Win-win

Win-win

Inden jeg starter en terapisamtale, spørger jeg klienten, om jeg må optage samtalen mellem os. 

Efterfølgende kan jeg lytte til samtalen, og jeg får en fantastisk mulighed for at  iagttage mig selv som terapeut. Jeg opdager tit noget nyt. Det kan være det naturlige intuitive flow i samtalen bliver tydeligt, eller det kan være, jeg opdager, at jeg et sted i samtalen kunne have valgt en anden vej. Der er ingen fortrydelse eller forsøg på at finde fejl hos mig selv, og alligevel er der læring.

Det er som om gennemlytningen lægger sig i mig som en nuancering og en fornemmelse af at blive en tand mere skarp og opmærksom. Klar til næste gang. Jeg bliver ofte berørt af at lytte til samtalen og føler kærlighed til det menneske, der sårbart har delt sig selv i kontakt med mig. 

Engang var jeg selv i et forløb hos en terapeut, der tilbød at sende optagelsen til mig, og det hjalp mig meget. Jeg oplevede pludseligt at se mig selv med mere kærlige øjne, når jeg hørte optagelsen, og det fik en ekstra helende betydning. Det håber jeg også kan ske for mine klienter, så derfor tilbyder jeg dem at få optagelsen tilsendt. Det siger de tit ja til. 

Det er win-win i min verden. 

Trine Dupont

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *