Så skal der blogges…

Så skal der blogges…

Så skal der blogges…

Er der nogen der kender det her?

Jeg er vægt i stjernetegn, og selvom jeg aldrig har hængt min hat på ret meget af det, jeg læser i damebladene, så slår det mig alligevel:

Vægten vil gerne skabe balance, og vil gerne have at andre har det godt. Hun kan ikke fordrage når folk er uvenner og hader konflikter, men alligevel ender hun ofte i konfliktsituationer for at rede trådene ud og få tingene til at glide. Fordi hun er så konfliktsky, er vægten er ikke så god til at sige fra, og hun kan næsten blive for venlig.

Men der er noget, astrologerne har overset, har jeg opdaget.

Jeg står lige nu et sted i mit liv, hvor der er store beslutninger der skal tages. Livet og kærligheden og meningen med det hele presser sig på.

Jeg har haft dage, hvor jeg var helt sikker på, hvad jeg ville, indtil næste dag, hvor jeg så skiftede mening. Ikke ud af ingenting men fordi jeg var i selskab med mennesker, der betyder noget for mig. Og jeg har sagt til mig selv, som jeg har gjort mange gange før i mit liv, at det er da også for dårligt, at du ikke kan stå på dine egne ben, og at du lader sig påvirke så stærkt af den eller dem, du er sammen med. Bang bang – hårdt og brutalt i hovedet. Tag dig sammen Trine. Tænk klart og bliv der.

Men nu har jeg set noget nyt. At skifte mening er måske slet ikke at skifte mening. Det er måske mere blot at skifte perspektiv. Faktisk at være ret god til at se det fra flere vinkler.

Så langt så godt. Så slap da det øverste lag af mine selvbebrejdelser. Et lille klap på skulderen til mig. Og måske er der mere. Måske er det fordi jeg kan se, at det giver mening begge dele. At jeg faktisk ikke skifter mening, men mener begge dele. Vil begge dele. Det er jo KLART nok. Jeg er ikke uklar og konfliktsky alligevel. Jeg vil bare begge dele.

Kærlig hilsen Trine.

IMG_E0011

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *