Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Hvis fremtiden er NU

Hvis fremtiden er NU

Hvis fremtiden er NU

Jeg har lige afsluttet min uge med Sanselig erkendelse. En session som er en terapeutisk samtale efterfulgt af en tantramassage.

I dag var det en nylig ulykke, der var omdrejningspunktet. Det vækkede en grundfølelse af frygt i  min gæst.

Vil det kunne ske for mig igen? Hvordan vil mit liv så komme til at se ud? I sidste ende lever jeg så det liv, jeg gerne vil? Inden jeg en dag ikke er her mere. Og den dag kunne være i morgen. Så hvad ønsker jeg mig. Hvad har værdi for mig? Og hvordan handler jeg så? Hvis fremtiden er NU.

Ulykker kan vække det, som ikke var vågnet endnu. Fx hvad der giver mening i mit liv. Og at kontakte det sårbare eksistentielle rum indeni – sammen med en anden. Det er godt.

Og så slippe det igen og træde ind i massagen, som åbner til livskraften, til lysten, til nærværet, til ikke at skulle noget som helst andet end at være her. Give sig hen. Mærke lysten som en kraft der er der hele tiden, men som også nogen gange slumrer og sover, og skal vækkes.

DET blev meningsfyldt for ham, og det er også den følelse, jeg går på weekend med.

Kærlig hilsen Trine

Trine Dupont Tantramassage og psykoterapi Århus

Trine Dupont
Tantramassage og psykoterapi Århus

Læs mere om Sanslige erkendelse herhttp://www.trinedupont.dk/sanselig-erkendelse-forening-af-krop-og-sind/ og her http://www.trinedupont.dk/sanselig-erkendelse-psykoterapi-og-tantra/

Ledige tider

Ledige tider

Ledige tider

Da jeg har nye projekter i gang, som får min formiddagstid fremover, er det oftest eftermiddage de første fire dage i ugen, der fra nu af afsættes til massager og samtaler. Ind imellem også en aftentid kl. 19.30 (vær opmærksom på, at her er prisen 2400,- for tantramassage). Her kommer de ledige tider i resten af januar.

Mandag d. 28.1. kl. 14.00

Onsdag d. 30.1. kl. 14.00

Torsdag d. 31.1. kl. 14.00

Fredag d. 1.2. kl. 10.00 eller kl. 13.00

Mandag. d. 4.2. kl. 14.00

Onsdag d. 6.2. kl. 14.00

Torsdag d. 7.2. kl. 13.30

Fredag d. 8.2. kl. 13.30

Tirsdag d. 12.2. kl. 19.30

Onsdag d. 13.2. kl. 10.00

Torsdag d. 14.2. kl. 10.00

Mandag d. 18.2. kl. 14.00

Tirsdag d. 19.2. kl. 19.30

Onsdag d. 20.2. kl. 14.00

Torsdag d. 21.2. kl. 13.30

Fredag d. 22.2 kl. 10.00 eller 13.00

 

 

 

 

Tag den hjem kvinde

Tag den hjem kvinde

Tag den hjem kvinde

Jeg er ikke ude på at fornærme nogen. Jeg ved godt, at mange kvinder har det svært i tiden op til menstruation. Det præmenstruelle helvede. Ja, ærligt, for nogen er det sådan. De er ude af sig selv. Sur på manden, sur på børnene og fanget i destruktive dynamikker. Eller de er triste. En dyne lægger sig omkring sindet og følelserne. Ingenting er rigtigt godt. Hormoner, siger vi så. Det er jo hormonerne, der huserer. Og ja, det er det, men jeg har opdaget noget. Jeg behøver ikke vente på, at menstruationen kommer for at skylle mig igennem. Jeg kan lade hormoner være hormoner og så selv tage den hjem.

Jeg er vej ind til byen sammen med Jørn. Vi skal spise ude. Det er vist mest mig, der vil. Men jeg trænger til at komme lidt ud. Jeg er sur. Jeg er irriteret. Vreden ulmer. For meget jul og for mange feberramte børn og voksne – på skift hen over ferien. Jeg er sur. Ja, jeg er, og jeg vil gå tur. Jeg vil helst ud i naturen, siger jeg, men klokken er mange, og det er blevet mørkt. Pis.

Jeg kan også sætte dig af, og så kan du gå ind til byen, siger Jørn. Tak, god ide og jeg stiger ud.

Og det gør jeg så. Går. Fra Ringvejen og indad mod byen. Jeg ved godt, det ikke nytter at være sur på de andre. Og heller ikke mig selv. At jeg kan gå igennem det. Højt tempo. Energi. Vejrtrækning. Ind i kroppen. Og så får jeg den ide, at jeg vil kigge på, hvad det er, der er i mig. Lige nu. Lige der. Mens jeg går. På hvilken baggrund udspiller mit drama sig.

Jeg tager kontakt til mit rodchakra. Det er okay, mærker jeg. Der er rimelig ro i tryghedsdelen. Basis. Jeg har en familie, og jeg ved, hvordan jeg ønsker mig det fremover. Sammen med dem. Jeg er klar i det. Men min krop til gengæld. Den trænger til omsorg. Opmærksomhed. Jeg spiser og drikker for meget, tænker jeg, og godt det snart er 1. januar. Jeg mærker tydeligt, at det, jeg har brug for, ikke er det, jeg giver den. Mit arbejde, min bolig, min økonomi. Det har det fint. Jeg har ideer, og de arbejder i mig.

Hara har det godt for tiden. Der er ro. Ingen længsler der kalder på mig. Ingen lidelse. Jeg er, hvor jeg skal være, og det bevæger sig. Og selvom jeg lige nu har et par dage uden ret meget lyst, bliver jeg ikke rigtig bange. Det er ok. Jeg ved, min lyst vender tilbage. Her er min kraft. Også min evne til at handle. Og jeg mærker min handlekraft blusse op, mens jeg går der på Silkeborgvej. At det er godt, jeg ikke længere holder tilbage. Ikke længere behandler mennesker som rådne æg, men siger det, der er. Tillader reaktioner og ikke længere bliver bange for det, der alligevel ikke er mit.

I solar pleksus er alt bøvlet. Det relationelle. Alle emotionerne og min medafhængighed. Alt det, der gør, at  jeg nogle gange mister mig selv fuldstændig. Synes jeg bør balancere det hele og prioritere og fordele mit nærvær mellem vigtige mennesker i mit liv. Men der er også renselsesprocesser i gang, mærker jeg. Gode klare strømhvirvler, hvor jeg tillader mig at mærke mere af bøvlet og ikke skubbe det væk.

Da jeg kommer til hjertet, åbner det sig bare. Lige der på fortorvet. Først kærligheden til mig selv, der føles som et varmt lys, der lyser indad. Jeg elsker mig selv lige der, og jeg synes, jeg gør det godt. Jeg ved, jeg har hjertet på rette sted, men at jeg mister forbindelsen til det indimellem. Men ikke lige nu. Og så bagefter åbner hjertet sig udad. Mod alle de mennesker i mit liv jeg elsker, elsker elsker.

Ved halsen snørrer det hele sig sammen. Der er stadig meget at få sagt. Ting der skal formuleres. Adresseres. Og de ting, som ER sagt, og som skal gentages. Ikke putte med det. Ud med det. Jeg ved det. Og jeg ved også, hvad det er.

I panden er der klarhed. Det er så klart. Lige der. Erkendelserne og klarhederne kommer som en lind strøm. Hvad der skal manifesteres i 2019 i mit liv. Hvad der skal tages hånd om ift. børnene. Hvem, der har brug for hvad. Hvad jeg selv har brug for.

Over hovedet i kronen åbner det hele sig. Der på Silkeborgvej. I mørket. På vej ind til byen i en ny version af mig selv med kraft, saft og styrke. Himlen over og jorden under og mig lige i midten.

Det føles virkelig godt at tage den hjem. Undersøge den baggrund som mit drama udspiller sig på. Jeg kan ikke bruge hormonerne som årsag til mit drama andet end til at slippe ansvaret for resten. Og giver jeg hormonerne skylden, fratager jeg mig selv muligheden for at transformere mit præmenstruelle helvede til en følelse af eufori og kraftfuldhed, som jeg så kan møde Jørn med en time senere. Hen over den kinesiske buffet.

