Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Sanselig Erkendelse

Sanselig Erkendelse

Sanselig Erkendelse

Har lige haft den opfølgende telefonsamtale efter en Sanselig Erkendelse, og jeg er dybt rørt over, hvor meget bevægelse, hvor meget glæde, hvor meget vågenhed det har vækket i ham, som var hos mig for en måned siden.

“Massagen var som at blive født igen. Omsluttet og omfavnet. Tryg. Jeg husker, ikke hvor længe der gik, men jeg vidste, jeg ikke bare blev efterladt af dig efter massagen. Dit koncept og måden du rummer og rammer det ind, er så smuk. Jeg har trukket offerdelen tilbage til mig selv og spørger nu mig selv, hvad jeg kan gøre fremadrettet.”

Ydmygt tak.

Kom som et par OG som dig selv

Kom som et par OG som dig selv

Kom som et par OG som dig selv

For et par uger siden kom et par til tantramassage hos mig. Først kom hun og fik en massage, og senere på dagen kom han og fik en massage. Og efterfølgende mødtes de og delte deres erfaringer. På den måde fik de både en oplevelse af “jeg tillader mig selv mit eget rum” og en oplevelse af at dele “og nu deler jeg det med min partner, og så opstår der noget helt nyt mellem os”. Det var smukt at opleve. Her er, hvad de skrev til mig (med tilladelse til at dele det)

Hej Trine
Vi vil gerne sige tak for en dejlig fredag, med en sanselig oplevelse i dit behagelige samvær.
Vores oplevelse har åbent op for nye oplevelser hos os, nye måder at sanse hinanden på, både den af os der modtager, men også den der giver massagen.,,, dejlig,, men i høj grad, også det at man ikke skal noget bestemt sted hen. Blot nyde nuet, om det så er den af os giver eller modtager.

Kærlig hilsen os

Se yderligere beskrivelser og priser her

http://www.trinedupont.dk/tantra-massage-for-par/

Kort fortalt – der er sket SÅ meget

Kort fortalt – der er sket SÅ meget

Kort fortalt – der er sket SÅ meget

Engang var tryghed for mig lig med “ingen fare på færde”. Forudsigelighed var tryghed, og når jeg tænkte på fremtiden var jeg ikke bange, for jeg kunne overbevise mig selv om at ham, jeg nu var sammen med, ville være der sammen med mig – for evigt. Jeg ville ikke blive forladt, hvis bare jeg sporede mig ind på hvad der var brug for, og det var jeg god til. Det var jeg faktisk ekspert i. At mærke hvad de andre ville have. Og så give dem det. 

Min far var alkoholiker og min mor græd meget. Ingen af dem var i stand til at spejle det, der var i mig. Min far blev vred og var farlig, og min mor var ked ad det og blev endnu mere ked ad det, hvis jeg var det. 

Hvilket barn siger så, hvordan det har det indeni? 

Jeg skammede mig. Skammede mig over at være mig. Skammede mig over at være så kaotisk indeni. Bed mine negle ned. Og så skammede jeg mig endnu mere. Blev det FOR kaotisk indeni lukkede jeg ned. Forsvandt. 

Gik i et med min vindueskarm

Jeg ved præcis, hvad det betyder, men det er kun min terapeut der nogen sinde har kunne sætte ord på det. 

Det var jo så langt du kunne komme, når du nu ikke kunne komme væk, sagde han.

Min angst viste sig som kropslig uro og forvirring. Kaotiske følelser, der ikke kunne deles, fordi de var for diffuse at beskrive. Og som derfor blev forsøgt forstået alene med mig selv. Med dagbøger og senere med bøger om personlig udvikling. En mental adgang til et følelseskaos. Det kunne styre noget af kaoset væk. Få kroppen til at falde nogen lunde til ro. Indtil næste gang noget væltede mig.

Samtidig som årene gik, byggede vreden sig op. Den nødvendige vrede, der kommer, når man går for meget på kompromis. Når grænserne overskrides og man mangler noget for meget. Når man ikke siger tingene, som de er, fordi det man mærker, er for kaotisk til ord, fordi man er bange for vrede og smutter hver gang noget bliver konfliktfyldt. 

Der gik først hul i forhold til familien. Jeg blev hende, der sagde tingene højt. Nu var det mig, der var den farlige. Den der skabte uro.

Jamen, kan vi ikke bare lige spise. Så går far i kælderen bagefter, sagde min mor. 

Vær nu bare rolig. 

Senere gik jeg ud i byen og flippede ud. Det var godt.

Når angsten tog til og uroen steg, gentog jeg Sindsrobønnen igen og igen. 

Gud, giv mig sindsro

Til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre

Mod til at ændre de ting jeg kan

Og visdom til at se forskellen. 

Nogle gange kunne jeg skelne sætningerne fra hinanden, og andre gange fungerede det blot som et ritual til at berolige mit nervesystem, som var i uro, hver gang der var noget, der skiftede. Hver gang der var en forandring på vej. Det kostede ufattelige mængder af energi at leve på den måde. Timevis af tankerækker i forsøget på at regne ud, hvordan livet kunne folde sig ud. Tryghed frem for alt. Fordi jeg ikke havde haft det, og gjorde det til det vigtigste. Fordi jeg stadig vågnede om natten med bankende hjerte – siddende op i sengen, når døren smækkede i opgangen. Parat til at kæmpe eller flygte. 

Jeg blev voksen, fik tre børn og et ægteskab – nu på 27. år. En helt masse store omvæltninger ind i kærligheden og mine gamle traumer fik mulighed for at heles derigennem. Åbninger ind i kærligheden og måden at være en familie på. 

Der er sket SÅ meget. 

Jeg tør forandringer nu. De gør mig lidt lidt urolig og så lander jeg i min nye forståelse af, at alt er forandring og bevægelse. At det ikke nytter at prøve at holde noget fast, men jeg må blive fleksibel og bevægelig i mit liv. Jeg har set, at alt er forandring og bevægelse. Og jeg er en del af den. Med min krop, min sjæl og mit sind. 

Jeg tror, jeg har fået præcis de udfordringer og de gaver i livet, der har fået mig det lært.

Nogle gange overvejer jeg om jeg skulle fortælle historien fra start til slut. 

Sådan helt. 

——–

Kommende begivenheder fra min hånd: 

Kvindegrupper efter sommerferien 

Her finder du links til de to grupper

https://www.facebook.com/events/2312841425631184/ (tirsdag formiddag)

https://www.facebook.com/events/2073819416255383/?event_time_id=2073819419588716 (torsdag aften)

Retreat for par og singler 13.-15. september

https://www.facebook.com/events/427850127995982/

Tider til samtaler og massager finder du her

http://www.trinedupont.dk/ledige-tider/

Kærlig hilsen Trine

En lille tekst om noget stort

En lille tekst om noget stort

En lille tekst om noget stort

tandhjul

Der skulle gå 27 år.

Forrige søndag var altså lidt ud over det sædvanlige. På den gode måde.  På den der måde, hvor man pludselig går rundt og er lykkelig. 

Sådan var det den dag.

Jørn og jeg byggede en reol til garagen. En ordentlig en af slagsen. Hele mellemgangen i garagen er nu en reol, hvor rod kan sættes i system. Halleluja, hvor er det fedt! 

Nå, ja det er jo dejligt at få ryddet op og organiseret lidt, særligt for typer som Morten og mig, der aldrig har fået det lært hjemmefra (og det er let at tørre fødderne af i andres dørmåtte..)

I 27 år har jeg forsøgt at få Morten til at forstå, at når noget skal gøres… når man fx skal have bygget en reol i garagen, ja – så er det godt at aftale at gøre det. Fx på en søndag og afsætte dagen til det. 

Men Morten fungerer ikke på den måde. Faktisk kan han slet ikke lide at bygge reoler. 

Men nogen gange skal man jo, men behøver det være nu? Kan vi ikke tage det senere. Det er jo snart sommerferie. Allerhelst kan vi så ikke tage lidt af gangen, behøver vi afsætte en hel dag? Og måske vil jeg egentlig også helst gøre det selv. Hvis altså ikke du vil. 

I søndags gik det hele op i en højere enhed. Jørn: Vi skal have bygget en reol, så vi kan få ryddet op. Skal vi ikke gøre det nu? Men jeg gider ikke gøre det alene. 

Og det gjorde vi så i søndags. Vi byggede den skide (flotte) reol Jørn og jeg. Og vi sluttede først da den var færdig. 

Og imens arbejdede Morten. Sad på sit værelse og skrev. Lavede det han elsker. Slap for det han hader. Kom ud til os ind imellem og kiggede lidt på, hvordan arbejdet skred frem. Senere lavede han aftensmad til os. Og serverede den. 

Der er nye hakker, der falder på plads. 

Den søndag var der en fornemmelse af balance i mellem os og et nyt system i familien. Ingen der ville have nogen til at være på en anden måde og fungere anderledes end hvordan de faktisk fungerer. 

Der var plads. Der var rummelighed. Der var ny bevægelighed. 

Og en ny reol i garagen. 

Lyst og sanselighed i smukke omgivelser d. 13.-15. september

Lyst og sanselighed i smukke omgivelser d. 13.-15. september 

Lyst og sanselighed i smukke omgivelser d. 13.-15. september 

Danakilde danner igen rammen om en weekend, hvor vi dykker ned i kontakten til kroppen og nærværet. Denne gang er det både for par og singler.

Alle øvelser og alle massager vil blive guidet – og vist af os først. Vores erfaring er nemlig, at når vi går forrest, så bliver folk trygge.

I tantraen inkluderes hele kroppen og ingen dele af kroppen gøres til noget særligt. Vi vil guide jer ind i en forståelse, hvor ethvert sted på kroppen rummes uden at blive givet en særlig betydning. Ligesom vi ikke skal et sted hen i vores seksualitet, men simpelthen er seksuelle væsener. Det kan vi gøre, når vi lærer at sanse os selv, og det er dette rum vi åbner for denne weekend.

