Månedsarkiv: maj 2019

Nye fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien

Skriv et svar

Nye fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien

Nye fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien

Hver anden tirsdag formiddag fra 10.00-13.00 og torsdag aften fra 18.30-21.30 (undtagen ugerne 37 og 45 som er tirsdag aftener)

Kære kvinder Hvad går det egentlig ud på det du laver, bliver jeg nogen gange spurgt? Jeg har nu ledet kvindegrupper i tre år, og det er meget forskelligt, hvad vi laver, hvordan dynamikken i gruppen er, ligesom der også er nuancer i temaerne, vi arbejder med.Se her hvis du vil vide mere om indholdet så kan du læse om det her:

http://www.trinedupont.dk/1396-2/
Men når det er sagt, så er der er en klar forståelsesramme for alt, hvad jeg gør, og det er nok nærmest det vigtigste at forholde sig til, hvis du som kvinde kunne være interesseret i at være med.

Lidt om forståelsesrammen

Som deltager i mine grupper skal du være indstillet på at kigge på dig selv. Ikke med bedømmelse, men med kærlige øjne. Det er er ikke altid særlig nemt. Mange af os har svært ved det. Derfor inviteres du ind i det bedømmelsesfrie rum både i de mundtlige delinger og i de øvelser, vi laver.

Du kan få en fornemmelse af, at de overbevisninger, du har om dig selv, som tit er negative, de sidder i dit hoved, og kommer du ned i kroppen og i kontakt med din sansning, er det lettere at give slip i dem. Ingen prøver at få noget til at ske med nogen. Alle undersøger kontakten til sig selv i mødet med de andre.

Projektioner (irritationer, forventninger til de andre, til dig selv eller til mig som leder) kommer frem og kan trækkes hjem igen. Vi gør op med dem på en kærlig måde. Det er ikke gruppeterapi som sådan, men det har ofte en terapeutisk effekt. Jeg giver nogen gange individuel feedback, men du kan ikke forvente det. Til gengæld kan du altid forvente, at jeg møder dig fra det mest opmærksomme og kærlige sted i mig, som jeg kan præstere (for nu at bruge et udtryk jeg ellers ikke bruger så tit). Og har du noget du bokser med, der har at gøre med din deltagelse i gruppen, kan du altid skrive eller ringe til mig.

De frustrationer, man vil have i en gruppe vil ligne dem i parforhold og forholdet til mor og far i barndommen. Tag dem hjem. Der er frihed i det. Lad være med at ville have de andre til at lave sig om. De har deres egne dramaer, de udspiller. Vær til gengæld kærlig opmærksom og omsorgsfuld, når de deler om det og viser deres sårbarhed. Du vil finde genkendelse lige der.
Det er et fint rum at være i – sammen med andre kvinder. Dele det der er og tillade sårbarheden, når den dukker op. Og glæden og kærligheden. Og grine sammen.

De få, der springer fra gruppen igen, er ofte dem, som har nogle faste forventninger til mig eller sig selv eller de andre, om hvad de skal have ud af at være med og har svært ved at slippe det. Det er der adskillelse og bedømmelse i, og det er det, vi gerne vil ud af. At det er en del af os at bedømme er almindeligt, og det er velkomment, fordi vi gerne vil få øje på det. Men vi tager ansvaret for det selv. Det er blandt andet DET, jeg prøver at formidle og undersøge sammen med de kvinder, der med i mine grupper.

Hele mennesket er med. Der er krop, der er sind, der er følelser, og der er fællesskab. Jeg har en baggrund som psykoterapeut og tantramasør, er gift og har tre børn.

En formiddag/aften ser typisk sådan ud:
Vi sidder stille og lander lige så stille
Vi deler om hvor vi er lige nu – fra hjertet, ærligt og rummende
Vi danser – selv – sammen – undersøger måske noget om kontakt
Vi laver øvelser der har at gøre med det tema, der hører til dagen – og reflekterer
Vi afrunder i fællesskab

Har du lyst til at høre mere så skriv eller ring til mig. Du kan også læse mere om indholdet i grupperne, hvis du går ind på min hjemmeside under Kvindegrupper. www.trinedupont.dk

Tidspunkter

Tirsdag formiddag fra 10.00-13.00: ulige uger fra uge 35-51 (9 gange)

Torsdag aften fra 18.30-21.30: ulige uger fra uge 35-51. OBS undtagen uge 37 og 45 som er tirsdag aften

Sted: Regnbuefabrikken, Ørvadsvej 25 A, 8220 i Brabrand.
Pris: 2500,- (9 gange)
Rabat på 300,- hvis du inviterer en anden kvinde med.
Betaling: Det fulde beløb eller i rater (august, oktober, december)
Du er endelig tilmeldt, når vi har talt sammen i telefonen og 1. rate er indbetalt. Hvis du vælger at stoppe forløbet, efter vi er gået i gang, tilbagebetales 1/3 af det fulde honorar.

Jeg elsker mine kvindegrupper, og jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Kærlig hilsen Trine
Telefon: 91548295
Mail: trinedupont70@gmail.com

Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter

Skriv et svar

Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter

Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter

(En tekst for dem, der interesserer sig for tantra som en meditation)

Det var som et jordskælv, hvor jeg ikke kunne genkende udsigten bagefter. Sådan beskrev han sin tilstand efter massagen for et år siden. Og i et stykke tid herefter. 

Det startede med en mail. Han skrev, at han havde prøvet en del forskellige massager, men aldrig en tantramassage, og han var åben og nysgerrig. Det blev en omvæltende massage. 

Efter massagen (for et år siden) skrev han dette: 

Der er mange ting, jeg gerne vil fortælle, men det er svært.  Mht. massagen kan jeg sige, at det var første gang i mit liv, at jeg følte min krop som en helhed: jeg kunne tydeligt mærke, at alle dele af min krop var forbundet: fra top til tå følte jeg, at der ikke var barrierer. Det er også første gang i mit liv, hvor min penis har fået opmærksomhed: i almindelig massage springer hænder over, som var det et farligt område. Selvfølgelig får penissen opmærksomhed i løbet af sex, men din massage betragtede hele min krop med det samme interesse. Det var lige som for første gang, at nogen accepterede jeg har et køn. Endnu mere var jeg fri til at have en erektion. Det var så befriende: jeg skulle ikke skjule min erektion! Jeg skulle ikke skjule min krop og mine følelser. Jeg kunne bare være mig selv og nød frit. Jeg kunne udtrykke mig selv uden at sætte grænser. 

  

Men jeg kan kke beskrive, hvad der skete i løbet af massagen. Jeg ved ikke, om jeg havde orgasmer eller hvad var de der bølger af nydelse? Jeg ved bare, at min krop var fuld af energi; den har aldrig været så fuld af energi. Det var næsten uhyggeligt: jeg kunne ikke kontrollere min krop. Uanset min penis var slap eller stiv var der en strøm af energi i min krop. Jeg kunne ikke følge dig og dine hænder. Mit sind fór vild. Bagefter skulle jeg gå en lang tur og hjemme puttede jeg hænder og ansigt under kold vand: jeg brændte. 

 

Det var en enestående oplevelse. Jeg var nøgen, men massagen handlede ikke om penis: den var ikke målet, men var på en måde et middel. I sidste ende var det en nærmest mystisk oplevelse.

Siden da er det blevet til en del mails frem og tilbage, og i går var han her så igen. 

I mellemtiden: 

Jeg havde været usikker på, om vi skulle mødes i en massage igen. Og jeg havde fortalt ham om det. Stillet mig selv spørgsmålet om den energi, han havde oplevet som fuldstænding ukontrollerbar, nu også var god at gå ind i igen. Om hans jeg-fornemmelse var klar nok til det. Om hans basis var i orden. 

Og jeg havde været i kontakt med min egen frygt for, hvad der kunne ske. Om jeg ville kunne få fornemmelsen af, at have skubbet ham over en kant, hvis han forsvandt ind i den opløsning og det space, som han havde oplevet første gang. Jeg frygtede for ikke at kunne få ham tilbage igen. 

Derfor aftalte vi en samtale inden, og undervejs i den ville jeg så tage stilling til, om vi skulle fortsætte ind i en tantramassage. 

Samtalen: 

Jeg havde forberedt mig på samtalen og på at fortælle ham om mine erfaringer med meditation. Om at bevæge sig fra det konceptuelle sind ind i enhedsbevidsthed. At gå den vej, jeg har lært at gå på Nordlyscenteret i Silkeborg. Og om hvad jeg tror, der skete for ham for et år siden. 

Det blev en samtale, hvor vi undersøgte tantramassagen i et meditativt narrativ. Altså forstået som en meditation, som eksploderede, og udløste et jordskælv uden lige. En udsigt der forandrede sig fuldstændig radikalt – og meget overvældende, fordi det var helt ude af kontrol. Et nyt verdensbillede, der sprang fra normalbevidstheden, som er baseret på historier og koncepter, begreber, sprog og modsætninger – og ind i en opløsning af jeget. Ind i virkelighedens grundlæggende natur som absolut modsætningsløs, fri og forbundet med alt. 

Wow, det kan da nok også tage pusten fra enhver. Det gjorde det for ham, og det gjorde det også for mig.

I samtalen fik vi på en måde ord på det, der var sket for et år siden. Han fik integreret oplevelsen i normalbevidstheden med sprog og begreber. Og samtidig med et fælles grin og et glimt i øjet i forvisningen om, at alle ordene på tavlen, det vidste vi begge, slet ikke ER virkeligheden. Blot en historie vi fortalte om det, han oplevede i den første massage for et år siden. 

På en måde tjekkede jeg, om han var forankret i den konkrete virkelighed. Fornemmede mig frem til, om han var i stand til at reflektere, træde ud af sin historie og se hvordan emotioner og tanker ikke VAR ham. Tjekkede om han deltog i et helt almindeligt liv – med begge ben på jorden. Med arbejde, relationer og fornemmelsen af hvem han selv var, så han i tryghed kunne træde ud af det igen og ind i den naturlige essens. 

Og det kunne han, og så jeg var helt klar til at møde ham i massagen. 

Massagen i går: 

Det blev en massage, der igen åbnede ind til enhed, men denne gang var der “styr” på energien. Ikke kontrolleret styr på. Ikke mentalt styr på, men han bevægede sig ind i og ud af enhedstilstanden og landede sammen med mig bagefter. Han skulle ikke ud og gå i græsset for at mærke jordforbindelse og behøvede ikke noget mad for at mærke sin krop. Der var øjenkontakt og smil og to overarme, der struttede af kraft og løftede sig til et: Jeg kan vælte hele verden nu. 

Og jeg havde bevæget mig gennem min frygt for, om jeg kunne håndtere det og ind i tillid til mig selv og ham og en stor taknemmelighed over at være med på hans rejse, som også blev min. 

Jeg har aldrig selv haft så kraftig en oplevelse, som dem, han har haft hos mig, men ved at være med på hans rejse, tage vare på min egen utryghed og på den måde blive tryg, forandrede min frygt sig til taknemmelighed, mens den overbelastning han havde mærket efter første massage blev til vitalitet. 

Og i dag (dagen derpå) mærker jeg en større åbning i min egen morgenmeditation. Som om den tryghed – og det at være med ham i går, gør at jeg tør slippe min egen kontrol mere. 

Sikke en erfaring af få. 

Sikke et arbejde at have. 

Sikke fint.

 energi

Forandring er at blive den jeg er

Skriv et svar

Forandring er at blive den jeg er

Forandring er at blive den jeg er                                    kvinde1                                                  

Tre formiddagstimer sammen med seks andre skønne kvinder og igen bliver det klart for mig, at det overhovedet ikke giver mening at fjerne sig fra sin natur og det helt aldeles almindelige menneskeliv, hvis jeg gerne vil leve vågent, opmærksomt og i overestemmelse med det, der føles sandt og godt. 

Og det gør vi da heller ikke i gruppen. Vi er der med det hele, mens vi undervejs opdager, hvordan vi fjerner os fra det der er og laver alle mulige krumspring. 

Krumspringslisten er lang: Hvis jeg er træt, kan jeg få lyst til ikke at være med i øvelsen. For så kan jeg jo ikke bidrage, eller så får jeg jo ikke det optimale ud af øvelsen. Invitationen er i stedet: VÆR der med din træthed. Se hvad det gør ved dig, når du har lov til at være her sammen med os og være træt samtidig. Mærk, hvordan du kan slappe mere af og hvordan dine indre krav om det ene eller det andet forsvinder. Hvordan du går fra: “det kan jeg lide eller “det kan jeg ikke lide” til I” dont mind.” 

Det er også der, hvor jeg i en berøringsøvelse pludselig forstår og helt konkret mærker, at jeg ikke længere skelner mellem mig selv og den anden, på en måde hvor jeg fjerner mig fra mig selv og fra min helt tilgængelige naturlige kontakt til min væren. 

Det er et sted i mig, hvor jeg ikke sammenligner længere. Hverken med de andre eller med hvor jeg er nu i forhold til, hvor jeg var i går. Udviklingstrangen (og -tvangen) er væk, og tilbage er rummet i mig, hvor alt er godt, og jeg er god nok, fordi det er tilstrækkeligt at være den jeg er, som lige nu er den, som ikke føler sig god nok. Det er paradoksalt nok denne accept der gør, at jeg bevæger mig videre. 

Det er i den konkrete kontakt til børn, hverdag, arbejde, den anden kvinde, hende der trikker noget i mig, hende jeg tiltrækkes af, alle de praktiske ting, jeg skal have ordnet inden konfirmationen og listen er meget længere. Det er her, det sker.

Og det er ikke mindst i min konkrete kontakt til min krop og min sanselighed, at jeg får chancen for at holde op med at projicere alt ud på de andre mennesker eller livets omstændigheder. 

Kærlig hilsen Trine