Og som alle andre har jeg udviklet mine overlevelsesstrategier

Neuro Affektiv Relations Model

: beskæftiger sig med udviklingstraumer, altså de traumespor, der er opstået i os, fordi noget ubehageligt er blevet gentaget igen og igen og har skabt et mønster. 

I vores krop, følelser, tanker. I vores nervesystem. 

For mig er der tydelige traumespor, fordi jeg voksede op med en alkoholisk far og en medafhængig mor.

Jeg har begge spor i mig. 

Og som alle andre har jeg udviklet mine overlevelsesstrategier. 

En af de overlevelsesstrategier, jeg udviklede, var at holde op med at mærke mig selv.

Jeg var i min barndom ude af kontakt med min fysiske og følelsesmæssige fornemmelse af mig selv. I den lidt tungere del af de reaktioner og konsekvenser, der var af den utrygge og ustabile stemning i mit barndomshjem var der det, at jeg, når presset inden i blev for stort for mig, dissocierede. Jeg har før skrevet om det, men kort fortalt så sad jeg inde på mit værelse. Jeg bed negle, mens tankerne løb løbsk, og når jeg var blevet så kaotisk indeni, at jeg ikke længere kunne rumme det, så forlod jeg min krop. Jeg flød sammen med min vindueskarm. Vi smeltede sammen, når jeg ikke længere kunne holde sammen på mine tanker og mit indre kaos. Det var ikke særlig sjovt. Men som jeg ser det i dag. En måde at overleve på. 

Senere i min ungdom blev det til en overlevelsesstil, der svingede mellem skam og stolthed. For ikke at mærke skammen over at være mig, over at eksistere, over ikke helt at høre til i det kaos, jeg voksede op i, lavede jeg mig en “stolthedsprofil”. Stolt over at være en ener, stolt over at kunne klare mig selv, over at være dygtig. Stolt over ikke at bryde sammen. 

Jeg hadede, når min mor sagde, jeg var et følsomt barn. Sådan ét ville jeg IKKE være. 

“Stolthedsstilen” dækkede over skammen, for den var værre at mærke. 

Skammen over ikke at være okay, som jeg var. Fordi det var mig, der sagde sandheden højt. At min far drak. At det ikke kunne være meningen. At det var fucked. Og sandheden var bare alt for farlig. Og der skulle vi ikke ind. 

Stolthedsstrategien fik mig til at føle mig som en “ener”, og jeg blev god til at fortælle andre (også dem i min familie), hvordan verdenssituationen var. Fuck, det er et ensomt sted at være.

Jeg er der ikke mere. Jeg har pillet den del væk. Nu kan jeg så i stedet for rammes af skammen, og den tricker med det samme en vrede, et raseri, et: SÅ SE MIG DOG!

Sidst i min NARM øvegruppe, hvor jeg øver mig i at blive god til at hjælpe ANDRE med DERES udviklingstraumer, tog jeg et lille møde med det kaos, og den forvirring, der er i skammen. Jeg valgte at tale om det. Tage det med i terapi. Ikke bare forskanse mig med et: Det er bare sådan, jeg er, eller det er de andre, der er dumme. 

Det gør mig så glad. Så taknemmelig hver gang et menneske vil gå med mig derind, så jeg ikke skal være alene længere. Denne gang hed han Oliver, næsten gang er det en anden. Men det at der findes mennesker, der gerne vil. Hjælpe mig med at lære at regulere uroen, så den ikke bliver større, end at jeg kan håndtere den. Lære at regulere de tegn på kaos fra mit nervesystem, så livskraften kan få mere og mere plads.

For livskraften…

JAAA det den, vi længes efter.

Jeg mærker den.

Evnen til at mærke.

Muligheden for at dele

Være sammen

Energien, der frisættes når vi siger et klart ja og et klart nej

Står stærkt i kernen

Mærker at der er mere til mig

Mere til dig

Og masser af liv

Jeg har lige bestået eksamen ved PSYKOTERAPEUTUDDANNELSEN A/S efter et 4 et ½ årigt forløb. Jeg er nu certificeret Dynamisk Relations-orienteret Psykoterapeut. Som en del af uddannelsen samt den personlige og faglige udvikling, der er helt nødvendig, har jeg gennemført egen terapi hos Trine Dupont. Terapien har strakt sig over 2 år. Jeg kan på det varmeste anbefale Trine, der er en meget kvalificeret psykoterapeut kombineret med nogle fantastiske menneskelige egenskaber. Hun er empatisk, varm og meget imødekommende. Hos Trine er du i absolut trygge hænder. Samtidig styrer hun med let hånd retningen i terapien og sørger hele tiden for, at hun er tunet ind på dig og sammen med dig. Jeg har været så glad for Trine, at jeg uden nogen tøven varmt har anbefalet hende til både medstuderende samt, familie, venner og bekendte. Som psykoterapeutstuderende har jeg også fagligt haft stor gavn af Trines kunnen og erfaring.

