Det bedste øjeblik er lige der, hvor perspektivet skifter

Pludselig bryder det igennem i hende:

Jamen, det er jo slet ikke kedeligt! Hun griner og griner. Og det samme gør jeg.

Lige inden havde samtalen handlet om frygten for, at kærligheden bliver kedelig, når festen er forbi. Når forelskelsen har lagt sig og alt det bøvlede begynder. Når vi ser den anden, som han (også) er, og ikke som vi håber, han er.

Og omvendt selvfølgelig. Når jeg ikke længere kan skjule, at jeg er sårbar, nogen gange virkelig godt gammeldags møgirriterende og ikke lever op til mine egne forventninger om at være evig rummelig, omsorgsfuld og fantastisk sexet.

Pludselig blev det klart for hende, og grinet var vist lettelsen over…

… at livet er en lang undersøgelse af bevidsthed og bevægelse, og at det er kærligheden også, og går vi til det med nysgerrighed og bevidsthed, så er det SLET ikke kedeligt.

Så inviter til fest og fordybelse på samme tid. Undersøg, leg, vær levende og modig og spørg ham om noget vigtigt.

Giv slip på jagten og leg.