Jeg elsker at hjælpe og se unge kvinder finde deres kraft og mod til at stå frem. Undersøge overbevisninger, der står i vejen, kroppen der taler med, følelsernes nuancer og forvandle frygt til mod.
Og jeg opdager igen og igen, hvordan mit eget liv med børn med udfordringer og mit kærlighedsliv med Jørn og Morten i den grad giver mig viden og erfaring til at spotte det, der skal spottes og sige det, der skal siges.
Morten har malet billedet med de mange smileyer. Jeg bliver glad i låget af det.
Vi fødes nøgne, og med tiden plastrer vi den naturlige nøgenhed til med bedømmelser. For lille, for stor, for tyk, for tynd, for meget og for lidt. Om få timer triller Jørn Uhrenholt og jeg igen af sted mod Danakilde i Midtjylland, hvor vi vil mødes med en flok helt almindelige mennesker, der gerne vil ind bag bedømmelserne.
I løbet af weekenden vil vi undersøge den naturlige nøgenhed.
Berøring er et af de allermest naturlige og grundlæggende behov i mennesket. Bliver små børn ikke berørt, dør de rent faktisk. De trækker sig ind i sig selv og holder op med at søge kontakt. Vi behøver berøring, vi behøver nærvær, vi behøver omsorg. Vi behøver kontakt. Når vi fjerner de tillærte vaner omkring at skulle præstere eller skulle have noget bestemt ud af det og i stedet åbner for nærværet, så sker der fine ting.
Den sidste måneds tid har handlet om at få vores nye bog BERØRT – seksualitet som livskraft ud i verden. De næste par dage handler om at mødes med mennesker og guide dem ind i den forståelse, bogen beskriver.
BERØRT er en god bog. Der er brug for den! Den handler om kropsmassage, berøring, seksualitet, nærhed, kontakt. Med sig selv og med hinanden. Den er faglig, grundig, erfaringsbaseret og klar, og den er tillidsvækkende tydelig i forhold til etik. Måtte rigtig mange læsere få glæde af den!
Søndag aften, klokken er 20.33, og jeg er hjemme efter tre dage i sommerhus med Tantravision, som er mine kære medsøstre, kollegaer og veninder. Gennem adskillige år nu er vi mødtes jævnligt. De første år en hel dag om måneden, så nogle år med færre møder, inden vi for 2-3 år siden begyndte at tage i sommerhus to gange om året.
Der har været mange snakke, mange massager, mange kram. Igennem flere år mere snak end krop, men denne gang var vi blevet enige om, at vi ville tilbage til mere kropslighed. Madrasserne kom frem, sarongerne, olien, varmen fra brændeovnen. Der er sket meget, siden den første gang vi gjorde det, og massagerne er blevet langsommere. Mere meditative, mere omsorgsfulde.
Det fylder mig med stor taknemmelighed at have kollegaer, jeg elsker, og som aldrig har stået i modsætningsforhold til hinanden. Og det uanset at vi arbejder lidt forskelligt.
Anette Krogh, psykoterapeut og klinisk sexolog og leder af Gestaltinstituttet i Randers anmelder BERØRT:
Jeg har været i det sexologiske felt i mange år, og jeg føler mig tryg, både privat og professionelt gennem hele bogen. Bogen er både meget sober og seriøs.
Jeg kan rigtig godt lide jeres vægt på det fagpersonlige, etiske og omsorgsfulde. Jeres afsnit “Et etisk krydsfelt” er særlig interessant, især for os sexologer, og de præsenterede dilemmaer er yderst relevante. Indholdet er både informativt og vækker yderligere nysgerrighed.
Som klinisk sexolog bevæger jeg mig i et tværdisciplint krydsfelt mellem biologi, psykologi, kultur, historie. Det har altid været svært at finde sober og seriøst viden/litteratur om det sanselige – det bliver (i min forståelse) ofte for meget eller for lidt, her synes jeg at I rammer godt ind og dækker et tomrum.
Jeg vil klart anbefale jeres bog, og den kommer også på vores pensumliste.
Og det gør vores bogreception ogsåI morgen triller vi til Tyskland og køber ind. Glæder os SÅ meget til at fejre BERØRT sammen med jer. Gå ind i begivenheden og giv en melding om I kommer, så vi ved nogenlunde, hvor mange vi bliver.
“Berørt” er en bog af sjælden karat. Trine og Jørn inviterer indenfor og åbner deres kunstneratelier for os læsere. De to berøringskunstnere tager sig god tid til at forklare og beskrive deres sanselige kunsthåndværk. Som om at være der selv! “Berørt” er skrevet i et kreativt sprog og følger autentisk og egenvillig sine røde tråde. Somme tider fremtræder den som en lærebog skrevet til manuelle behandlere, men for det meste har bogen de bedste kvaliteter en bog kan have: at læseren læser inde i sig selv – i emotioner, kropslige sansninger, livserfaringer og om tidens holdninger til krop og sjæl. – Jeg vil lige læse bogen færdig, før jeg gør anmeldelsen komplet…
I Århus i weekenden. Vi holder til ved stand nr. 62. I morgen fredag kl 14.00 fortæller vi om, hvordan vi arbejder med sanselighed, seksualitet , psykoterapi og massage. Og vi præsenterer vores bog BERØRT – seksualitet som livskraft. Den kan købes. Signeret🤩🧡 Håber vi ses. Kh Trine og Jørn.
Måske er det et lidt andet indlæg end det, I plejer at høre fra mig, men her kommer det.
En case: En mor med en søn, der er diagnostiseret med ADHD, søger hjælp. Drengen får medicin og fungerer godt i skolen både fagligt og socialt. I løbet af de år der gik, inden han fik hjælp, nåede han dog at udvikle social angst for nye mennesker. Han tør nu ikke være sammen med mennesker, han ikke kender, og han isolerer sig på sit værelse.
Moren skriver til en psykolog, der laver Cool Kids forløb for børn, der har angst, og får den besked, at der desværre ikke er plads til hendes dreng i en ny gruppe, da de ikke kan afsætte ekstra ressourcer til en dreng med ADHD. Til gengæld tilbyder hun, at drengen og de to forældre kan komme hos hende i et forløb.
Og lige der rejser den indre løvemor sig.
Forestil jer, hvor mange børn med ADD og ADHD, der rent faktisk allerede sidder rundt omkring i disse Cool Kids grupper. Børn, der har udfordringer og diagnoser, der ikke er blevet stillet, og ikke er behandlet. Børn, der er top stressede af den konstante uro af tanker, impulser og indre stress, de hele tiden mærker. En uro, der nu har givet dem angst, og som med tiden kan blive til depression, hvis de ikke bliver hjulpet.
Der er dømt lav selvtillid og selvværd efter al for meget skæld, når opgaverne i skolen blev for uoverskuelige. Jamen, kan du da ikke bare lige være lidt stille, bliver der råbt til det barn med ADHD. Og til den med ADD: Så tag dig dog sammen.
Sønnen i denne historie har NETOP brug for at være del af en gruppe. Han har brug for at opdage, at der er andre end ham, der har angst. Andre, der er udfordret på selvværdet og selvtilliden. Mærke at det ikke er farligt at være sammen med mennesker, han ikke kender. Han har IKKE brug for stigmatisering.
Mine råd til moren er derfor: Fortsæt med at være løvemor. Og find en ny psykolog.
Vi er hjemme igen efter vores kursus i tantramassage i weekenden og modul 2: Det store JA. Hvordan træder man ind i sit JA? Livskraften, meningen, lysten. Hvordan rummer man et nej? Hvordan bevæger man sig i det? Hvordan åbner man til sit JA?
Jeg er så dybt taknemmelig over den sammenhængskraft, jeg føler i mig liv. Om det er i den samtale jeg lige har haft, i det kursus Jørn og jeg afholdt i weekenden, i den bog vi har skrevet eller i mit familieliv. Skodderne er åbne, og det hele er som en stor organisme, der bevæger sig. Og det bevæger mig.
At træde ind i sit JA og blive synlig for sig selv og for andre er berørende. Det er som en fin sårbarhed, der ligger og vugger på kanten af nej og ja. Sådan et fint blufærdigt ja oplevede jeg i mig selv i en af øvelserne.
Jeg fik en ide om at sætte musik på. Langsom og sensuel musik. Rejse mig op ved siden af Jørn og demonstrere hvordan man kunne iklæde sig olien, og langsomt og dansende lade den varme olie fordele sig på kroppen, bevæge sig med den, lege og vise sin sensualitet og sanselighed.
Og så mærkede jeg pludselig blufærdigheden indfinde sig, og jeg fandt mig selv stående bag min to arme og hænder og prøve at skjule mig bag dem.
Det var den sarte blufærdighed, der kun kan opstå i det trygge rum. Rummet inde i mig og rummet omkring rummet inde i mig. Sammen med de andre. Og så blev jeg der. Mærkede hvordan jeg blev holdt. Af Jørns blik og af energien i rummet. Deltagerne, der bare var der. Kærligheden.
Efter min dans fortalte jeg om, hvad jeg havde oplevet. Om den spontane impuls til at vise mig og træde frem. Om blufærdigheden der kom, og om lysten til at bare at stikke af. Om at trække vejret ind i det og blive der. Gemme mig lidt bag mig selv og så kigge frem. Møde deres kærlige blikke og blive holdt.
Det gør indtryk, når mennesker træder frem. Og det åbner for modet til at gøre det, man ellers ikke turde. Lad os hjælpe hinanden til at blive modige.
I morgen triller vi til Tyskland og køber ind. Glæder os SÅ meget til at fejre BERØRT sammen med jer. Gå ind i begivenheden og giv en melding om I kommer, så vi ved nogenlunde, hvor mange vi bliver.