Kærlig hilsen Trine

I JANUAR starter jeg NYE GRUPPER. Der er stadig pladser både i tirsdag formiddagsgruppen (https://www.facebook.com/events/306080326656884/)
og i tordags aftengruppen http://www.facebook.com/events/189420428642929/

Eller ring til mig på 91548295 og hør nærmere.

kvinde1

Om at tage afsked og stadig være åben (nye grupper til januar)

Om at tage afsked og stadig være åben (nye grupper til januar)

Om at tage afsked og stadig være åben (nye grupper til januar)

Om en uge har jeg sidste aften med mine kvinder i fordybelsesgruppen. Nogle af kvinderne frygter den aften, for så skal de sige farvel til hinanden og et halvt år med åbninger, sanselighed, sårbarhed og nye perspektiver.

Der er vemodighed i mig, for hold nu op, hvor jeg holder af dem, men også glæde. Tænk alt det vi kom omkring, alt det der rykkede, og at vi tager det hele med videre i livet.

Når jeg ved, noget slutter om lidt, kan der være en tendens til at jeg lukker ned. Enten for tidligt eller fordi det føles som en smerte at sige farvel, og derfor som en lettelse af lukke for smerten. Men jeg vil være med det. Jeg vil ikke lukke de sidste to dage af ferien ned, fordi jeg allerede er hjemme igen i mine tanker (kender du det?) Og ikke allerede have taget afsked med kvindegruppen, fordi det alligevel er slut om lidt.

Jeg glæder mig til at nyde den sidste aften. Tage afsked på mange forskellige måder, så det hele har mulighed for at lande inden i mig og de andre kvinder. Inden vi alle skal videre.

I JANUAR starter jeg NYE GRUPPER. Der er stadig pladser både i tirsdag formiddagsgruppen (https://www.facebook.com/events/306080326656884/)
og i tordags aftengruppen http://www.facebook.com/events/189420428642929/

Eller ring til mig på 91548295 og hør nærmere.

Kærlig hilsen Trine

IMG_3519

 

Du skal huske at strække ud mor

Du skal huske at strække ud mor

Du skal huske at strække ud mor

Solen står lavt over Høyanger. Norge er smukt, og i dag er Morten og jeg på tur. Vi har tænkt os at bestige Høyangers trappe. 1267 trappetrin op ad fjeldet.

De første 100 trin er lette nok, og vi snakker, men så begynder hjertet at pumpe, og samtalen går i stå. Jeg er i dårlig form, tænker jeg, mens jeg mærker, hvordan hele mit system er sat i bevægelse. Pulsen dunker i kroppen. Jeg hiver efter vejret. Efter 400 trin bliver benene tunge. Blylodder omkring anklerne. Vi holder pauser indimellem, og hver gang er det hårdt at komme i gang igen. Vi er mest stille. Koncentrerede. Fokuserede. Der er ingen tvivl. Vi skal bare op på den top. Lige efter en pause er der plads til ord. Det er ligesom den gang på Langtang, kan du huske det? Trapperne, der bare blev ved og ved, leddene der begyndte at gøre ondt, tvivlen på om de kunne holde. De otte kilo på ryggen. Det var inden vi fik børn, siger Morten.

Og så stilheden. S-T-I-L-H-E-D-E-N.

Den næste halve time går med at bare være der. I stilheden. Sammen. I minderne. Sammen. I min krop, som hjælper mig med at nå toppen, fordi jeg bare vil. Viljestyrke og villighed til lige at give den en tand mere. Trække mig selv op ved hårrødderne. Kom nu.

Der er ingen irritation. Det, vi bøvler med for tiden, knuden i maven, er væk for en stund, og vi bliver enige om at vi er gode til det her sammen. Gå sammen. Udfordre den dårlige form. Det åbner et rum, siger jeg. Ja, siger Morten, det gør det.

På vej ned ad går det tjept. Der er lettelse og livlighed og tempo på. Morten vil helst halvløbe og stoppe op og lave pauser, mens jeg går i mit eget jævne tempo lidt bagved. To forskellige stilarter. De virker fint sammen lige her.

Benene ryster, som vi nærmer os bunden af trappen. Vi er glade. Tager det sidste trin ned og står igen på vejen. Jeg kan ikke holde mine ben stille. De ekser under mig, og jeg må overstrække knæene for ikke at falde. Hele min krop bobler. Og så kommer latteren. Vi er fulde folk, der ikke længere kan holde balancen, og vi må støtte os til hinanden, mens vi med små langsomme skridt bevæger os hjemad.

Dagen efter har jeg ondt i læggene. Meget.

Vi sidder inde i stuen. Silje kommer hen til mig. Du skal huske at strække ud mor. Hun sætter sig over for mig på gulvet. Strækker benene ud foran sig og viser mig hvordan. Hun er en ung kvinde nu, tænker jeg. Smuk. Den veltrænede krop og det lyse hår. De mandelformede øjne. Jeg tror, jeg ved, hvad Hotel California egentlig handler om. Du har altid sagt du ikke rigtig forstod det, siger hun så. Lea kommer ind og sætter sig. Vi begynder at synge sangen. De mange vers sidder som naglet fast i min hukommelse. Det er et øjeblik, vi deler. Og det er en nysgerrighed, vi deler. Der er noget der lokker os ved den sang. Det er deres stofmisbrug de synger om, siger hun. Afhængighed.

Så pludselig er hun i gang med soløvelsen. Yoga. Hun lukker øjnene i pauserne mellem de forskellige positioner. Nyder at lande lige der. Falde lidt ind i sig selv. Et lille smil på læben. Hun har selv fundet vejen tænker jeg. Nu går hun selv. Tænker, føler og handler i sit eget liv.

Der er et rum i mig, der åbner sig lige der. En slags dobbelt opmærksomhed. Det var der på trappen sammen med Morten, og nu er det der igen. Det går indad i mig og udad mod de andre. Det er inden i, og det er udenfor, og det er imellem os. Samtidig. Og der er igen helt stille inden i mig. Jeg er lige der midt i virkeligheden, og det er den væren i virkeligheden, som heler mig lige der. Jeg er ikke adskilt fra noget.

Høyangertrappen        Høyangertrappen2

Om at dele i en gruppe

Om at dele i en gruppe

Om at dele i en gruppe

Nye fordybelsesgrupper for kvinder i 2019 <3

https://www.facebook.com/events/306080326656884/

https://www.facebook.com/events/189420428642929/

MANTRA i kvindegruppen: Ikke dømme, men kærligt observere mig selv. Og lære noget nyt.  

Det er så vildt, hvordan det rykker lige nu i min kvindegruppe. Og i mig. Den sidste del er ikke så sært, for det at lede en kvindegruppe er et fantastisk spejl på mig selv, og netop dét hjælper mig til at tage lederskab og blive mere klar og tydelig. Noget jeg prøver at lære. Uden at dømme mig selv. Men i stedet observere mig selv kærligt. Lære noget nyt.

Skabe en atmosfære der i handling betyder, at enhver sårbar kvinde, der deler fra et sårbart sted i sig selv, aldrig lades alene. Hun skal støttes i at observere sig selv kærligt og ikke dømmende og gribes af de andre i det øjeblik, det ikke lykkes, fordi hendes indre sabotør, kaster sin skygge på hende.

Det, jeg tager op i gruppen, opstår næsten altid af noget, det er sket i gruppen, og sådan var det også denne gang. Det var en situation fra forrige gang. Det interessante er ikke situationen, men måden jeg greb det an på, for det er centralt for den måde, jeg leder mine kvindegrupper på.

Til januar åbner jeg for to nye grupper, og jeg vil gerne have flere kvinder med, så dette er også et indblik for jer interesserede i, hvordan jeg tænker. Og altså også et indblik i en lille del af det, som vi laver. Nemlig når vi deler med hinanden.

At dele med hinanden i en kreds er en obligatorisk del af aftenen. Vi har en ”talestok”, en fin blød træoval, som en af kvinder har bragt med. Det er ikke en runde, hvor vi en efter en taler på skift. Det er en deling, hvor den kvinde der har noget på hjerte, tager talestokken og dermed ordet. Ordet har hun, indtil hun lægger stokken igen. Når det struktureres på denne måde, giver det utallige muligheder for at undersøge nogle af de ting, jeg beskriver her.

