Lidt om evigheden
Nogle gange har jeg taget mig selv i at holde igen med mine lyde, når sex var virkelig lystfyldt for mig. Fordi jeg oplevede, at når jeg gav udtryk for, at det var dejligt, så gjorde han noget andet. Og det var det, der ikke skulle ske. For det var så vidunderligt lige der. Fornemmelsen af at det bare ikke måtte stoppe, at nu var jeg i evigheden, i noget der skulle fortsætte og fortsætte, og at det var DET, der var ekstasen, ikke det at nå i mål. Sådan har jeg det stadig. Det er den der evighed, jeg elsker.
I dag i en massage mødte jeg det pludselig. I mig selv. Jeg har altid oplevet mine massager som en lang bevægelse. Der, hvor der sker noget nyt, er pausen eller overgangen en del af bevægelsen. Jeg flytter mig ikke fra punkt til punkt, fra et fokus til et andet, for selve skiftet (fx fra den ene til den anden side), ER del af selve bevægelsen. Men pludselig var evigheden bare i mig. Og mine berøringer, alle retningsskift og overgange blev ét. Der var kun EN lang langsom bevægelse, og det var evigheden, og den var inde i mig.
Kærlig hilsen Trine