UNIK podcast samtale om lyst, kærlighed, berøring, åbne og lukkede parforhold, tankespind og følelser og den slags glade nørderier
https://www.facebook.com/photo/?fbid=10228035428485479&set=a.1988398984093
Måske husker du bogen “Hvad kan jeg blive?” fra da du var ung.
Carsten Bejder Nielsen lavet en podcast med en alternativ udgave, hvor mennesker som mig selv, der har valgt en anderledes vej i arbejdslivet, får taletid. Det er spændende og vigtigt med nogle nye perspektiver på det arbejdsliv, som trods alt fylder en hel del for de fleste mennesker.
Du kan finde podcasten her
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hvad-kan-jeg-blive/id1681720090?i=1000608315240
Uddrag: “Jeg har altid haft en slags splittelse i mig. På den ene side ved jeg godt dybt inde i mig selv, at jeg er godt nok. Og samtidig fortæller jeg mig selv, at det er jeg nok ikke. Den tvivl og den splittelse har holdt mig fra at gøre ting, som kaldte på mig. Det har jeg taget en beslutning om skal være løgn.”
En fortælling om at åbne sit parforhold, om seksualitet, en ny måde at være familie på og at træde ud af gængse konventioner om kærlighed.
Og som alle andre har jeg udviklet mine overlevelsesstrategier
Neuro Affektiv Relations Model
: beskæftiger sig med udviklingstraumer, altså de traumespor, der er opstået i os, fordi noget ubehageligt er blevet gentaget igen og igen og har skabt et mønster.
I vores krop, følelser, tanker. I vores nervesystem.
For mig er der tydelige traumespor, fordi jeg voksede op med en alkoholisk far og en medafhængig mor.
Jeg har begge spor i mig.
Og som alle andre har jeg udviklet mine overlevelsesstrategier.
En af de overlevelsesstrategier, jeg udviklede, var at holde op med at mærke mig selv.
Jeg var i min barndom ude af kontakt med min fysiske og følelsesmæssige fornemmelse af mig selv. I den lidt tungere del af de reaktioner og konsekvenser, der var af den utrygge og ustabile stemning i mit barndomshjem var der det, at jeg, når presset inden i blev for stort for mig, dissocierede. Jeg har før skrevet om det, men kort fortalt så sad jeg inde på mit værelse. Jeg bed negle, mens tankerne løb løbsk, og når jeg var blevet så kaotisk indeni, at jeg ikke længere kunne rumme det, så forlod jeg min krop. Jeg flød sammen med min vindueskarm. Vi smeltede sammen, når jeg ikke længere kunne holde sammen på mine tanker og mit indre kaos. Det var ikke særlig sjovt. Men som jeg ser det i dag. En måde at overleve på.
Senere i min ungdom blev det til en overlevelsesstil, der svingede mellem skam og stolthed. For ikke at mærke skammen over at være mig, over at eksistere, over ikke helt at høre til i det kaos, jeg voksede op i, lavede jeg mig en “stolthedsprofil”. Stolt over at være en ener, stolt over at kunne klare mig selv, over at være dygtig. Stolt over ikke at bryde sammen.
Jeg hadede, når min mor sagde, jeg var et følsomt barn. Sådan ét ville jeg IKKE være.
“Stolthedsstilen” dækkede over skammen, for den var værre at mærke.
Skammen over ikke at være okay, som jeg var. Fordi det var mig, der sagde sandheden højt. At min far drak. At det ikke kunne være meningen. At det var fucked. Og sandheden var bare alt for farlig. Og der skulle vi ikke ind.
Stolthedsstrategien fik mig til at føle mig som en “ener”, og jeg blev god til at fortælle andre (også dem i min familie), hvordan verdenssituationen var. Fuck, det er et ensomt sted at være.
Jeg er der ikke mere. Jeg har pillet den del væk. Nu kan jeg så i stedet for rammes af skammen, og den tricker med det samme en vrede, et raseri, et: SÅ SE MIG DOG!
Sidst i min NARM øvegruppe, hvor jeg øver mig i at blive god til at hjælpe ANDRE med DERES udviklingstraumer, tog jeg et lille møde med det kaos, og den forvirring, der er i skammen. Jeg valgte at tale om det. Tage det med i terapi. Ikke bare forskanse mig med et: Det er bare sådan, jeg er, eller det er de andre, der er dumme.
Det gør mig så glad. Så taknemmelig hver gang et menneske vil gå med mig derind, så jeg ikke skal være alene længere. Denne gang hed han Oliver, næsten gang er det en anden. Men det at der findes mennesker, der gerne vil. Hjælpe mig med at lære at regulere uroen, så den ikke bliver større, end at jeg kan håndtere den. Lære at regulere de tegn på kaos fra mit nervesystem, så livskraften kan få mere og mere plads.
For livskraften…
JAAA det den, vi længes efter.
Jeg mærker den.
Evnen til at mærke.
Muligheden for at dele
Være sammen
Energien, der frisættes når vi siger et klart ja og et klart nej
Står stærkt i kernen
Mærker at der er mere til mig
Mere til dig
Og masser af liv
DE ROCKERSEJE
En tekst om hvordan det kan være at være på kursus sammen med os på Danakilde på temamodulet: SIG JA TIL LYST
Rockersej
Er det overhovedet et ord, tænkte jeg…
Ordet fulgte mig et par dage som en sær stolthed og kærlighed til mig selv, Jørn og deltagerne ovenpå erfaringerne, sansningerne og oplevelserne på Danakilde i weekenden, hvor vi fordybede os i sanselighed.
Nu var der gået en uge, siden vi tog af sted, og det rockerseje havde lagt sig lidt og har forvandlet sig til en bevægelig rummelighed.
Der var så meget at sige, og meget af det var umuligt at beskrive.
Der var DE ROCKERSEJE PAR, der tog deres kærlighed og intimitet med ind i rummet. Skabte en boble omkring sig og hengav sig til hinanden. Lod det der nu var i netop deres relation få plads, blive undersøgt og sanset. Opdage at det kan man godt.
Der var DE ROCKERSEJE SOLOER, der roterede mellem hver øvelse. Hele tiden med intentionen om rummelighed over for stor, lille, tyk, tynd. Og at bringe sårbarheden i spil, når den opstod.
Modstanden. Og den nye bevægelighed indeni.
Der var tårer af FORLØSNING, der var FORUNDRING. Der var KÆRLIGHED.
Oplevelsen af at lande i den KROP, der havde været glemt længe.
Oplevelsen af at møde gamle traumer og bare BLIVE HOLDT og ELSKET.
Oplevelsen af at være ELEGANT i sin store krop
Oplevelsen af at blindfolde sig selv og KOMME TIL STEDE
Oplevelsen af at blive FAVNET
Oplevelsen af at være i stand til at blive hos en, der var SÅRBAR
Oplevelsen af kroppe der er PERFEKTE og UPERFEKTE på samme tid
Oplevelsen af at BEVÆGE SIG I SIN SORG eller i sine smerter
Oplevelsen af at SIGE NEJ
Oplevelsen af IKKE AT FÅ SAGT NEJ
Oplevelsen af JA
Oplevelsen af LYST
Tænk at få lov at opleve sårbarhed og kraft holde hinanden i hånden som forudsætning for liv. Der er mange måder at dele kærlighed med andre på og weekenden bevæger sig stadig i mig og i Jørn.
Tak
Beskrivelsen er fra sidst vi afholdte temamodulet SIG JA TIL LYST.
Det afholdes igen 5.-7. maj, og der er stadig ledige pladser.
LIge nu er der særlig meget plads til solo-kvinder og par.
Skriv til os for mere info og kig også i linket.
Skriv til: info@dupontuhrenholt.dk
Den 2.-4. juni afholder vil temamodulet
STILLE OG LANGSOMT
Vi dykker ned i den meditative del af tantramassagen. Vi undersøger langsomheden, og hvordan sansningen nuanceres, når tempoet sættes ned. Hvordan nyt kan opstå, når sindet bliver stille. Perioder med 100 procents stilhed vil indgå i weekenden.
VI ELSKER DEN MEDITATIVE DEL AF MASSAGEN. Og gør du også det (og har du været hos os før), så kig med her. Der er plads til både solo mænd og kvinder og par, og det foregår på Danakilde i hjertet af Jylland nær Nørre Snede.
Lidt om langsomhed
En tantramassage er ikke nødvendigvis langsom hele tiden, men i udgangspunktet er den. Vi starter altid i den langsomme del af os selv, og inviterer derfor også den anden til ad den vej stille og roligt at undersøge nuancerne.
Det er ofte lettere at navigere og orientere sig i langsomheden. Kroppen kan ligesom følge med. Når der sættes tempo på berøringerne i en massage, KAN det opleves som om, der er noget, der skal nås. Og at vi er på vej et sted hen.
I en tantramassage er der ingenting, der skal nås, og vi er ikke på vej nogen steder hen. Når du overgiver dig til det der sker, og det du mærker, oplever du det ofte, som om tiden hører op. Der er ingen tid, der er intet sted, der ER bare.
Sådan ser vores liv i almindelighed ikke ud. Vi har travlt, vi glemmer pauserne, vi synes, vi skal nå det, vi er i gang med for at nå frem til det næste. Hurtigst muligt og så effektivt som muligt.
Vi kender det alle. Den måde at være i sig selv på er vældig nyttig, når noget faktisk skal gøres, men at bringe denne tilstand med ind i et tantrisk møde lukker for kontakten, til det der er.
I tantramassage kan du opdage og blive bevidst om, hvor mange nuancer der er i skalaen mellem det vilde dynamiske og det næsten stillestående.
OPDAGER du, at der ER en forskel, og at du kan være til stede i massagen (eller i livet i almindelighed) på forskellige måder, er det meget spændende at undersøge i massagen. Nu ser du måske, at når der sættes mere tempo på berøringerne, bruser dit begær, og du VIL pludselig noget bestemt. Du ser det, du mærker det et øjeblik, og du slipper det igen. Og i det helt stille mærker du måske rummet inden i dig åbne sig, du falder ligesom ned i dig selv og en mere dynamisk berøring fra mig vækker dig og sender dig et nyt sted hen.
Det er her tantraen rykker sig fra oplevelse af nydelse – over hengivelse – til bevægelse – til bevidsthed.
Vi glæder os til at høre fra dig
info@dupontuhrenholt.dk
Link til info om kurset: https://www.dupontuhrenholt.dk/massage-kurser/tema-stille-og-langsomt/
Jeg har lige bestået eksamen ved PSYKOTERAPEUTUDDANNELSEN A/S efter et 4 et ½ årigt forløb. Jeg er nu certificeret Dynamisk Relations-orienteret Psykoterapeut. Som en del af uddannelsen samt den personlige og faglige udvikling, der er helt nødvendig, har jeg gennemført egen terapi hos Trine Dupont. Terapien har strakt sig over 2 år. Jeg kan på det varmeste anbefale Trine, der er en meget kvalificeret psykoterapeut kombineret med nogle fantastiske menneskelige egenskaber. Hun er empatisk, varm og meget imødekommende. Hos Trine er du i absolut trygge hænder. Samtidig styrer hun med let hånd retningen i terapien og sørger hele tiden for, at hun er tunet ind på dig og sammen med dig. Jeg har været så glad for Trine, at jeg uden nogen tøven varmt har anbefalet hende til både medstuderende samt, familie, venner og bekendte. Som psykoterapeutstuderende har jeg også fagligt haft stor gavn af Trines kunnen og erfaring.
Det er mig en glæde, at give Trine de varmeste anbefalinger.
Hans Teglers
Psykoterapeut.
Jørn Uhrenholt har skrevet en personlig tekst om at elske sig selv – eller ikke altid at gøre det.
———————————————————————————————————————-
Puha. Den her tekst er svær at skrive. For der er godt nok en del at komme efter.
Det er måske den største kilde til uro i mit system, at jeg ikke altid elsker mig selv. At jeg, med jævne mellemrum, dømmer mig selv forkert. Og derfra findes en myriade af veje til kaos.
Kan tænke at jeg er for tyk. I for dårlig form. At jeg er en nørd, når jeg elsker at spille computerspil og se Astralis CSGO hold. Det er svært, når jeg ikke altid kan elske for fulde gardiner med Trine. Selvom jeg godt kan det engang imellem, så er det som om det ikke fylder så meget, som når jeg ikke kan.
På et tidspunkt skammede jeg mig over min ensomhed. At jeg var ensom. Følte mig alene. Også sammen med andre. Hvad jeg dog bildte mig ind at føle mig alene, nu når der var så mange mennesker i verden? Hvorfor rækker du ikke ud? Hvorfor forlanger du så meget af din kæreste, nu når hun har så travlt med hendes egen familie, og bliver stresset af dine behov.
Oh, dear. Og så kørte det derud af.
Heldigvis har jeg oplevet at min skam også kan blive opløst. Det kan ske enten i mig selv eller i kontakt med Trine. Det tydeligste eksempel er min ensomhed. At jeg kunne fortælle ærligt og åbent om det, og at jeg blev set på med kærlige og accepterende øjne. Det hjælper ikke at sige: Det skal du ikke føle, for jeg er her jo! Det hjælper simpelthen bare at være i omsorgsfuld kontakt med en anden. Mange massager har hjulpet det på vej. Berøring hjælper mig med at fjerne min skam. Mange kram og kys har stille og roligt bidraget til opløsningen af skammen. Lidt ord har dog også hjulpet. Jeg elsker dig hjælper altid. Jeg ser dig hjælper endnu mere.
På et tidspunkt glemte jeg også at rulle gardinerne ned i mit soveværelse en nat. Da jeg vågnede senere på natten kunne jeg se ud på stjerner, skyer, buske og træer. Og min ensomhed var væk.
At kigge ud på naturen hjælper mig stadig hver aften. Det opløser det falske sted: Ideen om at jeg er alene. Så mine gardiner bliver altid rullet OP om aftenen. Nogen gange skal man gøre det modsatte af alle andre for at finde en vej.
Vi undersøger temaet om at elske sig selv og sin krop på vores kursus “At elske og ære dig selv” d. 3-5 Februar. Du kan købe en kursusbillet her. Der er fuld gang i billetsalget allerede. Overvejer du en tantramassage uddannelse, så er dette tema modul ret centralt. Du kan læse om uddannelsen her.
2022 har været vild
Her er en statusopdatering, som du kan læse, hvis du har lyst til det. Og ellers bare stop nu – med ønsket om et godt nytår fra mig til dig.
2020 var coronatid og udredninger for opmærksomhedsforstyrrelser på hjemmefronten.
2021 var et år med børn, der gik fra mistrivsel til meget bedre trivsel og Morten, hvis hjerte faldt til ro. Mig, der måtte indse, at min rolle ændrede sig, og der ville blive mere plads til mig nu. Et år hvor der ikke var tid til at skrive om året, der var gået.
Det var ikke småting, der viste sig, da der endelig blev plads.
2022 har været vild. Året har revet og flået i mig på de indre planer og i min krop. Min længsel mod klarhed i alle mit livs forhold har skabt retning for mig, og jeg har knoklet for at forstå og slippe gamle mønstre. I kroppen, i sindet og i følelserne.
Jeg har intenst lyttet indad i 2022. Det har ikke været kønt hele vejen, det indrømmer jeg.
Når begær og længsel og frustration dukker op igen og igen og skal forstås og reguleres, bliver man også lidt træt. Kroppen bliver træt og får ondt. Så i år har jeg for første gang i mit liv sygemeldt mig selv flere gange. Været tvunget til at sætte farten ned.
Mange års overbelastning både fysisk og psykisk sammen med min overgangsalder viste sig som led og muskelsmerter, en nerveafklemning, en slimsæksbetændelse, en gammel fødselsskade kiggede frem igen, og det blev en lang proces med at forstå min krop og min overgangsalder og hvordan det hænger sammen med mit sind og mine følelser. Sammen med mine hjælpere: terapeuter, kiropraktorer, fysioterapeut, massør, osteopat.
Der er ingen sansning uden en følelse, ingen handling uden en konsekvens. Det er blevet meget tydeligt for mig.
2022 har været et langt forsøg på at forstå, hvem jeg er, men også hvem dem, der er tæt på mig, er. At møde kerneproblematikkerne igen og igen, indtil de står klart. Se kriserne som mulighed for læring. Noget bliver mere klart, og jeg bliver mere vågen. Vi bliver mere vågne sammen. Der har været tvivl, der har været vrede, der har været glæde.
I 2022 startede jeg også en uddannelse til Narm terapeut, fordi udviklingstraumerne i mit eget liv så tydligt kalder på at blive forløst. Og så jeg kan hjælpe andre endnu bedre. Jeg har sluppet mit kære Nordlyscenter for en tid. Noget i mit indre stoppede mig fra at kunne slippe ind i meditationerne, og det tager jeg mig af nu, inden jeg kan vende tilbage.
I mit arbejdsliv er jeg på min rette hylde. Jeg elsker mit arbejde i alle nuancerne. Både det der foregår her i min praksis alene med mennesker, der kommer for at undersøge krop, sind og følelser sammen med mig, og i den del der er sammen med Jørn, der er mere udadrettet: kurser, formidling, undervisning.
I processen har jeg budt mere poesi velkommen i mit liv. Jeg er begyndt at læse mere, og jeg har taget min saxofon frem igen.
Mit mål i 2022 var at få en stærk og smertefri krop, og det har jeg arbejdet målrettet på, og det bliver jeg ved med i 23. Træning, yoga, meditation, udstrækning. Meget udstrækning. En smidig krop er lig et smidigere sind og et større energiflow i kroppen. Jeg har sluppet fokus på vægt og fylde, men ikke på trivsel og kropsfornemmelser. En glad krop mærker mere. Energien der bevæger sig rundt, grænserne der brydes og sættes. Livligheden.
Vi er alle børn af jorden, og at få en stærk smertefri krop er for mig at knytte mig til moder jord. Mere tryg og mere forbundet til det feminine i mig, der mærker og føler i et nyt balancepunkt, hvor alt blot er oplevelse og erfaring. Ikke en sandhed for andre end mig.
Når man ikke lytter, kan man blive tvunget tilbage til sig selv til jorden. Det blev jeg. Så fantastisk er naturen indrettet.
Jeg er ikke bange for mørket, og det kaos jeg har mærket. Jeg har tillid til processen. Jeg er barnet inde i maven, der skal slippe den trygge livmoder og blive presset trykket ud, det er ikke så rart, men der er kun at være i det og forstå, at det er det, der skal ske. Det er modstanden, der skaber smerten, og det ved jeg dybt inde.
Og i min skaben af en tryg tilknytning til mig selv bliver jeg bedre i stand til at give omsorg fra et sted, der intet vil – andet end at dele mig selv med andre.
Og om vores regnbuemodul/kursus den 13.-15. januar 2023