Tantra massage for par

Tantra massage for par

– at mødes på en ny måde.

I mit nu 24 årige lange parforhold med Morten og i mit arbejde med par har jeg ofte mødt udfordringen:

Hvordan kan vi skabe et rum til OS, når hverdagen sætter ind, og vi overmandes af træthed, selvom vi egentlig gerne vil hinanden?

Tantra for par

I en tantrasession for par skabes der en ramme, hvor der er tid og rum til at undersøge og genskabe kontakten til sig selv og hinanden. Tantra handler om nærvær og sanselighed og om at mærke sig selv – måske på en helt ny måde. Ofte har vi i vores seksualitet travlt med at gøre noget ved hinanden. I tantraen handler det mere om at være end om at gøre. Tantra handler derfor heller ikke om at fikse noget i parforholdet, der er gået i stykker, og nogen gange er det paradoksalt nok sådan, at når problemet eller målet slippes, sættes nye bevægelser sættes i gang i forholdet.

Hvordan foregår det?

Der er tre måder, I kan vælge imellem:

1. Guidede øvelser og en guidet massage til en af jer.

Vi mødes i mit køkken til en kop kaffe eller te og taler om, hvad der bringer jer her. Derefter klæder vi om og træder ind i tantrarummet. Ligesom jeg inviterer jer til at slippe mål og plan, lader jeg også min fornemmelse af jer, vores samtale og det, der opstår undervejs, lede mødet mellem os. Ofte vil der være små kontaktøvelser, meditation, og en tantramassage, hvor en af jer kan undersøge det at modtage og den anden at give en massage. Jeg støtter og vejleder undervejs. Vi afrunder dagen med en kort samtale om forløbet, og I vil være velkomne til at skrive eller ringe, hvis der efter nogle dage dukker spørgsmål op. Under mødet bliver jeg for en stund en slags tredje-part i jeres relation, og det er derfor vigtigt, at I tager en snak om det inden mødet. Jalousi er en naturlig følelse og bydes velkommen, blot I er åbne for at kigge på den.  En tantrasession for par tager typisk 3,5-4 timer og koster 3400 kroner.

Eller

2. To massager og to massører – samtidig i samme rum

(da Jørn er blevet opereret i skulderen til bydes den form først igen sommeren 2019)

Min mandlige kollega Jørn og jeg selv byder jer velkommen i mit køkken til en kop te eller kaffe og en snak om, hvad der bringer jeg hertil. I får lejlighed til at stille spørgsmål, ligesom vi vil fortælle om tantra og om dagens forløb. Derefter klæder vi om og træder ind i det lille intime tantrarum, hvor de to massager vil finde sted – samtidig. Vi vil gerne give jer mulighed for at opleve kontakten til jer selv , mens I er tæt på hinanden. Undervejs i massagerne vil I måske blive inviteret til kontakt imellem jer, hvilket kan åbne for en helt ny oplevelse af samhørighed. Under massagemøderne bliver massørerne en slags tredje-part i jeres relation, og det kan være vældig spændende at undersøge at udvide kontakten til andre – i en tryg ramme, hvor kontakten mellem jer og den fælles oplevelse er central. Vi afrunder dagen med en kort samtale om forløbet, og I vil være velkomne til at skrive eller ringe, hvis der efter nogle dage dukker spørgsmål op.

En dobbelt – massage tager typisk mellem 2,5-3 timer og koster 3800,-

3. I afsætter dagen til det. Først kommer den ene af jer og får en massage og senere på dagen kommer den anden. Sidst på dagen mødes I måske og deler om jeres oplevelser. Det er en måde både at give sig selv en frihed og et rum til at en individuel oplevelse og så samtidig dele det med hinanden, så der derved opstår noget helt nyt mellem jer.

To massager af 2-2,5 timer pr. stk. på den samme dag. Fx. kl. 10.00 og kl. 14.00 koster 3600,- kroner

En tilbagemelding (med tilladelse til at dele det

Hej Trine
Vi vil gerne sige tak for en dejlig fredag, med en sanselig oplevelse i dit behagelige samvær.
Vores oplevelse har åbent op for nye oplevelser hos os, nye måder at sanse hinanden på, både den af os der modtager, men også den der giver massagen.,,, dejlig,, men i høj grad, også det at man ikke skal noget bestemt sted hen. Blot nyde nuet, om det så er den af os giver eller modtager.
Vi synes det var en super måde, vi fik arrangeret dagen på. Det at S. først fik massage, og et par timer senere fik jeg så massage, for til sidst at vi sad derhjemme og fortalte hinanden om vores oplevelse hos dig.
Tak for en dejlig dag,.
Kærlig hilsen os

I er velkomne til at ringe og høre nærmere.

Kærlig hilsen Trine.

Tantra massage for par

Tantra massage for par

Jørn Urenholt

Jørn Uhrenholt www.tantramassageaarhus.net

Læs også om parterapi

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *