Hvad er det egentlig, det betyder noget?
Hvad er det egentlig, der betyder noget?
Jeg formidler bare, hvordan det er at være mig. Og så håber jeg på, at det får mennesker til at ville lave noget sammen med mig. Så tingene blander sig sammen. Jeg er mig selv – også når jeg inviterer og reklamerer for noget, der er mit arbejde. I sommerferien fra 10.-12. juli laver Jørn Uhrenholt og jeg retreatet “Kærlighedens væsen” sammen med dem, der har lyst til det. Jeg er meget optaget af kærlighed, og jeg vil meget gerne undersøge det hele tiden – på alle mulige måder. Hvorfor vi er så bange, hvorfor vi stiller betingelser, hvordan vi kan mødes med vores partner eller måske en kommende partner på en autentisk måde. Det er mere enkelt på den måde. Hvis jeg bare skal være mig selv, er der ikke så meget jeg skal huske. For mig er det tantra.
Hvad er det egentlig, der betyder noget?
Det betyder noget, at der ER nogen, når jeg har brug for nogen. At, når jeg er allermest sårbar og umiddelbart har lyst til at lukke mine følelser ned, forsvinde ind i min ensomhed, forladthedsfølelserne eller min frygt, og godt ved, at det NETOP ikke er det jeg skal, ja så står der et menneske, som gerne vil give mig et kram eller snakke med mig. DET betyder noget.
Der er indre barrierer i mig, jeg først må bryde ned. Jeg er nødt til at række ud, selvom jeg næsten ikke tør, fordi det, jeg lærte som barn var, at jeg må klare det selv. Det var der aldrig nogen, der sagde, jeg skulle. Nej, det var vist nærmest det modsatte de sagde. Min mor og min far. Vi skal klare det sammen.
Men det var ikke helt sådan, det var. De havde jo nok at gøre med at holde sammen på sig selv. Det kunne jeg tydeligt mærke, og derfor var det ikke lige sagen, at jeg kom med alle mine behov for nærhed og omsorg.
Det er så svært at forandre noget, der ligger så dybt i hele mit psykiske og følelsesmæssige system. Men jeg kan mærke, at det sker. Det forandrer sig stille og roligt med årene fordi jeg er begyndt at lytte mere til min krop end til mine følelser eller mine tanker.
Lytter jeg til min krop, er det nemlig mere enkelt. Den vil have fysisk nærhed og nærvær og forsvinde ind i en favn. Et kram, en varm krop, et menneske.
Jeg skal ikke kunne klare mig selv alene, og samtidig skal jeg ikke bruge andre mennesker til at fylde et hul op i mig, som straks efter tømmes igen. Og skal fyldes op igen. Der må være et punkt lige derimellem. Hvor jeg anerkender, at det er altså lige nu jeg lider. Mine gamle sår er brudt op, og jeg hverken skal eller kan klare det helt alene. Samtidig har jeg selv ansvaret. Jeg kan række ud. Ringe til en ven. Bede om noget. Og så se om det forandrer sig herefter. Måden jeg har det på indeni. Og det gør det. Helt sikkert.
Jeg kan allerede mærke det.
Hvis du er interesseret i et retreat i sommerferien fra 10.-12. juli om Kærlighedes væsen så se her: LIV I KÆRLIGHEDEN retreats