Jamen, er det ikke hårdt at give så meget af sig selv?

Jamen, er det ikke hårdt at give så meget af sig selv?

Dette spørgsmål har jeg mødt et par gange efter en tantramassage, og det har fået mig til at undre mig. Hvad betyder det egentlig? Og hvorfor er det, jeg føler en afstand mellem mig og den anden, i samme øjeblik spørgsmålet bliver stillet?

Mit umiddelbare svar på spørgsmålet er nej, for jeg giver ikke noget af mig selv. I hvert fald ikke på den måde, hvor der er noget, der tages væk fra mig, noget der tappes af mig, så jeg bliver udmattet. En massage, som udvikler sig til at blive dynamisk, kan gøre mig fysisk træt bagefter, men sjældent mentalt. Og det er måske her, nøglen findes.

Alle, der arbejder med mennesker, kender fornemmelsen af at blive tappet for energi, at være drænet efter endt arbejdsdag, og da jeg var folkeskolelærer, skete det tit. Her var målstyring, ambitioner og forventninger en del af det, der var mellem mig, og de mennesker jeg arbejdede med. Jeg skulle flytte nogen et sted hen.

I tantraen – eller i den psykoterapeutiske samtale for den sags skyld – skal jeg ikke flytte nogen noget sted hen. Er der flow og kontakt i samtalen, bliver jeg ikke træt. ER jeg træt bagefter, ved jeg, at jeg har været på overarbejde. Jeg har måske haft en ide om, hvad der ville være godt for den anden, eller jeg har været ramt på egne smertepunkter uden at være opmærksom på det undervejs.

Bottom line
Det er i kontakten med mig selv og mødet mellem mig og den anden, at det hele sker, og at bevægelse sættes i gang. Det sker IKKE i en ide om, hvad der er godt for den anden. I hvert fald ikke i min forståelse.

SÅ når jeg møder spørgsmålet ” Er det ikke hårdt at give så meget af sig selv?”, er det måske fordi, den tænkning om at flytte hinanden et sted hen (og at DET kræver energi – en energi som er konstant og derfor kan tømmes), er indgroet i de fleste af os og ofte gennemsyrer den måde, vi oplever os selv i forholdet til andre. Nemlig som adskilte. Og at jeg netop der, når jeg føler afstand, møder adskiltheden i mig selv.

I min forståelse er det, når grænsen mellem giver og modtager ophæves, at spiritualitet, kærlighed, flow, hengivelse, overgivelse og bevægelse kan opstå.

Prøv at sætte dig over for et andet menneske og hold jeres håndflader mod hinanden – vær stille. Hvem rører nu ved hvem?

Kærlig hilsen Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.