Månedsarkiv: september 2019

Lidt om at sige ja og nej – og om en helt fantastisk weekend

Lidt om at sige ja og nej – og om en helt fantastisk weekend

Det har været en så utrolig intens og helt igennem fantastisk weekend. Så meget er sket og har foldet sig ud på så kort tid på vores retreat på Danakilde, og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, men der er spor efter weekenden, som presser sig på i mig, og jeg er nødt til lige at sætte lidt ord på. Få ord. Men ingen tvivl om at jeg vender tilbage på et andet tidspunkt, for der er så meget at uddybe og reflektere over. 

Det var en weekend med overskriften Introduktion til Tantramassage. En weekend i lyst og sanselighed. 

Det kunne lige så godt have heddet Introduktion til Tantramassage – et sprog for bevægelse og evnen til at sige ja og nej.

Det blev en weekend, hvor de otte mennesker, som var med, mødte sig selv på helt forskellige måder. Og det er centralt. 

Når jeg er i kontakt med mig selv og møder nærværet i mig selv i en hjertekontakt med en anden, og ikke vil noget som helst andet, så åbner jeg mig med det, der er i mig. Og da vi kommer med alt muligt forskelligt bagage, erfaring osv, vil det være forskelligt, hvad vi kommer i kontakt med.

En mødte sårbarheden i sig selv.

En mødte en helt ny oplevelse af, hvor meget lyst, der er i at give en anden massage, når alt sanses i egen krop. 

En fik lyst til at købe massageolie, når han kom hjem og dykke dybere med sin kvinde. 

En mødte sin blufærdighed.

En mødte det helt store uforbeholdne ja i sig selv. Stillede så spørgsmålet om det nu også kunne passe og landede i tillid til, at det kunne det.

En mødte en andens modstand, fordi han mindede om nogen. Og han så pludselig, at det ikke handlede om ham. Hvilken frihed. 

En mødte spiritualiteten i sig selv og måtte hoppe i søen for at få begge ben solidt plantet i jorden igen. Han kom tilbage med lys i øjnene.

Men det kan være meget svært. Gamle overbevisninger og følelser dukker op: Hvad kan jeg tillade mig, nu får jeg dårlig samvittighed, hvad tænker den anden, forstyrrer jeg nu det der foregår osv osv. Er det mig der er noget galt med? Tvivl er for det meste et nej, og det trænede vi også . Tilladelsen til at sige nej, når jeg er i tvivl. 

Det kræver stor tryghed at møde sig selv i mødet med andre. At træde nøgen og sårbar frem. Derfor brugte vi rigtig meget tid på at undersøge, tale om og forklare hvordan nej og ja fungerer, og hvad vi kan gøre, når vi møder et nej i os selv. For nejet er helt centralt. Når vi tør sige nej, kan vi sige ja til meget mere, fordi vi så føler os trygge i at kunne træde UD igen. Måske blot for øjeblikket efter at træde ind igen. 

Og WOW, hvor var det fantastisk for mig at opleve, at Jørn og jeg kunne skabe det rum af tryghed sammen, som andre kunne nyde godt af, så de kunne få mulighed for at “træne” deres nejer. Og at jeg selv er så tryg sammen med Jørn, at det føles som et klik ind i noget meget afspændt og let, når vi arbejder sammen om det, vi brænder for og næres ved. 

Kærlig hilsen Trine.

Det, der ikke lader sig beskrive

(Uddrag fra den bog, som Jørn Uhrenholt og jeg skriver på for tiden om den session vi kalder Sanselig Erkendelse: først en terapeutisk samtale, så en bro, hvor der gives slip og dernæst en massage)

Det, der ikke lader sig beskrive

Når vi beskriver noget, vil det uvægerligt blive til en historie i det øjeblik, vi sætter ord på. Historien vil være farvet af den kontekst, vi fortæller i (fx hvem vi fortæller til), alle de andre historier, vi bygger oven på, som vi har fortalt gennem livet, og de erfaringer vi har gjort os tidligere. Blot det faktum, at det der sker lige nu og her er væk øjeblikket efter, betyder at når der sættes ord på, så er oplevelsen allerede blevet en fortolkning af virkeligheden. En fortolkning af det der skete. Når vi beskriver noget, er det nødvendigt at skelne, men når vi oplever, oplever vi i helheder. Det gælder i høj grad, når vi beskæftiger os med kroppens sansninger, og det er en essentiel baggrundsforståelse i beskrivelsen af Sanselig Erkendelse som en erkendelsesform, der inddrager det hele menneske.

Sanselig Erkendelse er med andre ord en erkendelsesform, der omfatter kropslige sansninger, mentale billeder og bevidst vågen opmærksomhed. Det retter søgelyset mod en del spørgsmål. For hvad er en sansning? Hvornår sanser jeg? Og hvornår tænker jeg? Kan jeg mærke mig selv? Kan jeg mærke dig? Eller kan jeg mærke mig selv i kontakten med dig?

I vores forståelse kan vi ikke eksplicit “mærke andre”. Jeg kan altså ikke gå hen til en person og sige, at jeg mærker, at du mærker det her! Sandsynligheden for at ramme ved siden af den aktuelle stemning er stor. Naturligvis kan vi ved at mentalisere – sjusse os frem til, at den her person råber højt, har forvredne ansigtsudtryk og gestikulerer med armene – ergo er han nok vred. Men kan jeg mærke helt præcist, hvad det er, den anden person mærker? Prøv selv. Forestil dig at møde en fremmed på gaden. Gå nu hen til vedkommende og fortæl, hvad hun føler lige i det øjeblik og mærk hendes respons! Eller gør det samme med din familie. Vælg et tidspunkt, hvor der er ro på og fortæl så hvad du mærker i den anden person. Tror du på at det vil lykkes for dig?

Nej, vel?

Det sker ikke, fordi det ikke er den måde, mennesket oplever verden på. Spejlneuroner formidler helheder. Men kommer ofte til kort, når det bliver specifikt. 

Vi anvender ofte en lille øvelse i broen (overgangen) til massagen. Den er ganske simpel: Vi stryger klienten over armen tre gange. Første gang spores der ind på den sansning, der umiddelbart er til rådighed. Anden gang med ideen om at prøve at mærke Trine eller Jørn. Og tredie gang med ideen om at prøve at mærke sig selv i kontakten med os. Det sker, at der allerede her kommer et gennembrud. At personen med et ser forskelle i sig selv – alt efter hvor bevidstheden rettes hen. Det modsatte kan også være tilfældet – at det føles besværligt at se sig selv i en meta-tilstand samtidig med en dejlig berøring. Til det kan vi sige at Sanselig Erkendelse ikke er wellness. Det er ofte ret dejligt, men SE er meget mere end wellness massage. Det er nydelsesfuldt og bevidst på samme tid. 

Man kan som så meget andet kun lære ved at gøre og erfare. Via opmærksomhed og nærvær og bevidsthed.  Det er fænomenologisk. Jordnært og forankret i kroppen og sansningen i situationen.