Kærlig hilsen Trine.

Fordybelsesforløb aug-dec17

hjerter
 
 
 
 
 
 

TIlbagemelding efter heldags – workshoppen fra A. som går i terapi/tantramassage hos mig: 

 
Kære Trine
 
TUSIND TAK FOR I GÅR ❤
Sikke en dag – En dag fyldt af en masse kærlighed, og nok lige det jeg havde brug for
 
Jeg er virkelig overrasket over, hvor naturlig det hele var  Jeg gik med i de forskellige øvelser, og sagde bare ja til at gøre det hele – Det havde jeg med 100% sikkerhed ikke gjort før jeg startede hos dig. En gang imellem kunne jeg godt tænkte, at ej det kan jeg da ikke finde ud af, men gjorde det alligevel, og det gik jo godt  Har næsten fået den følelse af, at når jeg kunne alt det i går, så kan jeg alt igen – Følelsen har åbenbart været lidt væk det sidste stykke tid.
 
Oplægget fra Jørn var også mega godt ? Alt hvad han sagde gav virkelig mening, og pludselig kunne jeg se min egen historie – Det var en vild oplevelse  På hjemturen kom jeg til at tænke på, at skal jeg have tantra massage af en mand på et eller andet tidspunkt, så skal det helt sikkert være af ham første gang – Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg tænker sådan, men jeg er bare slet ikke i tvivl Både dig og ham har en eller anden form for ro, og jeg føler mig rigtig tryg i jeres selskab.
 
Efter i går kan jeg godt mærke, at nu savner jeg virkelig kontakten og nærheden til et andet menneske. Hvordan får jeg så lige fat på det nu og her? – Ja det ved jeg ikke, men det kan være at jeg bliver mere opsøgende nu.
 
Dagen i går var en kæmpe øjenåbner – Tusind tak for, at jeg måtte være med – Det er jeg bare så taknemmelig over ❤ TAK
 
Mange kærlige hilser fra A.

Workshop for kvinder (lørdag d. 11.marts kl. 10-16.30)

Krop, Kontakt, Sind og Seksualitet

Vi bevæger kroppen, sindet og følelserne gennem forskellige oplæg, øvelser og samtale, dans og stilletid.

Vi undersøger og iagttager. Vi bedømmer ikke (eller vi iagttager, når vi gør).

Jeg vil gerne invitere dig til at undersøge:

Dit ja og nej. For at kunne sige ja (til hengivelsen) skal jeg kunne sige nej.

Indre lederskab: Om at mærke og være i kontakt med mig selv. Og med andre.

Lyst: hvordan har jeg det med lyst? Hvad er det for en størrelse?

Jeg glæder mig til en dag med god tid. 6½ timer inklusiv en pause, hvor vi undersøger og kontakter os selv i samværet med hinanden. Hvor vi har tid til at gå i dybden med nogle af de områder, jeg selv er optaget af.

I et kærligt og omsorgsfuldt rum bliver det muligt at åbne op for de sider af dig selv, som ofte ikke får plads. At være sanseligt og refleksivt tilstede i dit eget liv.

Det vil jeg gerne invitere dig ind i.

Du kan læse mere om min baggrund på www.trinedupont.dk og du er selvfølgelig velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål (trinedupont70@gmail.com– 91548295)

Jørn Uhrenholt (www.tantramassageaarhus.net) deltager over middag med et oplæg om ”At sige ja og sige nej”, som vil danne udgangspunkt for nogle øvelser i den sidste del af workshoppen.

Tid: Lørdag d. 11.marts kl. 10.00-16.30

Sted: Lokalet over Cafe Gaya

Pris: 500,- pr. person (begrænset deltagerantal)

Tilmelding via billetto. Senest 27.feb. 2017 

Følg dette link: https://billetto.dk/da/events/workshop-for-kvinder

Kærlig hilsen Trine

 

Tilbagemelding fra “L”, som er kommet i mine kvindegrupper gennem 1½ år:

Her indbydes til at træde ind i et hjerteligt, befriende fordybelsesrum, hvor der er plads til at komme med det som er på færde indeni, være med det og tage det med ind. Eller slippe det. I en invitation til at være åben overfor at lade det – og sig bevæge i det som opstår og tage imod det som kommer.

