Mine rum

I sidste uge var jeg 4 dage på Nordlyscenteret i Silkeborg i udviklingsgruppe. Vi mødes og mediterer, rydder op i gamle historier og mønstre og altid med intentionen om at nå ind i det sted i os, hvor vi er forbundet med alt. Essensen. Som tiden går, kommer det lettere og lettere til mig.

Hele mit liv har jeg fundet rum til at kigge indad. Ofte kun mig på værelset. I en slags nød, fordi mit indre var et kaos, og jeg kunne mærke, at det var nødvendigt at arbejde med mig selv. Her var jeg blot alene. Ikke ensom. Klar over nødvendigheden i det.

Andre gange har jeg haft brug for mennesker, men svært ved at række ud efter deres hjælp, og jeg er stivnet i ensomhed og tristhed. Eller jeg har opdaget, at jeg måtte kigge lidt mere indad, inden jeg delte noget med nogen, fordi jeg egentlig bare ville have nogen til at fjerne ubehaget for mig.

Jeg har også haft rum sammen med andre. I selvhjælpsgrupper, i terapi, i uddannelser.  Uvurderlige rum. Helt nødvendige i processen med at lære at dele erfaringer og holde op med at skamme mig. Mærke fællesskab og kontakt. Blive spejlet i andre og konfronteret med mig selv.

Men jeg vender altid tilbage til mit enerum. Med mine dagbøger og fagbøger. Og i naturen. Alene med hestene, da jeg var barn, og i skoven. Bare alene. Stilletid, refleksion, meditation.

Min mand har lært mig meget om enerummet. Hans behov for at være alene er enormt, og hvor mange gange har jeg ikke følt mig forladt og afvist, når han har valgt at være alene frem for sammen med mig. Nu har du været så meget alene, så nu skal du være sammen med mig. Når han valgte sig selv, valgte han mig fra. Sådan så det ud inde i mig.

Sådan ser det ikke ud længere, for betydningen af mit enerum vokser. Her samler jeg mig og kan bagefter være mere klar og nærværende sammen med andre. Dermed er det heller ikke længere svært, at han vælger at gå for sig selv. Tankevækkende. Frisættende.

Når jeg siger ja til mig selv, siger jeg ja til dig. Hvis det brænder i dig, så brænder det i mig.

Sådan tænker jeg om det nu.

Og hvad er egentlig alternativet til tillid andet end kamp. Du prioriterer mig ikke, når du ikke vil være sammen.

JO, det er præcist det jeg gør.

.

At være kvinde At være kvinde