I kvindegruppen i torsdags delte jeg mine tanker om gruppedynamik og det at dele med andre i en gruppe. Det kommer her.

Om at dele i en gruppe – dynamik, energi og opmærksomhed

Der er jo en balance der skal holdes! Hvis én snakker meget, er der mindre plads til de andre. Sådan er det! Du må have en slags dobbelt opmærksomhed, hvor du ser verden (de andre) og lytter indad i dig selv samtidig.

Hvad kan ske, når vi deler?

Dem, som er meget selvobserverende, kan komme til at glemme at tage deres plads, og kan komme til at sidde tilbage lidt i en rolle som ”offer” (sandsynligvis en rolle de kender godt). Den kan udløse irritation – både indadtil (hvorfor sagde jeg ikke noget?) og udadtil: hvorfor tog hun (igen) al pladsen?

Andre har meget historiefortælling i sig, og det tager tid. Historiefortælling kan være vældig inspirerende nogle gange og andre gange mindre.

Så prøv at være observerende på, hvordan du deler. Det kan være rigtig spændende at få øje på disse dynamikker inde i dig:

– Har jeg kontakt til mig selv når jeg deler? Tillader jeg mig lige at stoppe op undervejs og lige trække vejret og mærke efter, hvordan jeg lige har det.

– Er det mit ego, der kloger sig nu? (personligt gjorde jeg det meget engang, og når jeg mærker det nu, mærkes det som om, jeg på en måde flytter mig fra kontakten med mig selv, mens jeg taler).

– Har jeg opmærksomhed i, at jeg deler fra hjertet, eller taler jeg pr. automatik.

Pr. automatik er fx bare for at få luft, og det kan være fint, men hvis det bare bliver for at lette låget, så noget nyt kan hobes op, så er det automatpiloten, der er slået til. Lige som overspringshandlinger kun rigtigt virker, når jeg er vågen og bevidst om, at nu giver jeg mig selv lov til at blive liggende på sofaen. Giver mig selv den gave. Automatikken kan også ligge i, at jeg har fortalt historien mange gange før, og den er ikke levende i mig længere, når jeg fortæller den.

– Har jeg en tendens til at generalisere meget? ”Det har jeg arbejdet med før det her…, sådan har de fleste kvinder det…”

– Er jeg opmærksom på tiden og på at der er sat en ramme, og den skal jeg være med til at holde sammen med resten af gruppen. Hvis jeg tager meget tid, så er der mindre tid til de andre.

– Er jeg en af dem, der skal tie og lytte lidt mere, eller er jeg en af dem, der skal lære at gå ind og tage pladsen og måske derved undgå en frustration, der sætter sig bagefter (nu fik jeg igen ikke sagt det, jeg ville).

– Hvornår byder jeg ind med mit? Er jeg en af dem, der straks er på banen eller altid siger noget til sidst? Det kan jeg også lege med og prøve at undersøge det andet.

Ved tilbagemeldinger til en anden:

Er det, jeg siger til den anden, faktisk noget, den anden har brug for?

– Begynder jeg at give gode råd til nogen, der måske ikke engang har bedt om et godt råd, men bare har brug for at sidde med det, der lige var.

Overskriften de sidste to gange har været seksualitet. Det er sårbart at dele om. Det er privat, og det gemmer på længsler, skam, lyst, frygt, sjove historier, pinlige historier, uudlevet liv og levet liv. Det kræver en tryg ramme, som kun skabes ved at den enkelte kvinde tager ansvar for sig selv og for helheden. Efter mit oplæg i torsdags, mærkede jeg, hvordan kvinderne nu kunne tale meget ærligt, sårbart, detaljeret om seksualitet, og at den ramme jeg fik sat, og som de tog ansvaret for at få til at virke, som var kærlig og observerende og ikke dømmende – ja, den virkede. Og der var læring til os alle på den anden side.