Det er mig en glæde, at give Trine de varmeste anbefalinger.

Hans Teglers

Psykoterapeut.

2022 har været vild

Her er en statusopdatering, som du kan læse, hvis du har lyst til det. Og ellers bare stop nu – med ønsket om et godt nytår fra mig til dig.

2020 var coronatid og udredninger for opmærksomhedsforstyrrelser på hjemmefronten.

2021 var et år med børn, der gik fra mistrivsel til meget bedre trivsel og Morten, hvis hjerte faldt til ro. Mig, der måtte indse, at min rolle ændrede sig, og der ville blive mere plads til mig nu. Et år hvor der ikke var tid til at skrive om året, der var gået. 

Det var ikke småting, der viste sig, da der endelig blev plads. 

2022 har været vild. Året har revet og flået i mig på de indre planer og i min krop. Min længsel mod klarhed i alle mit livs forhold har skabt retning for mig, og jeg har knoklet for at forstå og slippe gamle mønstre. I kroppen, i sindet og i følelserne. 

Jeg har intenst lyttet indad i 2022. Det har ikke været kønt hele vejen, det indrømmer jeg.

Når begær og længsel og frustration dukker op igen og igen og skal forstås og reguleres, bliver man også lidt træt. Kroppen bliver træt og får ondt. Så i år har jeg for første gang i mit liv sygemeldt mig selv flere gange. Været tvunget til at sætte farten ned.

Mange års overbelastning både fysisk og psykisk sammen med min overgangsalder viste sig som led og muskelsmerter,  en nerveafklemning, en slimsæksbetændelse, en gammel fødselsskade kiggede frem igen, og det blev en lang proces med at forstå min krop og min overgangsalder og hvordan det hænger sammen med mit sind og mine følelser. Sammen med mine hjælpere: terapeuter, kiropraktorer, fysioterapeut, massør, osteopat. 

Der er ingen sansning uden en følelse, ingen handling uden en konsekvens. Det er blevet meget tydeligt for mig. 

2022 har været et langt forsøg på at forstå, hvem jeg er, men også hvem dem, der er tæt på mig, er. At møde kerneproblematikkerne igen og igen, indtil de står klart. Se kriserne som mulighed for læring. Noget bliver mere klart, og jeg bliver mere vågen. Vi bliver mere vågne sammen. Der har været tvivl, der har været vrede, der har været glæde.

I 2022 startede jeg også en uddannelse til Narm terapeut, fordi udviklingstraumerne i mit eget liv så tydligt kalder på at blive forløst. Og så jeg kan hjælpe andre endnu bedre. Jeg har sluppet mit kære Nordlyscenter for en tid. Noget i mit indre stoppede mig fra at kunne slippe ind i meditationerne, og det tager jeg mig af nu, inden jeg kan vende tilbage. 

I mit arbejdsliv er jeg på min rette hylde. Jeg elsker mit arbejde i alle nuancerne. Både det der foregår her i min praksis alene med mennesker, der kommer for at undersøge krop, sind og følelser sammen med mig, og i den del der er sammen med Jørn, der er mere udadrettet: kurser, formidling, undervisning. 

I processen har jeg budt mere poesi velkommen i mit liv. Jeg er begyndt at læse mere, og jeg har taget min saxofon frem igen. 

Mit mål i 2022 var at få en stærk og smertefri krop, og det har jeg arbejdet målrettet på, og det bliver jeg ved med i 23. Træning, yoga, meditation, udstrækning. Meget udstrækning. En smidig krop er lig et smidigere sind og et større energiflow i kroppen. Jeg har sluppet fokus på vægt og fylde, men ikke på trivsel og kropsfornemmelser. En glad krop mærker mere. Energien der bevæger sig rundt, grænserne der brydes og sættes. Livligheden.

Vi er alle børn af jorden, og at få en stærk smertefri krop er for mig at knytte mig til moder jord. Mere tryg og mere forbundet til det feminine i mig, der mærker og føler i et nyt balancepunkt, hvor alt blot er oplevelse og erfaring. Ikke en sandhed for andre end mig.

Når man ikke lytter, kan man blive tvunget tilbage til sig selv til jorden. Det blev jeg. Så fantastisk er naturen indrettet.

Jeg er ikke bange for mørket, og det kaos jeg har mærket. Jeg har tillid til processen. Jeg er barnet inde i maven, der skal slippe den trygge livmoder og blive presset trykket ud, det er ikke så rart, men der er kun at være i det og forstå, at det er det, der skal ske. Det er modstanden, der skaber smerten, og det ved jeg dybt inde.

Og i min skaben af en tryg tilknytning til mig selv bliver jeg bedre i stand til at give omsorg fra et sted, der intet vil – andet end at dele mig selv med andre. 

Og om vores regnbuemodul/kursus den 13.-15. januar 2023

Grundmodul: Nej

Ingen bærer sig selv alene – ingen ER alene

Det er SÅ længe siden, jeg har skrevet en tekst. Så her kommer en. 

Når jeg skriver tekster, foregår det for det meste på følgende måde.

Jeg har lige haft en massage eller en terapi, eller jeg har oplevet noget i familien eller med Jørn, som sætter noget i gang i mig. Det er kke den der slags tanker, som jeg tænker, når jeg vågner om natten og ikke kan sove, fordi jeg bekymrer mig om noget. Altså der, hvor mine tanker stikker af for mig. 

Mere sådan: Wow, det er spændende, DET har jeg lyst til at undersøge. Hvad var det egentligt, der lige skete? Jeg vil skrive en tekst om det. 

Og SÅ rammer verden og virkeligheden i det vidunderlige liv mig. 

Jeg skal noget andet. 

Der er noget, jeg skal nå.

Noget der ikke kan udskydes, fordi det står i min kalender, og det involverer andre mennsker. 

Og det er faktisk helt okay.

Det er OKAY at involvere mig med mennesker. Det er okay at føle mig (for) bundet med andre mennesker. 

Jeg ELSKER mennesker.

Det er ikke let for mig at aflyse noget, jeg har aftalt med nogen. 

For jeg ved godt, at et møde, en massage, en samtale eller en deltagelse i et kursus er noget særligt. Jeg kan selv huske det. 

Når JEG booker en tid til terapi til mig selv, så er det OGSÅ noget særligt. 

Og derfor, og fordi jeg ved, at vi er forbundne og at alt, hvad JEG gør, og hvad DU gør, gør noget ved den store sammenhæng, DET gør, at jeg ikke vil aflyse for at skrive min tekst. 

Det er IKKE fordi, jeg har stemmer i hovedet, der fortæller mig, hvad jeg BØR eller ikke bør. 

Det er noget andet. 

De stemmer kender jeg godt, og dem siger farvel til. 

Hver dag.

Nogle siger, at relationer er det vigtigste. 

Og de har ret. 

Vi dannes SAMMEN med andre. Og det betyder også, at vi ikke bare aflyser (som vi gør på Facebook, når vi trykker deltager, men ikke deltager).

Nej, jeg snakker om I DET VIRKELIGE LIV. 

Der, hvor vi er afhængige af hinanden. Hvor det JEG gør, gør noget ved DIG, og VI ser det, vi anerkender det, vi ved, det er sandt. 

At ingen bærer sig selv alene.  

Her er tilknytning sand i forståelsen: vi er knyttet til hinanden, og ingen bærer sig selv alene.

Men ud over at være et relationelt og psykologisk forbundet menneske, er jeg også et spirituelt forbundet menneske.

Og her betyder ordet tilknytning noget andet. 

Jeg har selv været forvirret. Hvorfor er tilknytning et “godt” ord ET sted og “forkert” et andet?

HVOR OPSTÅR MISFORSTÅELSEN?

Misforståelsen opstår blandt andet i sproget. I den manglende skelnen mellem det psykologiske niveau og og det spirituelle og i forståelsen af at det spirituelle INTEGRERER og INKLUDERER det psykologiske.

Når buddhismen taler om at være fri af binding, kan man tro, at det handler om at skulle klare alting selv. Eller at det handler om at være smurt ind i sulfo, så alt glider af. Sidde stille og VÆRE  til stede uden at agere i livet. 

