Flirt i fitness og en klassisk kontaktcirkel

Flirt i fitness og en klassisk kontaktcirkel

Flirt i fitness og en klassisk kontaktcirkel

Jeg står og svinger en hulahopring. En ældre mand på omkring de 70 kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Kigger på mig og smiler. Det ser godt ud det der, siger han.

Vi har øjenkontakt. Mig: ja, det er ikke så svært, når man først finder rytmen, og det er lige som at få massage samtidig. Han smiler og ser lidt overrasket ud. Vi har stadig øjenkontakt. Ham: Jeg kan slet ikke det der. Det dur ikke med min ryg. Vi begynder at snakke om, hvorfor vi er her. Han fortæller, at han er nødt til det, fordi han har dårlig ryg. At lægen har sagt, han skal træne, og at han på den måde kan holde smerterne væk. Jeg fortæller, at jeg laver massager, og at det blandt andet holder mig smidig, så jeg ikke får problemer med min lænd. Han spørger, om jeg er fysioterapeut, siden jeg snakker om massage. Jeg siger nej, jeg laver sådan en slags helkropsmassage, og jeg er terapeut, men også mange andre ting. Oprindeligt var jeg lærer. Nå, siger han: det lyder som om, du laver det, du har lyst til. Ja, siger jeg. Jeg bestemmer selv, og det er skønt. Så kan jeg gå herned når jeg vil, selvom jeg ikke altid gider. Det er sådan lidt både af lyst og nød. Vi griner lidt.

Vi har fælles fodslag, vi genkender og leder efter genkendelse i hinandens historier. Han fortsætter: Det lyder, som om du har det som blommen i et æg. Ja, siger jeg. Jeg klager ikke. Du ser så glad ud, siger han, og ved du hvad. Den anden dag, så jeg en kvinde med en mobil. Hun gik og kiggede ned i den, og så så glad ud. Hun smilede hele tiden, og så siger jeg til hende: Du ser så glad ud. Og så smiler hun og siger, at det er hun også. Åh, det er dejligt at høre, siger jeg og fortsætter: Vi skulle snakke noget mere med hinanden. I bussen fx og ved lægen. Ja, siger han, man bliver jo helt forskrækket, hvis nogen siger noget i venteværelset. Vi griner igen , og så kommer der sådan en fornemmelse, af at vores kontaktmøde skal til at slutte. Der er en pause.

Så siger han: Nå, men så vil jeg da bare stå her og nyde synet af dig lidt. Jeg smiler, og siger, at det må han da også gerne. Så siger han: Men så er det jo ikke så spændende. Altså hvis man må. Så jeg skal altså spille lidt kostbar, spørger jeg og smiler. Ja, det er godt, siger han. Vi griner, og han går.

hulahopringe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.