Kig med her for de næste kvindegrupper med opstart i januar 2019

https://www.facebook.com/events/306080326656884/

https://www.facebook.com/events/189420428642929/

Kærlig hilsen Trine

kvinde

Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019

Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019 (11 gange)

Nye fordybelsesgrupper for kvinder fra januar til juni 2019 (11 gange)

2018 har været vildt, kraftfuldt, sårbart og fantastisk. Jeg folder drømme ud om at stå med det, der er, fortæller min personlige historie i mit foredrag ”I medgang og modgang”, arbejder med mennesker og mig selv. Og jeg elsker det. Ikke mindst er mine kvindegrupper en kæmpe gave for mig. Og nu åbner jeg igen for tilmeldinger til det første halve år af 2019. Velkommen <3

Vil du fordybe dig sammen med andre kvinder? Gå dybt både i det følelsesmæssige, instinktive og mentale. Have et sted hvor du kan dele dine tanker og følelser med andre kvinder hver anden uge gennem et halvt år. Undersøge din sanselighed og det at være menneske og kvinde. Sandsynligvis rykke dig langt på kort tid, fordi det ganske simpelt er udvidende på mange planer at spejle, dele og udfordre sig selv – sammen med andre kvinder.

Jeg elsker at arbejde med kvinder og har nu gjort det kontinuerligt i 3 ½ år. Jeg trækker på min terapeutiske uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut i Århus, min baggrund i tantraen på Mahamudrainstituttet og senest fra meditativ praksis og personligt arbejde på Nordlyscenteret og kurser med Neel Fasting fra Vækstcenteret, og jeg skal da nok hilse og sige, at det sparker gang i kraften at få fat i sin urkvinde. Det kan mærkes i mig, og det kommer helt sikkert også til at kunne mærkes i mine kvindegrupper fremover.

Jeg har besluttet at gøre plads til 14 kvinder, idet min erfaring er, at der altid mangler en håndfuld, fordi livet er uforudsigeligt, og kvinderne nogle gange må melde fra. De gange, hvor der vil være mange kvinder til stede, vil vi lave en anderledes kort delingsrunde, og til gengæld vil der så være meget dynamisk energi at arbejde med i øvelserne.

Praktisk:

To grupper:

En torsdag aftengruppe fra 18.30-21.30 (minus to aftener som er onsdage)

Datoer: 24.1, 7.2, 21.2, 7.3, 20.3 (onsdag), 3.4 (onsdag), 25.4, 9.5, 23.5, 6.6, 20.6.

En tirsdag formiddagsgruppe fra 10.00-13.00

Datoer: 22.1, 5.2, 19.2, 5.3, 19.3, 2.4, 23.4, 7.5, 21.5, 4.6, 18.6

Sted: REGNBUEFABRIKKEN, Ørvadsvej 25A, 8220 Brabrand. Fantastiske lokaler, fri parkering, tæt ved motorvejsafkørsel og smuk natur som inddrages.

Pris: 3000,- Betaling aftales ved tilmelding (der er mulighed for betaling i rater)

Afbud: Det halve beløb tilbagebetales indtil 14 dage før opstart. Efter start refunderes beløbet ikke. Jeg ønsker af hensyn til gruppeprocessen ikke at optage deltagere på en eventuel venteliste, når gruppen først er startet.

Tilmeldingsfrist: 10. jan. 2019

Ring eller skriv endelig hvis du er nysgerrig, men i tvivl om det er noget for dig.

Mit nummer er 91548295/22862746

trinedupont70@gmail.com

Læs mere om mig her: www.trinedupont.dk

Hvad arbejder vi med og hvordan?

De fire søjler

Krop og sanselighed: Vi arbejder med dans, meditation og forskellige enkle øvelser vedr. kontakt og berøring. Alt sammen for at blive mere frie til at mærke os selv. At gøre det sammen med andre kvinder er fantastisk.

Sindet: Sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver undersøges. Vi bliver opmærksomme på, hvilke overbevisninger om os selv, der måske holder os fra at bevæge os frit og livskraftigt i verden.

Følelser: Vi tillader os at være med de følelser, der nu engang dukker op. Og så undersøger vi, hvad der ligger på den anden side af de svære følelser og giver plads til det smukke og livskraftige.

Gruppen og fællesskabet: Gruppen heler. Jeg guider ind i samtale og refleksion og giver tilbagemeldinger til den enkelte ligesom alle i gruppen hjælper med at tage vare på hinanden. DET har enorm betydning for det trygge rum, som er nødvendigt for at vi kan undersøge alt det, vi gerne vil undersøge. Og indtil nu er det lykkes at skabe det rum.

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at når vi deler sorger og glæder og livstemaer i en gruppe, er det med til at hele og sætte nye bevægelser i gang.  I alle fire søjler, som naturligt møder vi vores vaner, selvbilleder, uforløste konflikter, identifikationer og emotioner og får mulighed for at slippe det, der skal slippes eller begynde at bevæge os anderledes i det. Herfra kan der opleves en ny lethed og større bevidsthed og ro, og det kan blive lettere at bevæge sig i livet.

Jeg bygger videre på 3½ års intensivt arbejde med kvindegrupper med særligt fokus på krop og sanselighed og med en baggrund som selvstændig psykoterapeut og  tantramassør. Jeg oplever en naturlig lyst til at koble mere bevidsthedsarbejde på de kropslige øvelser. Ofte viser det sig nemlig, at meget enkle øvelser åbner for og kalder på dybe erkendelser – og at de to områder er tæt forbundne.

Cirka 1 uge før hvert møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan arbejde i dig, indtil vi samles.

Kærlig hilsen Trine.                                                DSC02062

 

Har dit syn på kærlighed ændret sig hen ad vejen?

Har dit syn på kærlighed ændret sig hen ad vejen?

Har dit syn på kærlighed ændret sig hen ad vejen?

Spørgsmålet kom fra en deltager til mit foredrag i går aftes i København. Her på vej hjem i bussen pusler det stadig i mig.

For har mit syn på kærligheden ændret sig for mig, eller er det bare blevet klart for mig, hvad kærlighed er for en størrelse, nu hvor jeg har fået pudset brillerne? Fået de mest fedtede pletter tørret væk: Angst for at blive forladt, frygt for ikke at blive forstået, vrede og frygt for forandringer. Hvor skal det hele ende?

Uanset, hvad svaret er, har jeg i hvert fald opdaget en del undervejs på min rejse de sidste 9 år. Jeg har opdaget, at hvis jeg prøver at forstå min elskede – i stedet for hele tiden at ville have ham til at forstå mig – Ja, så sker der noget. Så åbner jeg hjertet for ham. Så ser jeg hans smerte og de ressourcer og alt det uudfoldede, der ligger gemt i ham. Bliver jeg i stedet for ved med at gentage mit mønster fra barndommen, hvor jeg ikke følte mig hørt og forstået og talte højere og højere som årene gik: SÅ HØR MIG DOG – Ja, så hører jeg i hvert fald ingenting. Og det han siger, bliver til det, jeg skal forsvare mig imod. Kritik. DU FORSTÅR MIG JO ALLIGEVEL IKKE. Og så kører spiralen. Ned.

Når jeg prøver at forstå ham, begynder det også at give mening. Det jeg hører. Det giver mening, fordi jeg forstår sammenhængene. Og den mening og den forståelse bliver til et slip i mig ind i tillid til, at det hele vil finde en vej. En ny vej og nye bevægelser. At det er MIG, der skal lære at blive bevægelig i livet, og ikke livet der skal tilrettelægges i de rette folder, for at jeg kan gå en bestemt vej.

Og så handler kærlighed om frihed. Vi kan blive så optagede af at blive fri, at vi glemmer at vi ER det. Og at den anden er det. Ingen kan give mig min frihed, når jeg allerede ER fri. Men vi er også forbundet, så det er ikke en løssluppen frihed, der handler om, at jeg så kan gøre præcis, hvad jeg har lyst til. Jeg må have den anden med. Ikke for at give mig lov, men fordi den anden og jeg er forbundet. Og man hugger ikke sin egen hånd af.

Og kærlighed rimer på ærlighed. No bullshit. Ikke flere hemmeligheder. Ikke længere ikke sige det der er. Sige det, jeg ikke tør sige. Allermest det.

Og handlen. Mig der kigger på mine egne reaktioner og på min fod, der gør ondt, fordi jeg i arrigskab hamrede den ind i døren. Se dét som mere end blot en energiudladning, som så straks derefter skaber nyt rum til ophobning af ny energi. Som så kan udlades. Hvis jeg kan stoppe dén terror, så jeg forstår, hvad den ømme tå vil mig, så åbner det for forløsning. Men vi vil så nødigt slippe vores identifikation med smerten og de negative emotioner. Den energiudladning. Den er så fristende.

GØR jeg ikke noget, så SKER der ikke noget. Og så ER der ikke noget. Der må være overensstemmelse mellem det jeg siger, og det jeg gør. Ingen ønsker at ende som familieterapeuten, der vejleder forældre, og selv ikke kan skabe en tillidsfuld relation til sine egne børn.

Den frie essentielle følelse ligger ind bagved bøvlet. Er du misundelig, så begynd at nyde. Er du bange, så mærk din taknemmelighed. Og handl på det i stedet for. Så er chancen for kærlig kontakt med den anden meget større.

IMG_E2016

Foredrag i København og Odense og EKSTRA foredrag i Århus

Foredrag i København og Odense og EKSTRA foredrag i Århus

Foredrag i København og Odense og EKSTRA foredrag i Århus onsdag d. 7.11

Nu har jeg været i Midtjylland og i Nordjylland og om et par uger i Østjylland til et udsolgt event, OG nu glæder jeg mig bare for vildt til at invitere jer fra Sjælland/København den 1.11 og Odense den 21.11. Køb en billet til mit foredrag I MEDGANG OG MODGANG. Her er et lille pluk fra nyligste artikel i Magasinet Prana. En lille teaser, om man vil.

Århus d. 23.10 UDSOLGT

København d. 1.11
https://www.facebook.com/events/241638363161425/?ti=icl3.10

EKSTRA FOREDRAG I ÅRHUS onsdag d. 7.11.

https://billetto.dk/da/e/i-medgang-og-modgang-tickets-313652

Odense d.  21.11
https://www.facebook.com/events/260400824581892/

Pranabillede1 Pranabillede2

Gudsrummet

Gudsrummet

Gudsrummet

Jeg placerede et “vi” i mit inderste rum, og jeg faldt i søvn, mens det voksede, og årene gik.

“Vi” skulle løfte mig, støtte mig, fylde et hul ud, som jeg havde taget med fra tidligere. Evig og altid en sliden efter at du og vi skulle finde og fylde lige præcis det på mig, som til pas tilstrækkeligt ville bedøve og skjule, at inde i det inderste rum, hvis jeg fjernede mit “vi”, var der tomt og kun døden tilbage.  Benzinen til det bål, som kun kunne brænde hvis det blev næret, var ros (fortæl mig jeg er dygtig til det, jeg gør), lad os lave noget sammen (vi laver aldrig noget sammen), magtkampe (jamen, i sidste ende har jeg jo ret).

Hvem skulle have troet,  at du blev den, der vækkede mig. Vækkede min bevidsthed, som havde slumret i så mange år, mens jeg var blevet så dygtig til at se sammenhænge, psykologiske mønstre, paralleller, modsætninger, kende mennesker, hjælpe mennesker. Min bevidsthed blev min ridder på den hvide hest, og du blev budbringeren. Tak af hjertet fordi du gav mig muligheden for forandring, muligheden for at se døden i øjnene og opdage, at det inderste rum i mit hjerte er mit gudsrum. Derudfra springer min livlighed, min kreativitet, mit mod, alle mine følelser og sansninger. Døden og livet. Det er ikke noget der skal næres for at forblive, justeres og skæres til, men en konstant guddommelig energi, som nærer alt.

Møder jeg verden, mennesker og mig selv ud fra gudsrummet, lader jeg det strømme frit igennem mig, så bliver letheden, glæden og kærligheden mine følgesvende. Og de vil følge mig  – også ind i sorgen, det mørke, ensomheden, vreden og tristheden, som nu  får lov til at være med, på lige fod med al kærlighed. Ligeså enkelt og ligetil som nat følger dag følger nat følger dag.