Det er den STØRSTE misforståelse. 

I buddhistisk forstand forstår jeg det at være fri af binding og tilknytning som den dybeste oplevelse af, at vi ER forbundet. Forstår vi det, vil vi samtidig forstå, at når vi dør, mødes vi i oplevelsen af forbundetheden.

Bindinger er okay i menneskeverdenen, når de er lig med tilknytning, relation og nærhed. Menneske til menneske. 

For det er fint at knytte sig. Være afhængig af andre mennesker og ikke at skulle klare det hele selv.

Så bind dig endelig. Overgiv dig i tillid til en anden. Hav tillid og tag hende eller ham ind. 

Og åbn dig fra DET sted.

 MÅSKE til en overgivelse der er hinsides ham eller hende. Og handl fra dét sted.

Og således blev der alligevel skrevet en ny tekst.

Det kan lyde fuldstændig skørt, at vi alle skulle være forbundet i en energi, som vi kunne kalde kærlig, men/og tænk lige på konsekvenserne af det. De er enorme, fuldstændig overrumplende og ændrer totalt og uigenkaldeligt vores syn på os selv og andre. Krigen i Ukraine ville aldrig kunne finde sted og al dødsangst ville forsvinde. Uden at vi dermed ville blive ligeglade med livet.

Et afsnit i vores bog Berørt hedder “Det bæredygtige menneske”, og en del af afsnittet handler om netop det. Samtidig er det er også den visdom, jeg har studeret på Nordlyscenteret de sidste syv år. Gennem meditation.

For mig er det et perspektiv, en retning, en vished i mit liv, der gør, at jeg VED, at der er et kærligt sted i mig og i alle andre at kontakte, når jeg eller andre lukker ned. Når der er pres og smerte. Det er en uvurderlig vished. Og det er ikke det samme som, at så vil jeg kunne rumme alt.

Men det hjælper.

Hør udsendelsen.

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-24?fbclid=IwAR2K2VxECCFxchHvHtR0QPAj8xQOMn2LHJfHcvb4MJcbhdCyE0V7eRIPROs

Jørns og min lille virksomhed hedder SERK

(SERK for Sanselig Erkendelse)

I SERK nørder vi massivt med menneskelivets mange facetter. Vi har et stykke tid nu følt os modne til at tage endnu et step, og lancerer nu:

– ÅRSHJULET med mulighed for årskort og fri adgang til alle vores massagekurser på Danakilde

– En to-årig tantramassage uddannelse og muligheden for at konvertere de kurser, du tager eller allerede har taget til første del af uddannelsen.

For filan der er højt til loftet lige nu, og det føles SÅ godt at dele det med jer derude.

Vi håber at se jer søndag kl. 19-19.30 på gratis webinar med mere information om indhold, rammer, priser og datoer.

https://www.facebook.com/events/3342100532726472?ref=newsfeed

Kærlig hilsen Trine og Jørn

Okay, jeg nørder lige lidt, men jeg er SÅ begejstret for min nye uddannelse. Den lægger sig helt tæt op ad det oplevelses – og kropsorienterede, jeg i forvejen kender. I får lige mine noter fra i dag:

NARM TANKER

Har læst afsnittet om Narm i historisk sammenhæng i bogen Udviklingstraumer, og jeg er OPPE at køre over det.

Hvor er det fedt og spændende at mærke at det passer så perfekt både ift. min egen udvikling og i forhold til mit massagearbejde.

Det psykodynamiske:

Tilknytning og udviklingstemaer. Det oplevelsesorienterede giver i den forbindelse PERFEKT mening i forhold til NARM. Her og nu gør at alt er forankret i nutiden, som er en af NARMS fornemste pointer.

Somatisk psykoterapi:

Reich og Lowen. Fokus på at forløse det uforløste der sidder i kroppen. I tråd med NARM, men NARM er mere subtil (den oplevede fornemmelse) dvs. mindre fare for re-traumatisering.

Ikke katarsis i NARM:

Men at lære at rumme de stærke følelser og spændingstilstande, så de kan transformeres til en styrket evne til kontakt. At kunne være til sted i og rumme intense affekter styrker nervesystemets modstandsdygtighed og støtter udviklingen af emotionel dybde.

Somatic Experiencing:

En trin for trin tilgang beregnet på at behandle choktraumer. NARM udvider SE ved at tilføje nye redskaber, der forholder sig til udviklingsmæssige rationelle og affektive forhold samt til tilknytning og overføring.

