Nej tak til Fjällräven
Jeg er fuld af energi og lattermildhed efter mit møde med en mand i dag. Han har været hos mig mange gange hen over flere år, og der er efterhånden ikke den nuance massagen, vi ikke har undersøgt sammen.
Men vores samtaler. De er helt unikke i min verden.
———
Jeg hader bare Fjällräven, siger han. Jeg spørger hvorfor?
Det er fordi, det minder mig om min børnehaveklasselærer. Jeg glemmer aldrig, da jeg så hende første gang med den Fjällräven på ryggen, og hun så åbnede munden. Jeg var 6 år og tænkte: Det er bare løgn, det der.
Hun sagde, at nu skulle vi ned i mosen og samle padderokker, og så skulle vi hjem og lave te af dem.
Hvorfor var du så vred på hende?
Ja, det ved jeg heller ikke.
Var du alene om det?
Nej, vi var en flok drenge i klassen, der havde det på samme måde.
Hvad var det for et område, I skulle plukke padderokker i?
Det var jo vores. Det var der, vi legede.
Så handlede det vel om territorium. At pisse sit territorium af. Det var jo jeres område.
Ja, det giver mening. Jeg kan mærke det, når jeg snakker om det.
Hvad er der med den Fjällräven?
Hvad har det betydet for dig?
Ja, jeg køber i hvert fald ikke noget i den butik. Selvom jeg godt nok så et par bukser den anden dag, der var ret lækre, men så så jeg mærket, og så skulle jeg bare ikke have noget af det.
Det er da noget af en krog, du har ladet hende have i dig, tænker jeg.
Ja, og i mine to piger. Dengang, de gik børnehave, havde alle de der små Fjällräven rygsække i forskellige farver. De ville vildt gerne have en, men det sagde jeg nej til.
Det kunne da godt være, jeg skulle tænke lidt anderledes om det.
Hvad tænker du da?
At jeg måske er lidt dumstædig.
Ja, og så kan dine piger jo få den der rygsæk.
Det er nu nok for sent nu. Jeg tror ikke, de er interesseret længere.
Nå, men hvad så med dig og de bukser?
Måske skulle jeg gå forbi butikken i dag. Jeg behøver jo ikke købe noget.
Okay, send mig et billed hvis du gør 🙂
(skrevet med tilladelse til at dele)
