Om at hele noget i sig selv sammen med sin partner

Om at hele noget i sig selv sammen med sin partner

– i samtale og i massage

Det er forunderligt, hvordan jeg igen og igen ender med at SE, at ansvarlighed for mig selv er dét, der i sidste ende heler mig. Jeg KAN ikke give ansvaret til andre, som for eksempel min partner, når noget ikke fungerer for mig. Senest kom jeg kontakt med dette i en par-tantra-session, jeg havde.

At sige hvad jeg har brug for?

Vi har alle forskellige strategier, vi mere eller mindre bevidst bruger for at få det, vi længes efter. En kendt strategi er at fortælle min partner, hvad jeg har brug for. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men hvis jeg kun giver udtryk for, hvad jeg har brug for, og forventer at få det, kan det give store problemer.  Så har jeg skabt en forventning i mig, og jeg bliver næsten pr. automatik skuffet, for hvordan kan det nogensinde blive præcist, sådan som jeg længes efter?  At åbne munden og sige hvad jeg har brug for kan være fint, men bevidstheden om, at det ikke er sikkert, jeg får det, er afgørende.

Bedømmelse af den anden og oplevelsen af at blive kritiseret

I forventningen er der bedømmelse. Der er noget af det, du gør, der er godt for mig, og noget af det du gør, der ikke er godt for mig. Bliver jeg ved det, kan jeg i realiteten bruge et helt liv sammen med min partner, hvor jeg længes og prøver at få ham eller hende til at give mig det, jeg længes efter. Uden at få det.

Hos den anden bliver forventningen til en slags kritik. Måske forsøger den anden at leve op til mine forventninger eller måske sker der en tilbagetrækning for at beskytte sig mod den kritik, der er indeholdt i forventningen. Du skal være på en anden måde, end du er. Tilbagetrækningen skaber ensomhed i – og afstand mellem parterne.  Jo mere den ene presser på, des mere trækker den anden sig.

Mange par oplever dette i forskellige former, og jeg møder ofte dette mønster om pres og tilbagetrækning. Ikke mindst i mig selv. Når jeg vil noget for meget, kommer den anden til at mærke det som en forventning (hvilket det også er), og så trækker vedkommende sig. Resultatet er to mennesker, der er ensomme.

At undersøge det sammen i en par-massage

Mange udtrykker længslen efter at give slip og give sig hen i en tantramassage. AT kunne være til stede i sin krop og i sit sind uden at ville noget, at slippe mål og mærke hvordan rummet inden i åbner sig til det, der af nogle beskrives som tidsløshed.

I par tantra-sessionen forleden brugte vi fire timer på at undersøge kontakt og berøring og reflekterede sammen.  Det skete gennem øvelser og en guidet massage, hvor jeg guidede manden til at massere kvinden.

I samtalen efterfølgende talte vi om det med at være bedømmende i forhold til sin partner. Om at vente på at den anden gør noget. Gør det, der skal til. Om at ville have noget bestemt af sin partner.

Kvinden havde oplevet at kunne give sig hen i massagen, at blive ved sig selv, og opleve en tilstand, hvor tiden opløstes, og der ikke var et mål med berøringerne. Hun var blot i sin lyst uden at bedømme sig selv, og i denne tilstand af selvaccept bedømte hun heller ikke sin mand eller mig.

Den kritik, vi har af andre bider os selv i hjertet, og der er stor smerte i at mærke, at man ”er sådan en der kritiserer”. Omvendt kan den selvaccept og kærlighed, vi oplever i hengivelsen, åbne hjertet for den anden. Det er vel at mærke vores egne huller, vi skal hele. Nøglen og ansvaret har vi selv, men vi kan gøre det i bevidsthed og nærvær med andre.

Kærlig hilsen Trine.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.