Trine sætter rammerne for et trygt og levende rum, hvor hun leder ind i øvelser og deling med en undersøgende tilgang og i en stadig åbenhed for at bevæge sig med – og lede ud fra det, der opstår i gruppen. 

Der opstår et særligt rum mellem kvinder her. Et varmt fælleskab med energi og kærlighed, der åbner op for at dele og gå på opdagelse i både det sårbare og det kraftfulde. 
I eget rum – som i det fælles. 

Jeg oplever, at der opstår en fælles følelse af forbundethed med hinanden – helt uafhængigt af aldersspredning og alverdens forskelligheder. Vi kommer mange steder fra og her samles vi. 

I et rum i bevægelse. Der åbner og udvider. For at gå på opdagelse i Væren. 
Samvær. Nærvær. Væren sig selv. Væren kvinde. Væren menneske. Væren i sanselighed. Væren i lyst. Væren i nød. Væren i bevidsthed. Væren i stilhed. Væren i bevægelse. Alene og sammen. 

Jeg elsker at være der! 

For mig er det hjertevarme rum, der åbner sig her, et kærligt sted, hvor jeg kan øve mig og åbne mig. Lege og lære. Sanse og bevæge. Danse og være stille. Komme ud af hovedet og ned i kroppen. Komme i møde og blive mødt. Berøre og blive berørt. Belyse og sætte fri. Mærke efter i krop som sind. Dele og reflektere. Grine og fælde tårer. 

Leverum.

For mig er det hjerteåbnende og bevidsthedsudvidende; foranderligt, sjælfuldt og livsfuldt. 

Her finder jeg hjem i det hjerterum, der skabes når kvinder rejser sammen. 

——————————————————————————————–

Fordybelsesgruppe for kvinder over 10 gange fra januar til juni 2017 (gruppen er fyldt op)

Beskrivelse:

Vi vil arbejde med kroppen og sindet individuelt og som gruppe. Det kan ses som to søjler, som naturligt vil være hinandens forudsætninger og opleves som mere forbundne med tiden.

  1. En søjle, hvor krop og sanselighed er nøgleord: Vi arbejder med dans, meditation og forskellige enkle øvelser vedr. kontakt og berøring. Alt sammen for at blive mere frie til at mærke os selv.
  1. En søjle, hvor sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver kan undersøges. Jeg guider ind i samtale og alene (stille) tid og til, hvordan vi som gruppe kan hjælpe hinanden.

I begge søjler vil vi møde vores vaner, selvbilleder, uforløste konflikter, identifikationer og emotioner og få mulighed for at slippe det, der skal slippes eller begynde at bevæge os anderledes i det. Herfra kan der opleves en ny lethed og større bevidsthed og ro, og det kan blive lettere at bevæge sig i sit liv.

Jeg bygger videre på 1½ års intensivt arbejde med kvindegrupper med særlig fokus på krop og sanselighed og min baggrund som fuldtids psykoterapeut og tantramassør. Jeg oplever en naturlig lyst til at koble mere bevidsthedsarbejde på de kropslige øvelser. Ofte viser det sig nemlig, at meget enkle øvelser åbner for og kalder på dybe erkendelser – og at de to områder er tæt forbundne.

Cirka en uge før næste møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan begynde at arbejde i dig inden mødet.

Vi undersøger og skaber mulighed for at opleve og forstå på en måde, så det bliver tydeligt, at alt bevæger sig og derfor ikke lader sig indfange i en historie om en sandhed. Heller ikke historien om dig selv. Når du fortæller den, er det en genfortælling, og den kan aldrig være sandheden, da den fornyes hele tiden. Den er velkommen, men det kan opleves som frihed at forstå og erfare dig selv på denne måde, for det giver dig mulighed og ansvar for at bevæge dig frit. Mærke impuls og hjerteslag. Her og nu. Erfare at sansning og tænkning, krop og sind, begynder at følges ad. Men også at det er muligt at mødes med andre i et fælles felt af naturlig samhørighed og kærlighed med andre kvinder.

