En hilsen fra en deltager i fordybelsesgruppe for kvinder

En hilsen fra en deltager i fordybelsesgruppe for kvinder

En hilsen fra en deltager i fordybelsesgruppe for kvinder

På torsdag starter jeg den nye fordybelsesgruppe for kvinder op, og jeg glæder mig helt vildt. Og så kommer denne hilsen fra K. som var med i 2018. Det gør mig så glad, når mennesker vil bevæge sig sammen.

“Jeg har været med i Trines kvindegruppe i et år. Et år hvor jeg har mærket, følt, sanset og rummet mig selv og de andre kvinder i grupperne. Et år, hvor jeg hver uge, glædede mig til at skulle afsted og have tid og rum til selvrefleksion. Med udgangspunkt i egne erfaringer, egen livshistorie, eget ståsted og ikke mindst i sit faglige grundlag som psykoterapuet og tantramassør, formåede Trine at ramme lige ned i noget, der var i gang. Med en god blanding af gruppesamtaler, dans, berøringsøvelser og gruppearbejde har jeg haft mulighed for at spejle mig i hende, i de andre kvinder og i mig selv. De andres historier og” hvor jeg er lige nu runden” fungerede nemlig som et spejl og gav indsigt i mig selv, i kvinder og måder at være i verden i på.
Jeg holdt særligt meget af berøringsøvelserne. De fik mig til at mærke mig selv og fungerede som en måde, hvorpå jeg kunne give mig selv kærlighed.
Jeg holder pause her i efteråret. Ikke fordi, jeg er færdig med Trines kvindegruppe, men fordi andet lige presser sig på. Jeg er overbevist om at jeg vender tilbage. “

Fortalt lidt mere poetisk:
At bevæge sig
Man bevæger sig
Alene, sammen og hver for sig.
Jeg bevæges.
Jeg bevæger mig.
I bølger
I dans
I berøring
I en fuldstændig og ufuldstændig sansning
Med kærlighed
Med kvindelighed
I afmagt.
I fuld magt
I tillid. I åbenhed. I lyst.
Finder jeg længslen efter mig selv.
Finder én at mærke, så jeg mærker mig selv.
Jeg kommer hjem.
I taknemmelighed.
TAK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *