I GÅR VAR JEG EN BJØRN, I DAG ER JEG EN LØVE

I GÅR VAR JEG EN BJØRN, I DAG ER JEG EN LØVE

En dyb brummen fra en bjørn. Lysebrun på snuden, men ellers mørk. Korte skarpe klør. Den bjørn er mig, og den vokser. Det er en kraft og en styrke, der rejser sig nede fra bunden af min krop. Den vil ikke kæmpe. Den vil overgive sig. Mere knurren. Mere lyd. En anden bjørn nærmer sig. Forening. Det var i går.

I dag er jeg en løve. En af mine unger har brug for mig. I dag kommer min styrke fra hjertet. Den er fyldt med “uanset hvad der skal til, så gør jeg det”. Omsorg. Det er en løvemor, der er lige så stærk som bjørnen, men på en anden måde. Det er en af mit kuld, det handler om. Min flok. Dem, jeg vil dø for. Og sådan bevæger jeg mig rundt i mit indre univers af kraftdyr, der vil mig det godt. De kalder på mit instinktive væsen. Det sted i mig, hvor der ingen skam er. Ingen tvivl. Ingen frygt. Ingen tanke.

Når instinkterne kalder på os, så er der ingen skam. Der er blot væren. Derinde der er der ingen forbehold og ingen tvivl. Og når vi samtidig er i stand til at passe på os selv, sætte vores grænser og lytte indad i os selv og udad mod den anden, så kan lysten og sanseligheden blive porten ind til det sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *