Essensmassage med chakrafokus og omsorgsmassage

Essensmassage med chakrafokus og omsorgsmassage

På Nordlys centeret, hvor jeg nu er kommet gennem 7 år, er hele tilgangen til menneskelivet tantrisk. Her handler det om at undersøge balance og bevidst justere, hvordan jeg bruger min energi, og hvordan min energi bevæger sig. Det kunne også beskrives som at undersøge sit kropslige intelligenssystem. Balancen kommer af, at de forskellige dele begynder at bevæge sig sammen.

Essensmassage med chakrafokus

For at fornemme områderne i kroppen og sanseligt komme tilsted i dem, kan de dog være fint at fordybe sig i et område som kalder på opmærksomhed. Det kan du gøre i denne massage.

Sådan foregår det: Når vi lige har hilst på hinanden, vælger du en overskrift. Du skal ikke vælge på forhånd, men for at du kan danne dig et indtryk er overskrifterne her:

  • Fred og varme (Solarpleksus/underkroppen)
  • Integration og sensualitet (hele kroppen)
  • Friskhed og mod (Hjertechakra/bryst skuldre)
  • Udtryk og udfoldelse (Halschakraet/hals, ansigt og arme)
  • Hemmelig forvandling (Rodchakra, hara og hjerte/ bækken)

Det næste er en cleraringsamtale på 20 min. Det er særlig form, hvor du trækker et ord/sætning, der hører til området og reagerer spontant med de ord, der kommer til dig. Når du reagerer umiddelbart, hjælper det dig til at komme ind i det essentielle sted i dig, som er naturligt, impulsivt og spontant.

Herefter går vi direkte over i massagen med særlig opmærksomhed på det område, du har valgt. Denne massage foregår på briks. Jeg bruger ikke hele min krop, men går i tæt kontakt med dig.

Kort afrunding og snak efter massagen.

I alt cirka 2 timer, pris 1400,-

Jeg masserer med varm olie.

Omsorgsmassage

Nogle gange får jeg kontakt med mennesker, som ikke er klar til en at få tantramassage hos mig. Enten fordi det er for stort et skridt at gå for dem, eller fordi der er behov, som presser sig på. Behov for omsorg, berøring, opmærksomhed, nærhed. En tantramassage indeholder alt det, men nogle gange er behovene så store og presserende, at de helt overskygger det, der er essensen af tantramassagen: Ikke at have nogen forventninger til noget bestemt, ikke at bestille noget på forhånd, men at være undersøgende og nysgerrig.

Jeg tror, det er nødvendigt at blive fyldt op for på sigt at kunne rumme sig selv og i sidste ende give slip på at ville have noget. Nysgerrighed og forandringsparathed er bare ikke altid det, der ligger lige for, hvis man er udsultet og træt.

Derfor er jeg begyndt at massere på briks for dem, der rent faktisk har brug for at blive fyldt op. Med berøring, nærhed og omsorg.

Massagen er for dig, der trænger til at komme dybt ned i dig selv. Lytte til dit behov for berøring. Få skabt forbindelse til din krop. Måske fra et hav af bekymringer, negative tanker eller de følelsesmæssige udfordringer, du har. Måske er der en sorg, du bærer på. Du får omsorg og berøring og mit nærvær.

Hvordan foregår det?

Tidsrammen er i alt to timer. Pris 1400,- Den foregår på briks. Du er nøgen. Jeg berører ikke kønsdelene. Jeg har tøj på. Jeg bruger varm olie.

Samtalen:

Du ankommer, og vi bruger de første ca. 20 minutter på at snakke sammen. Du fortæller mig lidt om, hvor du er i livet for tiden. Måske er du overvældet af noget, og det får lov til at få plads, måske er du optaget af noget, som du fortæller mig om. Der er som sådan ikke noget, der ikke kan adresseres i denne lille indledende samtale. Pointen er, at uanset hvad du kommer med, så lander vi det i kroppen i massagen, som følger nu.

Massagen:

Du ligger under et lagen med et tæppe oven på lagnet. Jeg sætter musik på, og nu starter en form for dansende massage. Jeg lytter ind i musikken og lader min krop bevæge sig i bløde langsomme strøg som en lang bevægelse med enkelte stop, hvor jeg blot holder mine hænder stille. Jeg berører ikke kønnet, men lyst kan være en helt naturlig reaktion hos dig, der berøres, så lad være med at skamme dig, hvis den viser sig.

Jeg slipper dig ikke i de cirka 1 1/2 time, massagen varer. Jeg bruger mine hænder og mine underarme.

Efterfølgende har vi en kort lille snak om, hvordan du har det, og om hvordan du kan bringe dine nye kropssansninger med ud i resten af din dag.

Du vil typisk opleve at lande dybere og dybere i dig selv i løbet af massagen. For nogle betyder det, at de falder i søvn i sidste del af massagen. Det er helt okay og blot et udtryk for, at det har din krop brug for.

Kærlig hilsen Trine