Gestaltterapi:

Eksistentiel, fænomenologisk tilgang udviklet af Fritz Perls. Her og nu oplevelse. NARM opfordrer dog IKKE til katharsis, som er en del af Gestaltterapien. Det fænomenologisk kropslige har de til fælles.

Kognitiv terapi:

Fokus på personens egne handlemuligheder her og nu. Men ved udviklingstraumer, tilknytningsforstyrrelser og tidlige chok, så er kognitiv terapi ikke nok Men til at undersøge tænkning er det godt. Men kognitiv terapi forholder sig ikke til de ubalancer i nervesystemet, som fremkalder de kognitive forvrængninger. Efterhånden som nervesystemet regulerer sig, forsvinder mange kognitive forvrængninger.

Affektiv neurovidenskab:

Særligt Steven Porges forskning i det polyvagale system. Daniel Siegels interpersonelle neurobiologi der belyser det neurale netværks betydning for relationer. Allan Schores teori om regulering.

Esoteriske tilgange: Ken Wilber og Eckhart Tolle. Egoet er en illusion, der fjerner os fra væren.

NARM integrerer både psykologiske og esoteriske traditioner og tilføjer en biologisk funderet tilgang, som nogle gange kan bruges til at styrke en persons følelser af identitet, andre gange til at støtte udforskningen af identitetens flydende karakter. NARM mener, at den mest direkte adgang til spirituelle dimensioner går gennem en reguleret fysiologi. Man skal have en solid fornemmelse, hvem man er, før man kan åbne sig for selvets flydende karakter. (Jf Sanselig erkendelse og BERØRT).

Min egen vej:

20´erne: Al-anon og ACA: kognitivt arbejde og en højere magt (spiritualitet) men uden den kropslige dimension

30érne: Oplevelsesorienteret psykoterapeut: Arbejdet med her og nu OG det psykodynamiske.

40´erne: Tantraen: mere krop og mere seksualitet

Nordlys: Det esoteriske sammen med beyond coaching/meditation/værenstilstande og integration i hverdagsliv.

50´erne: NARM: en samling af dem alle?

Betydningen af at blive forstået samt forskellen på at trække fra (= du mangler kompetencer) og lægge til (= du handler og tager ansvar for dig selv)

Rigtig mange af os er forældre til børn med særlige udfordringer, og vi er vant til at skulle bede om forståelse i forhold til særlige hensyn. 

• Forståelse for at barnet har svært ved at koncentrere sig og har brug for pauser.

• Forståelse for at barnet har svært ved at koncentrere sig, falder “ud” og forsvinder i mængden, hvis ikke læreren ved det. 

• Forståelse for at barnet har svært ved at komme til tiden.

• Forståelse for at barnet har det svært med de lange skoledage og har brug for en fridag. Osv osv.

Mange bliver mødt af lærere og pædagoger, der velmenende siger: Det forstår vi godt. Du (barnet) er slet heller ikke den eneste, der synes, det er svært (det er velmenende, men ikke det barnet har brug for), og hvis det bliver for meget, siger du bare til, så får du lidt færre opgaver. Så kan du løbe en tur i skolegården. Eller du kan tage en tår vand. 

Altsammen ud af et godt hjerte, men det taler til manglerne. Alt det barnet ikke kan og ikke formår, og det tager ikke presset væk. 

Men den anden dag mødte jeg en anden slags forståelse, der ikke trækker fra, men lægger til.

Nu skærer vi alt andet fra end det der IKKE presser dig, så du er SIKKER på, du kan klare det. Og så lægger du SELV til derfra. 

Hvilken forskel!

Det var som at blive set, anerkendt, forstået for barnet. Med et snuptag få genetableret tillid til verden og sig selv og få glæden tilbage. Handlekraften.

Helt konkret var det forskellen fra at SKULLE være med i et kæmpe stort anlagt fire ugers langt forløb, hvor der skal øves og spilles fra morgen til aften, være stresset bare ved tanken om ikke at få sin søvn og sine pauser til at få at vide, man bare skal være der til selve koncerten, og derfra SELV lægge til, hvor meget mere man kan bidrage med og klare.

Som mor til et barn med særlige udfordringer betyder det uendeligt meget at blive mødt og forstået, fordi det dermed er mit BARN, der bliver mødt og forstået.