PTSD og sanselig erkendelse (2)

PTSD og sanselig erkendelse (2)

For en uge siden havde jeg den opfølgende samtale med en mand med PTSD, der kommer hos mig til Sanselig erkendelse. Han har været til Sanselig erkendelse to gange.

I opfølgningen over telefonen beskriver han, hvordan han hen over de måneder, der er gået, og de to sessioner med Sanselig erkendelse, har oplevet en markant forbedring i sin PTSD. En forbedring, der er markant større end den, han har oplevet gennem de år, han en gang om ugen er kommet i traditionel samtaleterapi på Enhed for PTSD i Region Midtjylland.

Jeg var meget overrasket og spurgte ind til, hvad det handlede om? Hvad var forskellen, hvorfor virkede det så stærkt på ham? Og hvad var forandret?

Han nævner flere ting:

– Hos dig lander jeg samtalen. Det sker i massagen, som ingenting skal. Jeg kan bare være mig selv. Når jeg går ud af din dør, er jeg rolig. Også selvom jeg i samtalen måske har oplevet uro. Massagen får det til at falde til ro igen. Samtidig ved jeg, vi skal ringe sammen senere, og det gør mig tryg. 

– Selvom du får penge for det, er det mere som om, du ikke gør det for pengenes skyld. Og i hvert fald ikke fordi du skal. Det virker kraftigt på mig. 

– Hos dig er det HELE min livssituation vi arbejder med. Ikke kun det enkelte traume fra krigen. 

 – Dyret i mig får lov til at være der. Det er ikke noget, jeg skal af med. Mere noget jeg skal blive venner med.

Det kræver måske lidt mere forklaring:

Når vi taler om overlevelsesdelen (særligt kampdelen), som er den del, der giver ham problemer i hverdagen med irritation, vrede, opfarenhed, ja – så taler vi om “dyret” i ham på en anden måde, end de gør i den etablerede behandling, han kommer i. Han fortæller mig, at der oplever han, at dyret er noget, han skal af med. Hos mig handler det om at kende dyret og blive venner med det. At dyret ikke skal bekæmpes, men beroliges og stadig være en del af ham. I sit forsøg på at forklare dét for behandleren i Skejby, følte han sig misforstået og dyret rejste sig i ham igen. Som modstand og forsvar. Han beskrev, at det var som om, han havde fået en ny måde at forstå sig selv og sin PTSD på, og nu reagerede han med vrede over, at man ikke prøvede at forstå ham. Som om den mere destruktive part af dyret, som PTSDen repræsenterede, blev vækket. Han fik lyst til at forsvare sit nye syn på sin PTSD. Som han havde lyst til at forsvare sin flok, når han havde været i krig.

  • Massagen er en mulighed for mig for at at integrere dyret i mig med dets naturlige drift. I stedet for at få dyret væk, bliver massagen en mulighed for at lade dyret være med. Det sunde dyr, der har en helt naturlig seksuel drift. Her kan jeg være den mand, jeg er, uden at skulle præstere enten at have lyst eller præstere at holde lyst tilbage. Her genskabes kontakten til mig som mand. Som jeg nu er. Og endda helt afslappet. 

PTSD´en og manglende rejsning havde gjort, at han havde mistet fornemmelsen af sin mandighed. I massagen er der ingen krav til ham. Rejsning eller ej. Det er underordnet. Og det opleves frigørende.

Positive forandringer i forhold til PTSD´en efter de to sessioner:

– Færre frustrationer og mere ro. Hans forældre fortæller, at de mærker forandringen. Fx er han mindre opfarende.

– Der er længere mellem tudeturene.

– Han oplever optimisme efter at have fundet en metode til at rykke sig.

Undervejs i vores snak blev jeg lidt urolig for, om han kunne finde på at stoppe i den traditionelle behandlling, men jeg blev rolig ved hans ord:

Jeg tror, der ville være større chance for, at jeg ville stoppe i Skejby, hvis jeg ikke kom her hos dig. Nu ved jeg mere om, hvad det ene kan, og hvad det andet kan, og begge dele er vigtigt for mig.

Læs mere i bogen Berørt, som kan købes her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.