Månedsarkiv: oktober 2016

Lidt om når egoet er på spil

Lidt om når egoet er på spil

  • Og hvor skal man dog være knivskarp og kende sig selv godt som tantramassør… pyh altså.

Hvis vi VIRKELIG skal mødes i det ingenting, hvor der ingen forventninger er, så kræver det, at jeg som massør kender mig selv rigtig godt, og at jeg stiller skarpt på, hvornår mit ego er på banen.

Hvis den, der kommer hos mig, er i proces med at udvikle noget, kan det virkelig få mit ego i sving. Måske har vedkommende været hos flere tantramassører, har oplevet forskellige massager og forskellige reaktioner i sin krop. Har fundet ud af, at ”noget virker godt for mig, og noget virker ikke godt”. Allerede her skal jeg være på vagt, for mit ego er vækket. Måske allerede i gang med at sammenligne mig med de andre og få mig til at tænke tanker om, at der skal skrues op for det ene og ned for det andet i massagen. Så udfaldet bliver positivt, og jeg er den gode massør, som forstod, hvad det hele handlede om. Meget menneskeligt, men meget dumt.

For hvem ved overhovedet, hvad der skal til? Alt afhænger af det, der sker her og nu. Ikke af en historie om, hvordan det var sidste gang eller gangen før. Hvis vi vil gå ind i det forventningsløse og frie rum, kan det ikke nytte noget, at vi bringer forventninger med ind. Og det er det rum, jeg inviterer ind i. Det er det rum, jeg forholder mig til lige nu. Andre rum er også gode.

En anden ”fælde” er, når vi som massører kommer til at fylde vores liv op med massager, fordi vi har brug for intimitet. Det har alle. Men det er ikke godt, når vi skal massere og mødes med mennesker i en invitation, som beskriver, hvordan de kan tillade sig blot at være uden at skulle yde noget. For hvis jeg har brug for noget, vil den anden lynhurtigt opsnappe det og måske – uden at vide det, prøve at give mig det. Rød alarm. Blink blink.

Jeg laver ikke massager, fordi jeg mangler intimitet i mit liv. Jeg laver massager, fordi jeg gør. Og ja, det er intimt. Heldigvis. Vi kan undersøge alle disse nuancer sammen. Vi kan bevidst og ærligt kigge på os selv. Tale om det der skete. Måske undervejs og bagefter.

I min praksis mødes jeg jævnligt med en gruppe kvindelige massører. Vi superviserer hinanden og får forhåbentlig øje på – igen og igen – at vi blot er mennesker – fejlbarlige, kærlige mennesker.

Kærlig hilsen Trine

Kvindegruppe slut – ny begyndelse

Kvindegruppe slut – ny begyndelse

Afsluttede et forløb i kvindegruppen i går aftes. Wauo – de rykker for vildt de kvinder. Tak for dybt seriøst og sjovt samvær. I er for vilde – og helt igennem skønne <3 Om to uger åbner gruppen for fire nye kvinder (og to gengangere), og i januar starter der et længere forløb over 10 gange hen over et halvt år. Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at jeg har fundet endnu en vej, som åbner og bevæger både mig og andre.

En meget glad “mødeleder” siger tak <3                                                                                  tak

Om at begå fejl

Om at begå fejl

– og lidt om at tilgive mig selv lige så let, som jeg tilgiver den anden

Jeg gik rundt og gjorde klar til en massage i dag kl. 10.00. Klokken var 9.00, og så stod der pludselig et menneske i døren. ”Jamen, er det ikke i dag”? Nu?

Først forvirringen og tanken: Åh, nej, ærgerligt for ham, at han er kørt langt, men det er nok ham, der har kigget forkert. Jeg plejer ikke at lave den slags fejl. Så lidt snak og ind og tjekke mailen og finde ud af, at det klokkeklart var mig, der havde kokset i det. Havde det været ham, havde jeg ikke punket ham for det i samme grad, som jeg nu punkede mig selv. Det er noget skidt, irriterende for ham, pinligt, og hvad gør jeg nu for at gøre det godt igen.

Det gik en halv time, så kom der en sms om, at han havde ændret et par aftaler, så han kunne komme i morgen alligevel. Og at det var helt i orden. Med smiley og det hele.

Tænk, hvis vi var lige så tilgivende over for os selv, som vi er over for andre, når de laver fejl.

Heldigvis så jeg ret hurtigt mig selv lidt udefra. Jeg så den lille Trine, der engang havde en ”skæv” forestilling om, at hun var nødt til ikke at begå fejl for at få den opmærksomhed og kærlighed, som hun havde brug for. Og da jeg så hende, kunne jeg slippe det og igen mærke kærligheden til mig selv.

Vi skal se det først. Være opmærksom og bevidst til stede for at få øje på, hvor vi står i vejen for os selv. Inden vi kan begynde at ændre noget. Det sted – lige der, hvor vi står i vejen for os selv – hjælper jeg ofte mennesker med at finde og kaste lys på. Blandt andet i psykoterapeutiske samtaler. Du er meget velkommen, hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen Trine.

Kvindegruppe med fordybelse

Kvindegruppe med fordybelse

Kvindegruppe med fordybelse

Brygger på en ide. Fordybelses/kvindegruppe over 10 gange fra januar til juni. To søjler: en hvor krop, sanselighed og kontakt er nøgleord og en, hvor sindet og dets mere eller mindre hensigtsmæssige strukturer og perspektiver/syn kan undersøges. Når de to søjler bliver belyst og bevidstgjort, vil vi opleve større bevægelighed i ja: krop og sind. Følg med hvis du er interesseret. Der kommer en mere detaljeret beskrivelse senere.

Kærlig hilsen Trine <3

Kvindegruppen åbner op igen

Kvindegruppen åbner op igen

(fire gange inden jul: 10.11, 23.11, 1.12, 14.12 kl. 19-21.30) på Cafe Gaya, Århus

Senest tilmelding: den.17. oktober

Vi undersøger på forskellig vis det at være menneske – og kvinde – med alt hvad det indebærer – og med særlig fokus på sanselighed, lyst og seksualitet.

Gruppen er for kvinder i alle aldre. Den ældste og yngste deltager har indtil nu været henholdsvis 73 og 20 år. Det handler blot om at have lyst til at åbne sig i dialog og sansning/berøring og nærvær. Dele de tanker og følelser, der er knyttet til kroppen og det at være kvinde og menneske. Undersøge og få øje på de overbevisninger om os selv, som vi bærer rundt på. Skam har det med at opløse sig, når den kommer frem i lyset, og det bliver klart, at man ikke er den eneste, der har det sådan. Derfor virker det rigtig godt at dele det i en gruppe. Der er simpelthen flere at genkende sig selv i. I gruppen kan vi blive genkendt og genkende os selv i de andre, og vi kan opdage, at vi ikke er alene med de tanker og oplevelser vi har. Det kan sætte skub i vigtige forandringer og indre bevægelser.

Aftenerne består hovedsagelig af sanseøvelser, som alle handler om at åbne for sanselighed og bevidsthed, meditation, dans, deling/samtale om forskellige emner, der naturligt dukker op i forløbet og individuel stilletid. Jeg leder aftenen ud fra en forståelse af, at alt bevæger sig, og at planer justeres ud fra det, som deltagerne bringer ind og det, der opstår i mig undervejs. Jeg deltager selv i øvelserne. Det vil altid være ok at sige nej til en øvelse, og alle øvelser foregår med tøj på.

Vi undersøger og skaber mulighed for et opleve og forstå på en måde, så det bliver tydeligt, at alt bevæger sig og derfor ikke lader sig indfange i en historie om en sandhed. Heller ikke historien om dig selv. Når du fortæller den, er det en genfortælling, og den kan aldrig være sandheden, da den fornyes hele tiden. Den er velkommen, men det kan opleves som frihed at forstå og erfare dig selv på denne måde, for det giver dig mulighed og ansvar for at bevæge dig frit. Mærke impuls og hjerteslag. Her og nu. Erfare at sansning og tænkning, krop og sind, begynder at følges ad. Men også at det er muligt at mødes med andre i et fælles felt af naturlig samhørighed og kærlighed.

Cirka en uge før næste møde sender jeg en lille teaser om aftenens overskrift, som så kan begynde at arbejde i dig inden mødet.

Jeg har nu haft 4 forløb tidligere, og jeg elsker det. Der bliver grint, grædt, sanset og mærket. Det er noget helt særligt at mødes i dette med andre kvinder, og jeg vil gerne give så mange kvinder som muligt chancen for at opleve det.

Sted: Café Gaya, Vestergade 43, 8000 Århus C

Pris for de fire gange: 700,-. Betaling aftales ved tilmelding, og man forpligter sig til hele forløbet.  Skriv til mig på trinedupont70@gmail.com eller ring på 91548295 hvis du er interesseret i at høre nærmere eller bare gerne vil være med.

Senest tilmelding: den.17. oktober

I det daglige arbejder jeg med tantra og med psykoterapi, og det er en del af min baggrund for at invitere ind i kvindegruppen. Du kan læse mere om det – og om mig – på min hjemmeside.

Jeg glæder mig meget til at møde dig. Kærlig hilsen Trine