Datoerne er: 26.1.- 7.2. – 2.3. – 15.3. – 6.4. – 27.4. – 11.5. – 24.5. – 8.6. – 22.6.

Sted: Café Gaya, Vestergade 43, 8000 Århus C. kl. 19.00-21.30

Pris: 2000,- Betaling aftales ved tilmelding (der mulighed for betaling i rater)

Tilmelding: trinedupont70@gmail.com eller ved telefonisk henvendelse: 91548295

(og du er naturligvis velkommen til at ringe og høre nærmere. Tilmeldingsfrist: 9. januar 2017

Kærlig hilsen Trine – www.trinedupont.dk

Kvindegruppe med fordybelse

Kvindegruppe med fordybelse

Brygger på en ide. Fordybelses/kvindegruppe over 10 gange fra januar til juni. To søjler: en hvor krop, sanselighed og kontakt er nøgleord og en, hvor sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver/syn kan undersøges. Når de to søjler bliver belyst og bevidstgjort, vil vi opleve større bevægelighed i ja: krop og sind. Følg med hvis du er interesseret. Der kommer en mere detaljeret beskrivelse senere.

Kærlig hilsen Trine <3

 

 

Ny kvindegruppe på Cafe Gaya

(med opstart d. 22.8. 2016)

Gruppen er fyldt nu, men der åbnes for nye deltagere i gruppen i november. Så skriv gerne til mig, hvis du er interesseret i at være med.

Beskrivelse af kvindegruppen kommer her: Vi undersøger på forskellig vis det at være menneske – og kvinde – med alt hvad det indebærer – dog med særlig fokus på sanselighed og seksualitet.

Gruppen er for kvinder i alle aldre. Den ældste og yngste deltager har indtil nu været henholdsvis 73 og 20 år. Det handler blot om at have lyst til at åbne sig i dialog og sansning/berøring og nærvær. Dele de tanker og følelser, der er knyttet til kroppen og det at være kvinde og menneske. Undersøge og få øje på de overbevisninger om os selv, som vi bærer rundt på. Skam har det med at opløse sig, når den kommer frem i lyset, og det bliver klart, at man ikke er den eneste, der har det sådan. Derfor virker det rigtig godt at dele det i en gruppe. Der er simpelthen flere at genkende sig selv i. I gruppen kan vi blive genkendt og genkende os selv i de andre, og vi kan opdage, at vi ikke er alene med de tanker og oplevelser vi har. Det kan sætte skub i vigtige forandringer og indre bevægelser.

Aftenerne består hovedsagelig af sanseøvelser, som alle handler om at åbne for sanselighed og bevidsthed, meditation, dans, og deling/samtale om forskellige emner, der naturligt dukker op i forløbet og individuel stilletid. Jeg leder aftenen ud fra en forståelse af, at alt bevæger sig, og at planer justeres ud fra det, som deltagerne bringer ind og det, der opstår i mig undervejs. Jeg deltager selv i øvelserne. Det vil altid være ok at sige nej til en øvelse, og alle øvelser foregår med tøj på.

Jeg har haft 3 forløb tidligere, og jeg elsker det. Der bliver grint, grædt, sanset og mærket. Det er noget helt særligt at mødes i dette med andre kvinder, og jeg vil gerne give så mange kvinder som muligt chancen for at opleve det.

Datoer: tirsdag den 23.8, tirsdag d. 13.9, onsdag d. 28.9, onsdag d. 12.10, onsdag d. 26.10. Kl. 19.00-21.15

Sted: Café Gaya, Vestergade 43

Pris for hele forløbet: 850. Betaling aftales ved tilmelding, og man forpligter sig til hele forløbet.  Skriv til mig på trinedupont70@gmail.com eller ring på 91548295 hvis du er interesseret i at høre nærmere eller bare gerne vil være med.

I det daglige arbejder jeg med tantra og med psykoterapi, og det er en del af min baggrund for at invitere ind i kvindegruppen. Du kan læse mere om det – og om mig – på min hjemmeside.

Jeg glæder mig til at møde dig. Kærlig hilsen Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *