Okay, jeg nørder lige lidt, men jeg er SÅ begejstret for min nye uddannelse. Den lægger sig helt tæt op ad det oplevelses – og kropsorienterede, jeg i forvejen kender. I får lige mine noter fra i dag:
NARM TANKER
Har læst afsnittet om Narm i historisk sammenhæng i bogen Udviklingstraumer, og jeg er OPPE at køre over det.
Hvor er det fedt og spændende at mærke at det passer så perfekt både ift. min egen udvikling og i forhold til mit massagearbejde.
Det psykodynamiske:
Tilknytning og udviklingstemaer. Det oplevelsesorienterede giver i den forbindelse PERFEKT mening i forhold til NARM. Her og nu gør at alt er forankret i nutiden, som er en af NARMS fornemste pointer.
Somatisk psykoterapi:
Reich og Lowen. Fokus på at forløse det uforløste der sidder i kroppen. I tråd med NARM, men NARM er mere subtil (den oplevede fornemmelse) dvs. mindre fare for re-traumatisering.
Ikke katarsis i NARM:
Men at lære at rumme de stærke følelser og spændingstilstande, så de kan transformeres til en styrket evne til kontakt. At kunne være til sted i og rumme intense affekter styrker nervesystemets modstandsdygtighed og støtter udviklingen af emotionel dybde.
Somatic Experiencing:
En trin for trin tilgang beregnet på at behandle choktraumer. NARM udvider SE ved at tilføje nye redskaber, der forholder sig til udviklingsmæssige rationelle og affektive forhold samt til tilknytning og overføring.
Gestaltterapi:
Eksistentiel, fænomenologisk tilgang udviklet af Fritz Perls. Her og nu oplevelse. NARM opfordrer dog IKKE til katharsis, som er en del af Gestaltterapien. Det fænomenologisk kropslige har de til fælles.
Kognitiv terapi:
Fokus på personens egne handlemuligheder her og nu. Men ved udviklingstraumer, tilknytningsforstyrrelser og tidlige chok, så er kognitiv terapi ikke nok Men til at undersøge tænkning er det godt. Men kognitiv terapi forholder sig ikke til de ubalancer i nervesystemet, som fremkalder de kognitive forvrængninger. Efterhånden som nervesystemet regulerer sig, forsvinder mange kognitive forvrængninger.
Affektiv neurovidenskab:
Særligt Steven Porges forskning i det polyvagale system. Daniel Siegels interpersonelle neurobiologi der belyser det neurale netværks betydning for relationer. Allan Schores teori om regulering.
Esoteriske tilgange: Ken Wilber og Eckhart Tolle. Egoet er en illusion, der fjerner os fra væren.
NARM integrerer både psykologiske og esoteriske traditioner og tilføjer en biologisk funderet tilgang, som nogle gange kan bruges til at styrke en persons følelser af identitet, andre gange til at støtte udforskningen af identitetens flydende karakter. NARM mener, at den mest direkte adgang til spirituelle dimensioner går gennem en reguleret fysiologi. Man skal have en solid fornemmelse, hvem man er, før man kan åbne sig for selvets flydende karakter. (Jf Sanselig erkendelse og BERØRT).
Min egen vej:
20´erne: Al-anon og ACA: kognitivt arbejde og en højere magt (spiritualitet) men uden den kropslige dimension
30érne: Oplevelsesorienteret psykoterapeut: Arbejdet med her og nu OG det psykodynamiske.
40´erne: Tantraen: mere krop og mere seksualitet
Nordlys: Det esoteriske sammen med beyond coaching/meditation/værenstilstande og integration i hverdagsliv.
Betydningen af at blive forstået samt forskellen på at trække fra (= du mangler kompetencer) og lægge til (= du handler og tager ansvar for dig selv)
Rigtig mange af os er forældre til børn med særlige udfordringer, og vi er vant til at skulle bede om forståelse i forhold til særlige hensyn.
Forståelse for at barnet har svært ved at koncentrere sig og har brug for pauser.
Forståelse for at barnet har svært ved at koncentrere sig, falder “ud” og forsvinder i mængden, hvis ikke læreren ved det.
Forståelse for at barnet har svært ved at komme til tiden.
Forståelse for at barnet har det svært med de lange skoledage og har brug for en fridag. Osv osv.
Mange bliver mødt af lærere og pædagoger, der velmenende siger: Det forstår vi godt. Du (barnet) er slet heller ikke den eneste, der synes, det er svært (det er velmenende, men ikke det barnet har brug for), og hvis det bliver for meget, siger du bare til, så får du lidt færre opgaver. Så kan du løbe en tur i skolegården. Eller du kan tage en tår vand.
Altsammen ud af et godt hjerte, men det taler til manglerne. Alt det barnet ikke kan og ikke formår, og det tager ikke presset væk.
Men den anden dag mødte jeg en anden slags forståelse, der ikke trækker fra, men lægger til.
Nu skærer vi alt andet fra end det der IKKE presser dig, så du er SIKKER på, du kan klare det. Og så lægger du SELV til derfra.
Hvilken forskel!
Det var som at blive set, anerkendt, forstået for barnet. Med et snuptag få genetableret tillid til verden og sig selv og få glæden tilbage. Handlekraften.
Helt konkret var det forskellen fra at SKULLE være med i et kæmpe stort anlagt fire ugers langt forløb, hvor der skal øves og spilles fra morgen til aften, være stresset bare ved tanken om ikke at få sin søvn og sine pauser til at få at vide, man bare skal være der til selve koncerten, og derfra SELV lægge til, hvor meget mere man kan bidrage med og klare.
Som mor til et barn med særlige udfordringer betyder det uendeligt meget at blive mødt og forstået, fordi det dermed er mit BARN, der bliver mødt og forstået.
For en uge siden havde jeg den opfølgende samtale med en mand med PTSD, der kommer hos mig til Sanselig erkendelse. Han har været til Sanselig erkendelse to gange.
I opfølgningen over telefonen beskriver han, hvordan han hen over de måneder, der er gået, og de to sessioner med Sanselig erkendelse, har oplevet en markant forbedring i sin PTSD. En forbedring, der er markant større end den, han har oplevet gennem de år, han en gang om ugen er kommet i traditionel samtaleterapi på Enhed for PTSD i Region Midtjylland.
Jeg var meget overrasket og spurgte ind til, hvad det handlede om? Hvad var forskellen, hvorfor virkede det så stærkt på ham? Og hvad var forandret?
Han nævner flere ting:
– Hos dig lander jeg samtalen. Det sker i massagen, som ingenting skal. Jeg kan bare være mig selv. Når jeg går ud af din dør, er jeg rolig. Også selvom jeg i samtalen måske har oplevet uro. Massagen får det til at falde til ro igen. Samtidig ved jeg, vi skal ringe sammen senere, og det gør mig tryg.
– Selvom du får penge for det, er det mere som om, du ikke gør det for pengenes skyld. Og i hvert fald ikke fordi du skal. Det virker kraftigt på mig.
– Hos dig er det HELE min livssituation vi arbejder med. Ikke kun det enkelte traume fra krigen.
– Dyret i mig får lov til at være der. Det er ikke noget, jeg skal af med. Mere noget jeg skal blive venner med.
Det kræver måske lidt mere forklaring:
Når vi taler om overlevelsesdelen (særligt kampdelen), som er den del, der giver ham problemer i hverdagen med irritation, vrede, opfarenhed, ja – så taler vi om “dyret” i ham på en anden måde, end de gør i den etablerede behandling, han kommer i. Han fortæller mig, at der oplever han, at dyret er noget, han skal af med. Hos mig handler det om at kende dyret og blive venner med det. At dyret ikke skal bekæmpes, men beroliges og stadig være en del af ham. I sit forsøg på at forklare dét for behandleren i Skejby, følte han sig misforstået og dyret rejste sig i ham igen. Som modstand og forsvar. Han beskrev, at det var som om, han havde fået en ny måde at forstå sig selv og sin PTSD på, og nu reagerede han med vrede over, at man ikke prøvede at forstå ham. Som om den mere destruktive part af dyret, som PTSDen repræsenterede, blev vækket. Han fik lyst til at forsvare sit nye syn på sin PTSD. Som han havde lyst til at forsvare sin flok, når han havde været i krig.
Massagen er en mulighed for mig for at at integrere dyret i mig med dets naturlige drift. I stedet for at få dyret væk, bliver massagen en mulighed for at lade dyret være med. Det sunde dyr, der har en helt naturlig seksuel drift. Her kan jeg være den mand, jeg er, uden at skulle præstere enten at have lyst eller præstere at holde lyst tilbage. Her genskabes kontakten til mig som mand. Som jeg nu er. Og endda helt afslappet.
PTSD´en og manglende rejsning havde gjort, at han havde mistet fornemmelsen af sin mandighed. I massagen er der ingen krav til ham. Rejsning eller ej. Det er underordnet. Og det opleves frigørende.
Positive forandringer i forhold til PTSD´en efter de to sessioner:
– Færre frustrationer og mere ro. Hans forældre fortæller, at de mærker forandringen. Fx er han mindre opfarende.
– Der er længere mellem tudeturene.
– Han oplever optimisme efter at have fundet en metode til at rykke sig.
Undervejs i vores snak blev jeg lidt urolig for, om han kunne finde på at stoppe i den traditionelle behandlling, men jeg blev rolig ved hans ord:
Jeg tror, der ville være større chance for, at jeg ville stoppe i Skejby, hvis jeg ikke kom her hos dig. Nu ved jeg mere om, hvad det ene kan, og hvad det andet kan, og begge dele er vigtigt for mig.
Det er lykkedes Trine Dupont og Jørn Uhrenholt at skrive en vigtig, fin og personlig bog om, hvordan man kan arbejde med sanselig erkendelse, der er et personligt udviklingsarbejde, der består af kombineret samtale og massage.
Bogens indhold passer fint ind i den biopsykosociale model, der anvendes inden for den kliniske sexologi, og bidrager med en mere sanselig og spirituel tilgang uden at reducere det til pseudovidenskablig vrøvl.
Læge og professor i sexologi, Christian Graugaard, har skrevet forordet og påpeger vigtigheden af at give sig hen til kærtegn og nydelse, give slip og lade sanserne flyde: “Seksualitet begynder og slutter i kroppen, og det er vigtig, at vi tør lade os begejstre af alt det, den kan. Det er sådan, vi føler, at vi lever.”
Hvis seksualitet interesserer dig, og hvis du vil vide mere om, hvordan man professionelt kan arbejde med krop, sanser og seksualitet, så vil du kunne finde både teori og metoder i bogen.
Forfatterne gør meget ud af den første tre dele i bogen, der er hele forudsætningen for at arbejde professionelt med et så sårbart område som seksualitet. Etik er både en forudsætning og grundlæggende i arbejdet indenfor det sexologiske felt og er vigtig for at adskille det sobre seksuelle terapeutiske arbejde fra andre pseudovidenskabelige tilgange.
Bogen beskriver det sårbare ved at arbejde med seksualitet, kroppen og sanselighed og seksualiteten som en naturlig livskraft og massagen som en meditativ oplevelse for parret.
Bogens sidste del er idéer og tanker om, hvordan man kan arbejde med seksualitet i fremtiden, og ikke mindst, hvor frugtbart et samarbejde mellem forskellige fag kunne være.
Samspillet mellem teksten og de fine croquistegninger af Anette Bøtter er inspirerende og understreger yderligere indholdets seriøsitet.
Bogen viser det universelle og indlysende – at seksualitet spiller en væsentlig rolle i vores liv, og at mennesker, både mænd og kvinder, har brug for berøring, og forfatterne krydrer rundhåndet med personlige oplevelser.
Berørt – Seksualitet som livskraft er en god bog. Jeg har læst mange bøger om seksualitet og sensualitet; de fleste af dem giver oplysninger, der i bund og grund ikke er fagligt begrundede, og som i bund og grund er noget vrøvl. Jeg lærte meget af bogen, som jeg vil kunne bruge i min undervisning af sexologer og psykoterapeuter.
Enhver, der arbejder professionelt med seksualitet, vil sætte pris på bogen, der er et sobert og glimrende bidrag til sexologien som fag.
Anette Krogh, Psykoterapeut MPF i Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2, Juni 2022, s. 51.
Jeg har gennem årene mødt virkelig mange mennesker i terapi og i massage. Nogle gange i det, jeg kalder Sanselig erkendelse. Først en samtale, så en bro og så en massage.
Broen handler om at give slip. Vi skal nemlig ikke ind i massagen og fikse noget. Intet som helst skal være på en anden måde, og dét er indgangen til massagen. Alt er som det er.
Du skal ikke præstere. Du kan ikke gøre noget forkert. Du er okay, som du er.
Det er for mange mennesker helt unikt og fantastisk frigørende at blive mødt lige der.
Jeg har mødt mennesker, der har været i krig. Har traumer der har sat sig i krop og sjæl og som kender ALT til at være i “overlevelse”. De ved, hvordan det er at være klar og parat. Til at kæmpe og til at flygte. De ved, hvor vigtig flokken er. Hvor afhængige de er at netop den.
De reagerer på små ubetydelige og ufarlige ting, som om det er farligt. Et blinkende lys, en ambulance der drøner forbi. Noget der kommer ud af det blå. Så er de klar til at kæmpe.
Sympaticus er slået til.
Naturligvis skaber det problemer.
Der kan være oplevelser, der skal tales om. Det gør vi i samtalen. Vi arbejder med det i fællesskab. Vi finder et safe space sammen, vi arbejder med det, der er utrygt.
Men i massagen lander vi det.
Her er et rum, hvor INTET skal fikses, og hvor spændingen får ro. Det parasympatiske nervesystem aktiveres. Tilliden, trygheden og det målløse nærvær åbner sig.
En veteran beskrev sanselig erkendelse som at være “inden for hegnet”. Det var et udtryk, de brugte, når de var i krig. Inden for hegnet var der trygt.
Han sagde også, at massagen ladede det, som aldrig før var blevet landet i de mange behandlinger, han havde fået.
Jeg vidste lige, hvad han mente.
I bogen Berørt kan du læse meget mere om, hvordan Jørn Uhrenholt og jeg arbejder med det autonome nervesystem og Sanselig erkendelse.
Jeg har lige afsluttet et forløb på 10 samtaler hen over 4 måneder. I starten kom klienten hver uge, dernæst hver anden og mellem de to sidste samtaler var der en måned. Undervejs i forløbet koblede vi en enkelt massage på.
Jeg vil nævne nogle helt centrale gennembrud.
1. Et skift i måden at omtale sig selv på. Han begyndte at sige “jeg” i stedet for “man” i alle sætninger, der omhandlede ham selv. Det skete, da han opdagede, hvilke tillærte overbevisninger han slæbte med sig. Overbevisninger om hvad “man” burde og ikke burde gøre.
2. Han fik fat i sine kropsfornemmelser. Mavefornemmelsen og den umiddelbare sansning blev en hjælper. Hen over de 4 måneder begyndte sansningerne at guide mere end tankerne om rigtigt og forkert.
3. Han opdagede, at han havde blandet selvtillid og selvværd sammen på en måde, hvor hans selvværd var afhængig af selvtilliden. Det fik vi skilt ad. Han måler nu ikke længere sit værd på, hvad han er god til eller ikke god til.
4. Accept af den han er. Hverken mere eller mindre.
5. En ny tilgang til hvordan en svær situation kan håndteres. Fra kontrol og uro til at lære at forberede sig lige tilpas nok og så gå trygt ind i den svære situation, der skal håndteres.
Det er fantastisk, hvor meget der kan rykkes på kort tid. Ingen tvivl om at det blandt andet handler om, at han i starten kom hver uge. Dermed kunne de “gamle vaner” ikke nå at overtage, inden han sad i stolen foran mig igen.
Nogle gange er den lille ting, vi gør, for vores elskede, en stor ting.
Hos mig er den lille store ting, at han altid lægger min tandbørste klar til mig.
I starten synes jeg, det var lidt sært. Det var jeg ikke vant til. Det er jeg nu.
Det er ikke blevet til en af de vaner, som man ubevidst blot godtager. Nej, jeg bliver glad for det hver eneste gang, min tandbørste ligger der med tandpastaen på og fortæller mig, at han holder af mig.
Det er som en lille kærlighedserklæring, der vækker mig hver gang. Viser mig at han er opmærksom og vækker mig til at være opmærksom.
Det gælder også, når noget imellem os er svært. Så husker han stadig tandbørsten. Den ligger der som en kommentar til alt det svære. Om at det nok skal gå. Vi kommer ud på den anden side, for vi har ikke glemt hinanden og kærligheden, mens alle de svære følelser bruser.
Hvordan ser din lille kærlighedserklæring til din partner ud?
Tryg, ambivalent, undvigende eller disorganiseret?
Dit tilknytningsmønster er ikke en diagnose. Det er I-K-K-E en diagnose. Det er almindelige psykologiske mekanismer, der er på spil. Du kan have mere eller mindre af det ene eller det andet, og det kan ændre sig gennem livet. Men dit særlige print er det, der aktiveres i de nære relationer, når du er under pres. Det kan ligge i dvale, og den dag, du bliver presset, aktiveres det.
Den trygt tilknyttede har haft forudsigelige forældre. Det sanses behageligt at være tryg. Jeg kan udtrykke mig trygt. Jeg kan altid finde trøst hos min omsorgsperson. Når jeg siger fra, bliver det respekteret. Det regner jeg bare med. Sådan er det.
Den ambivalente har haft uforudsigelige, men opmærksomme forældre. Nogle gange var det okay at være vred og nogle gange ikke. Det var svært at afkode. Bliver jeg presset og mit tilknytningsmønster aktiveres, så skruer jeg op for intensiteten. Jeg skruer op for min adfærd. Jeg vil så gerne. Så hør mig dog. Der er en logik i det. Jo mere jeg skruer op, des større er sandsynligheden for, at jeg får det jeg har brug for (kærlighed). Min puls stiger. Jeg sanser varme. Tempoet går op. Ordene vælter ud. Som ambivalent tolker man tit signaler forkert. Prøver at få kontakt. Manglende kontakt føles som at dø. Jeg må øve at udholde afstanden. Ikke gå i stykker når den anden trækker sig. Rumme mig selv. Kende mig selv.
Den undvigende har haft forældre, der var forudsigelige, men følelser var ikke noget, der fik plads. Jeg må derfor afkode det, den anden IKKE kan rumme. Jeg nedregulerer. Jeg er forlængst stoppet med at vise mine følelser, hvis jeg da nogen sinde har gjort det. Logikken er at tilpasse sig og skrue ned for det, der ikke er passende. Det sikrer min overlevelse. Som voksen mærker jeg, jeg ikke har fået tillid til, at jeg er god nok. Rammes jeg i mit tilknytningsmønster, får jeg lyst til at trække mig Jeg undgår kontakten. Også øjnene. Den undvigende bliver kold og måske endda kynisk. Forventer ikke at kunne vise sine følelser. Jeg skal adskille fortid og nutid. Mærke det der gør ondt. Gå ind i kontakt. Vise mere af mig selv. Turde det.
Hos den disorganiserede var der ingen strategier, der virkede. Det hjalp hverken at skrue op eller ned for min adfærd. Disorganiseret rimer på dissocierer. Kaos. Den ultimative forladen sig selv. Ud af kroppen. Jeg veksler mellem stress i systemet og totalt nedlukning. Der er ALDRIG ro indeni mig. Bliver det helt slemt, fryser jeg fast. Min krop stivner, og jeg stirrer tomt ud i luften. Når barnet ikke kan tilbydes forudsigelig, sensitiv omsorg i relationen til sine omsorgspersoner, kan heller ikke evnen til følelsesregulering udvikle sig optimalt. Jeg er i et kontinuerligt alarmberedskab og er stresset og oversensitiv. Kampklar.
Jeg selv er barn af en alkoholiker og husker dissocieringen, når det hele blev for meget. Jeg forsvandt fra det ydre kaos ind i mit eget indre kaos. Alt stoppede indeni. Senere, da jeg var ung, og flyttede i bofællesskab, vågnede jeg om natten ved den mindste lyd. Satte mig op i sengen på et splitsekund og var klar. Kampklar. Senere faldt det til ro. Og det ambivalente foldede sig mere ud. Det var trods alt bedre at løbe efter noget (kontakten til den anden, når han trak sig væk fra mig) end at være stivnet og fanget i mig selv.
“Man kan kun komme så langt med sine klienter, som man selv er”, et et psykoterapeutisk saying.
Nyere undersøgelser viser, at berørthed hos terapeuten virker på klienten. Ægte berørthed er ikke skuespil. Og for at mærke må man kunne… ja, mærke. Jeg kan godt forstå noget med hovedet, men skal jeg virkelig begribe det, så må jeg mærke det. Genkende det inde i mig selv.I min verden virker det dermed kke rigtigt at være terapeut (for nogen), hvis jeg ikke kan mærke mig selv, har mærket mig selv og kender mine sår. Kender mine reaktioner og rummer dem kærligt. Derfor siger jeg tak til de terapeuter, der har været der for mig gennem mit liv. Jeg glæder mig til at fortsætte min personlige rejse og samtidig være rejseleder for andre på vejen fra utryg til tryg.
Tak til psykoterapeut Camilla Rode for inspiration fra webinaret “Forstå din tilknytningsstil”
