Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019

Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019 (11 gange)

Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019 (11 gange)

2018 har været vildt, kraftfuldt, sårbart og fantastisk. Jeg folder drømme ud om at stå med det, der er, fortæller min personlige historie i mit foredrag ”I medgang og modgang”, arbejder med mennesker og mig selv. Og jeg elsker det. Ikke mindst er mine kvindegrupper en kæmpe gave for mig. Og nu åbner jeg igen for tilmeldinger til det første halve år af 2019. Velkommen <3

Vil du fordybe dig sammen med andre kvinder? Gå dybt både i det følelsesmæssige, instinktive og mentale. Have et sted hvor du kan dele dine tanker og følelser med andre kvinder hver anden uge gennem et halvt år. Undersøge din sanselighed og det at være menneske og kvinde. Sandsynligvis rykke dig langt på kort tid, fordi det ganske simpelt er udvidende på mange planer at spejle, dele og udfordre sig selv – sammen med andre kvinder.

Jeg elsker at arbejde med kvinder og har nu gjort det kontinuerligt i 3 ½ år. Jeg trækker på min terapeutiske uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut i Århus, min baggrund i tantraen på Mahamudrainstituttet og senest fra meditativ praksis og personligt arbejde på Nordlyscenteret og kurser med Neel Fasting fra Vækstcenteret, og jeg skal da nok hilse og sige, at det sparker gang i kraften at få fat i sin urkvinde. Det kan mærkes i mig, og det kommer helt sikkert også til at kunne mærkes i mine kvindegrupper fremover.

Jeg har besluttet at gøre plads til 14 kvinder, idet min erfaring er, at der altid mangler en håndfuld, fordi livet er uforudsigeligt, og kvinderne nogle gange må melde fra. De gange, hvor der vil være mange kvinder til stede, vil vi lave en anderledes kort delingsrunde, og til gengæld vil der så være meget dynamisk energi at arbejde med i øvelserne.

Praktisk:

To grupper:

En torsdag aftengruppe fra 18.30-21.30 (minus to aftener som er onsdage)

Datoer: 24.1, 7.2, 21.2, 7.3, 20.3 (onsdag), 3.4 (onsdag), 25.4, 9.5, 23.5, 6.6, 20.6.

En tirsdag formiddagsgruppe fra 10.00-13.00

Datoer: 22.1, 5.2, 19.2, 5.3, 19.3, 2.4, 23.4, 7.5, 21.5, 4.6, 18.6

Sted: REGNBUEFABRIKKEN, Ørvadsvej 25A, 8220 Brabrand. Fantastiske lokaler, fri parkering, tæt ved motorvejsafkørsel og smuk natur som inddrages.

Pris: 3000,- Betaling aftales ved tilmelding (der er mulighed for betaling i rater)

Afbud: Det halve beløb tilbagebetales indtil 14 dage før opstart. Efter start refunderes beløbet ikke. Jeg ønsker af hensyn til gruppeprocessen ikke at optage deltagere på en eventuel venteliste, når gruppen først er startet.

Tilmeldingsfrist: 10. jan. 2019

Ring eller skriv endelig hvis du er nysgerrig, men i tvivl om det er noget for dig.

Mit nummer er 91548295/22862746

trinedupont70@gmail.com

Læs mere om mig her: www.trinedupont.dk

Hvad arbejder vi med og hvordan?

De fire søjler

Krop og sanselighed: Vi arbejder med dans, meditation og forskellige enkle øvelser vedr. kontakt og berøring. Alt sammen for at blive mere frie til at mærke os selv. At gøre det sammen med andre kvinder er fantastisk.

Sindet: Sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver undersøges. Vi bliver opmærksomme på, hvilke overbevisninger om os selv, der måske holder os fra at bevæge os frit og livskraftigt i verden.

Følelser: Vi tillader os at være med de følelser, der nu engang dukker op. Og så undersøger vi, hvad der ligger på den anden side af de svære følelser og giver plads til det smukke og livskraftige.

Gruppen og fællesskabet: Gruppen heler. Jeg guider ind i samtale og refleksion og giver tilbagemeldinger til den enkelte ligesom alle i gruppen hjælper med at tage vare på hinanden. DET har enorm betydning for det trygge rum, som er nødvendigt for at vi kan undersøge alt det, vi gerne vil undersøge. Og indtil nu er det lykkes at skabe det rum.

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at når vi deler sorger og glæder og livstemaer i en gruppe, er det med til at hele og sætte nye bevægelser i gang.  I alle fire søjler, som naturligt møder vi vores vaner, selvbilleder, uforløste konflikter, identifikationer og emotioner og får mulighed for at slippe det, der skal slippes eller begynde at bevæge os anderledes i det. Herfra kan der opleves en ny lethed og større bevidsthed og ro, og det kan blive lettere at bevæge sig i livet.

Jeg bygger videre på 3½ års intensivt arbejde med kvindegrupper med særligt fokus på krop og sanselighed og med en baggrund som selvstændig psykoterapeut og  tantramassør. Jeg oplever en naturlig lyst til at koble mere bevidsthedsarbejde på de kropslige øvelser. Ofte viser det sig nemlig, at meget enkle øvelser åbner for og kalder på dybe erkendelser – og at de to områder er tæt forbundne.

Cirka 1 uge før hvert møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan arbejde i dig, indtil vi samles.

Kærlig hilsen Trine.                                                DSC02062

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *