Månedsarkiv: april 2024

Nej tak til Fjällräven

Nej tak til Fjällräven

Jeg er fuld af energi og lattermildhed efter mit møde med en mand i dag. Han har været hos mig mange gange hen over flere år, og der er efterhånden ikke den nuance massagen, vi ikke har undersøgt sammen. 

Men vores samtaler. De er helt unikke i min verden.  

———

Jeg hader bare Fjällräven, siger han. Jeg spørger hvorfor?

Det er fordi, det minder mig om min børnehaveklasselærer. Jeg glemmer aldrig, da jeg så hende første gang med den Fjällräven på ryggen, og hun så åbnede munden. Jeg var 6 år og tænkte: Det er bare løgn, det der. 

Hun sagde, at nu skulle vi ned i mosen og samle padderokker, og så skulle vi hjem og lave te af dem.

Hvorfor var du så vred på hende?

Ja, det ved jeg heller ikke. 

Var du alene om det?

Nej, vi var en flok drenge i klassen, der havde det på samme måde. 

Hvad var det for et område, I skulle plukke padderokker i?

Det var jo vores. Det var der, vi legede. 

Så handlede det vel om territorium. At pisse sit territorium af. Det var jo jeres område. 

Ja, det giver mening. Jeg kan mærke det, når jeg snakker om det.

Hvad er der med den Fjällräven?

Hvad har det betydet for dig?

Ja, jeg køber i hvert fald ikke noget i den butik. Selvom jeg godt nok så et par bukser den anden dag, der var ret lækre, men så så jeg mærket, og så skulle jeg bare ikke have noget af det. 

Det er da noget af en krog, du har ladet hende have i dig, tænker jeg. 

Ja, og i mine to piger. Dengang, de gik børnehave, havde alle de der små Fjällräven rygsække i forskellige farver. De ville vildt gerne have en, men det sagde jeg nej til. 

Det kunne da godt være, jeg skulle tænke lidt anderledes om det. 

Hvad tænker du da?

At jeg måske er lidt dumstædig.

Ja, og så kan dine piger jo få den der rygsæk.

Det er nu nok for sent nu. Jeg tror ikke, de er interesseret længere. 

Nå, men hvad så med dig og de bukser?

Måske skulle jeg gå forbi butikken i dag. Jeg behøver jo ikke købe noget. 

Okay, send mig et billed hvis du gør 🙂

(skrevet med tilladelse til at dele)

TO smukke sjæle, der finder den fælles retning

To smukke sjæle, der finder den fælles retning

Når jeg har parterapier, er jeg begyndt at indlede med BÅDE den enkeltes ønske for terapien OG parrets fælles ønske.

Først taler jeg med den ene. Derefter den anden og bagefter taler DE sammen om deres fælles ønske for terapien. Det kan godt tage lidt tid, men det er afgørende vigtigt for retningen i resten af tiden sammen med dem.

Det handler ikke om, at nu skal de så have nogle redskaber og lære at kommunikere.

I stedet går vi sammen i gang med at opdage grunddynamikken, der udspiller sig mellem dem. Den grunddynamik, som udspiller sig på baggrund af de to personers individuelle grunddynamikker.

Ja, det er komplekst. Naturligvis får jeg lyst til at sige.

Når det bliver tydeligt, hvad der er på færde i deres dynamik, kan vi stille og roligt åbne det, blødgøre det, lade medfølelsen og forståelsen med sig selv og den anden få plads.

Vi ender tit i det samme sted: Alle ønsker vi at blive mødt og set, som dem vi er. Blive forstået og anerkendt for gerne at ville det gode. Og alle har oplevet ikke at blive mødt. Og bærer på den smerte.

Og når det er parterapi, er det særligt komplekst. Flere dynamikker udspiller sig samtidig.

Jeg elsker de øjeblikke, hvor det åbner sig.

– hvor vi HER OG NU ser det udspille sig

– hvor jeg tør gå med min intuition og bringe en sansning, en tanke eller en fornemmelse i spil.

– hvor sårbarheden, ramtheden, tårerne får plads

– hvor der sker et skifte i nervesystemet. Noget skifter plads indeni.

– hvor vi forstår, hvordan vores forsvar og strategier har beskyttet os engang, og at vi ikke behøver dem på samme måde mere

Allermest elsker jeg, når parret får oplevelsen af en ny samhørighed, fordi dynamikken mellem dem blev blødgjort og bevidstgjort, og de trådte ud af den evige karrusel af afvisning og angreb.

Yes! Det elsker jeg.

LInk til onlinekalender og priser: https://system.easypractice.net/book/tantramassage-og-psykoterapi-1

Hjerteknast

Parsamtaler, der skaber nærhed

Jeg møder jer både individuelt og som par.

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at jeg som jeres samtalepartner både er interesseret i den enkeltes historie, og samtidig går jeg sammen med jer går på undersøgelse i den dynamik, der udspiller sig, når jeres historier rammer hinanden.

Når det bliver tydeligt, hvad I længes efter, og hvad der står i vejen for at få det, så bliver det meget lettere at nærme jer hinanden.

Skriv til mig eller ring på 91548295/trinedupont70@gmail.com. Vi kan aftale en afklarende gratis telefonsamtale. Her finder vi ud af, om jeg er den rigtige for jer.

Kærlig hilsen Trine.

Onlinekalender:

https://system.easypractice.net/book/tantramassage-og-psykoterapi-1

Trine Dupont

Tantramassage med en kvinde

I dag havde jeg en kvinde til massage, som kommer jævnligt. I dag mødte hun det modtagende aspekt i sig selv og ALLE de kvinder, der bærer smerte. Sådan helt på kollektivt plan tror jeg, vi helede noget i dag.

Sidst hun var her, mødtes vi i den legende helt barnlige (ikke voksne) seksualitet. Vi kommer virkelig omkring det at være kvinde, og det giver så dyb mening.

Det er selvfølgelig ikke alle, der har den slags sprog og sansning om sig selv. De fleste kommer her hos mig til tantramassage, fordi de vil ud af at skulle give hele tiden, eller de er i tvivl om det de nu gør er godt nok. Og de kan bare ikke længere mærke sig selv.

Så blot at læne sig tilbage og modtage berøring uden et mål er centralt. Herfra kan alt, der kommer naturligt, åbne sig i en IND I KROPPEN OPLEVELSE.

Den ene massage tager den anden og har gjort det gennem 10 år nu, og så længe det giver så dyb og sand mening bliver jeg ved.

Link til kurser i tantramassage https://www.dupontuhrenholt.dk/massage-kurser/massage-kursus-grundmodul/

Link til tantramassage her hos mig https://www.trinedupont.dk/tantra-massage-aarhus/

Link til online kalenderen https://system.easypractice.net/book/tantramassage-og-psykoterapi-1

Kærlig hilsen Trine.

fotograf: Riihannon Wilde

Frihed, normer og kærlighed i nye klæder

Hvorfor er tanken om, hvad andre mennesker tænker, ikke super svær for mig?

Jeg undrer mig lidt over mig selv.

Og så kan du få min podcast I kærlighedens navn GRATIS

Brug rabatkoden: Gratisudengrund

Gå ind her: https://www.dupontuhrenholt.dk/…/i-kaerlighedens-navn…/

Jo, du kan da like og følge mig og dele min side eller dette opslag… det vil jeg blive glad for, men du bestemmer selv.

Kærlig hilsen Trine.

Se min video om emnet her:

https://fb.watch/rrF7jTYMry