Månedsarkiv: januar 2015

Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

Om hvad psykoterapi dog har med tantra massage at gøre

I psykoterapi arbejdes der blandt andet med gestalter. Mennesker har brug for at opleve de ting, de kommer ud for, som helheder – også kaldet gestalter. Hvis vi ikke har fået afsluttet en for os vigtig situation på en god måde, kan det låse os fast, gøre os ufleksible i bestemte områder af vores liv, indtil vi måske får gjort op med den uafsluttede situation. Når vi gør det, genvinder vi vores fleksibilitet og føler os handlekraftige igen, og vi har nu friheden til at se situationerne fra forskellige perspektiver og reagere anderledes i ellers fastlåste livssituationer.

Men kan jeg altid vide, hvad jeg har brug for? Og kan min beskrivelse, af hvad jeg har brug for, overhovedet være sand, når alting hele tiden bevæger sig og forandres? Disse spørgsmål har jeg undret mig over for nylig.

Jeg havde et tantrisk møde med en mand i massagen forleden. Et kærligt, lystfyldt og fint møde. Inden massagen havde jeg sagt, at efter massagen kunne vi sidde lidt sammen uden alt for mange ord imellem os. Som en invitation til fortsat at mærke kroppen.

Tilfældigheder gjorde, at afrundingen på mødet blev lidt anderledes, og et par dage efter skrev P. til mig, at mødet var uforløst for ham, idet afslutningen ikke var blevet, som jeg havde beskrevet det. Han ville gerne se mig og afslutte igen.

Det blev et meget fint møde med en meget fin snak om forløbet, og jeg er meget taknemmelig for at P. havde modet til at undersøge det.  Det satte gang i mange tanker i mig. Først og fremmest. Når vi har en ”uforløst” oplevelse, handler det tit om, at vi ikke fik det, vi forventede at få (ud fra en på forhånd tegnet beskrivelse af det). Herefter ønsker vi at lukke hullet inden i os med det, som vi mener, vi har brug for. Dvs. vi søger noget bestemt (og nogen gange er det en anden, der skal give os det). Men det, vi mærkede tidligere, har allerede forandret sig, så det vi tror, vi har brug for, er måske i virkeligheden blevet noget helt andet.

Så hvor opstår lidelsen?

Jeg tror, den opstår i det statiske, DER hvor vi ikke længere bevæger os, men mener, vi ved præcis, hvad input var, og hvad output  skal være. Og det forudsætter en ide om, at vi skal have PRÆCIST det, vi har brug for. Og på den måde kan vi løbe efter noget hele tiden, fordi alt alligevel hele tiden er i forandring.

Og hvad er så alternativet?

Bevægelse, undring, undersøgelse, opmærksomhed, nænsomhed og accept.

For det første: ALT bevæger sig hele tiden. Alt forandres konstant. Den uafsluttede gestalt (fx den uforløste afrunding af en tantramassage) kan nænsomt kommes i møde med et: Ok, spændende, lad mig se, hvad det kan bringe af nyt til mig. Gad vide, hvad der vil ske, hvis jeg blot flyder med det, uden at identificere mig med længslen efter at få opfyldt et bestemt behov. ELLER som P. gjorde: Jeg undersøger det. Jeg ringer til Trine og beskriver det, som jeg oplever det lige nu og går i et nyt møde for at finde ud af, hvad det er, der forstyrrer mig sådan. IKKE for at få noget bestemt (få lukket gestalten med det der lever op til min forventning), men blot være åben og i bevægelse med hvad dette nye møde måtte bringe.

Dette nærvær, hvor bevægelse hele tiden sker, og nye invitationer opstår, kan undersøges i en tantramassage eller i en samtale – ligesom vi i øvrigt kan undersøge det i alle andre sammenhænge i livet.

Når vi griber det

.8.12.14 183

Tanker om tantra i badeklubben

Tanker om tantra i badeklubben

Hørt i badeklubben meget tidligt i morges: ”Jeg bader tidligt, for jeg vil gerne have noget ud af dagen”.

Gad vide, hvad det betyder for hende, tænkte jeg. Og gad vide, om måden, vi bruger ordene på, er blevet så ubevidst for os, at vi slet ikke registrerer, hvad det er ordene egentlig inviterer til, og hvilken forståelse de er et udtryk for.

Jubi, hvor er der meget at undersøge i denne sætning. Der er betingethed. De to dele i sætningen er koblet sammen af et for(di). Vi ELSKER at bruge dette ord ”fordi”, fordi (se der kom det igen) det er svaret til et andet ord, som vi også elsker nemlig ordet ”hvorfor”. De to er helt afhængige af hinanden og hinandens betingelse. Fordi og hvorfor, årsag og virkning, input output, lineær tænkning, det hele er beslægtet med ”du skal yde før du kan nyde” (selvom kvinden i morges dog (heldigvis) i det mindste nød før hun skulle yde.

Men det er samme tænkning, der gør sig gældende, og vi er flasket op med det fra små. Vi har lært, at intet kan bestå uden sin modsætning, og vi må skabe en konflikt, en afgrænsethed, noget der er til af forstå, for at få ro indeni. For hvordan skulle jeg dog kunne tillade mig selv blot at VÆRE til stede, blot synke hen i øjeblikket og ikke bekymre mig om lige om lidt…

Dette nu, dette nærvær, denne forbundethed med alt er det jeg inviterer dig til at undersøge i tantra massagen. Der er intet ”du skal yde før du kan nyde”. Ikke andet end det du måske møder som en tillært konditionering i mødet med mig, når du pludselig mærker en trang til at give noget igen. Og det er helt ok. Det må også gerne være der uden at blive gjort forkert.

For man kan da næsten ikke tillade sig blot at nyde. JO, det kan man, og det må man. At overgive sig til nydelsen alene for nydelsens egen skyld.