Ikke længere på flugt fra at blive såret

Så længe vi er på flugt fra at blive såret og på flugt fra ubehagelige følelser, afholder vi os fra alle mulige fine oplevelser og tilstande. Nydelse, glæde, overgivelse og tillid til os selv, til andre og til selve livet. Store essentielle gode følelser.

Vi skal blive okay med risikoen.

Det handler om at blive fortrolig med de gange, vi har stået der og rent faktisk er blevet følelsesmæssigt forladt. Fx af vores forældre, som gjorde deres bedste, som ikke altid var godt nok, fordi de ikke havde nok kontakt til deres egne følelser, så de kunne spejle vores. Og sige: Det er okay, du føler sådan. Det er okay, du er vred lige nu. Ked ad det. Glad. Det er okay, at du nogen gange er forvirret.

Som voksen må vi lære modet at kende og evnen til at regulere os selv. Jeg kan godt klare at blive såret. Den anden må gerne have nogle følelser, der er anderledes end mine. Mine følelser er okay, og jeg kan godt fungere, selvom jeg føler mig frygtsom, såret, ked ad det.

Jeg må gentage det og erfare, at jeg ikke behøver at flygte. Jeg behøver ikke straks skulle gøre noget andet, der får mig til at tænke på noget andet. Jeg har evnen til at selvregulere. Jeg er ikke barn længere. Jeg overlever trods de ubehagelige følelser. Og jeg kan godt klare mig. Jeg behøver ikke undgå dem. Jeg kan godt klare at blive såret. For jeg har prøvet det før, og for hver gang bliver jeg mere bevægelig indeni. Det kan godt være den anden forlader mig, men jeg forlader ikke mig selv. Jeg kan klare mig til mere end blot at overleve.

Jeg kan leve.