Weekenden vil bestå af samvær, berøringsøvelser, meditation, massager, oplæg fra os, god mad, smuk natur og masser af sanselighed og nydelse.

Du risikerer at blive glad af det og få et måske nyt syn på dig selv – og måden du bevæger dig i livet på.

Vi har rigtig god erfaring med at skabe et rum, hvor nøgenhed føles naturligt og hvor blufærdighed favnes med omsorg.

I øvelserne vil vi undersøge, om vi kan blive i os selv uden at begynde at gøre noget VED eller godt FOR den anden. Man kan sige, at vi møder os selv i mødet med den anden. Det kan opleves som en enorm frihed at slippe for at skulle præstere at gøre det godt.

Praktisk info:

Tidspunkt: Fredag d. 13.9 kl. 15.00 til søndag d. 15.9 kl. 12.00

Sted: Danakilde ved Rørbæk sø.

www.Danakilde.dk

Pris: 2200,- pr. person inklusiv mad og diverse materialer som saronger, olie mm.

Overnatning: Sørger deltagerne selv for. Danakilde har skønne værelser (både dobbelte og enkelte)

Der er som udgangspunkt plads til 3 par og 6 singler.

Det er muligt at vælge at lave alle øvelser og massager sammen som par, mens singlerne veksler mellem sig.

Massageøvelserne foregår på gulvet på madras, så det er godt at kunne bevæge sig nogen lunde omkring. Vi har meditationspuder til at støtte sig ved og sidde på.

Frist for tilmelding er d. 28. august. Ring endelig, hvis du har spørgsmål!

Vi glæder os super meget til at møde jer og guide jer gennem weekenden.

Sommerlige kærlige hilsner Trine og Jørn

91548295

trinedupont70@gmail.com

Trine og Jørn og paraply

Nye fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien

Nye fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien

Nye fordybelsesgrupper for kvinder efter sommerferien

Hver anden tirsdag formiddag fra 10.00-13.00 og torsdag aften fra 18.30-21.30 (undtagen ugerne 37 og 45 som er tirsdag aftener)

Kære kvinder Hvad går det egentlig ud på det du laver, bliver jeg nogen gange spurgt? Jeg har nu ledet kvindegrupper i tre år, og det er meget forskelligt, hvad vi laver, hvordan dynamikken i gruppen er, ligesom der også er nuancer i temaerne, vi arbejder med.Se her hvis du vil vide mere om indholdet så kan du læse om det her:

http://www.trinedupont.dk/1396-2/
Men når det er sagt, så er der er en klar forståelsesramme for alt, hvad jeg gør, og det er nok nærmest det vigtigste at forholde sig til, hvis du som kvinde kunne være interesseret i at være med.

Lidt om forståelsesrammen

Som deltager i mine grupper skal du være indstillet på at kigge på dig selv. Ikke med bedømmelse, men med kærlige øjne. Det er er ikke altid særlig nemt. Mange af os har svært ved det. Derfor inviteres du ind i det bedømmelsesfrie rum både i de mundtlige delinger og i de øvelser, vi laver.

Du kan få en fornemmelse af, at de overbevisninger, du har om dig selv, som tit er negative, de sidder i dit hoved, og kommer du ned i kroppen og i kontakt med din sansning, er det lettere at give slip i dem. Ingen prøver at få noget til at ske med nogen. Alle undersøger kontakten til sig selv i mødet med de andre.

Projektioner (irritationer, forventninger til de andre, til dig selv eller til mig som leder) kommer frem og kan trækkes hjem igen. Vi gør op med dem på en kærlig måde. Det er ikke gruppeterapi som sådan, men det har ofte en terapeutisk effekt. Jeg giver nogen gange individuel feedback, men du kan ikke forvente det. Til gengæld kan du altid forvente, at jeg møder dig fra det mest opmærksomme og kærlige sted i mig, som jeg kan præstere (for nu at bruge et udtryk jeg ellers ikke bruger så tit). Og har du noget du bokser med, der har at gøre med din deltagelse i gruppen, kan du altid skrive eller ringe til mig.

De frustrationer, man vil have i en gruppe vil ligne dem i parforhold og forholdet til mor og far i barndommen. Tag dem hjem. Der er frihed i det. Lad være med at ville have de andre til at lave sig om. De har deres egne dramaer, de udspiller. Vær til gengæld kærlig opmærksom og omsorgsfuld, når de deler om det og viser deres sårbarhed. Du vil finde genkendelse lige der.
Det er et fint rum at være i – sammen med andre kvinder. Dele det der er og tillade sårbarheden, når den dukker op. Og glæden og kærligheden. Og grine sammen.

De få, der springer fra gruppen igen, er ofte dem, som har nogle faste forventninger til mig eller sig selv eller de andre, om hvad de skal have ud af at være med og har svært ved at slippe det. Det er der adskillelse og bedømmelse i, og det er det, vi gerne vil ud af. At det er en del af os at bedømme er almindeligt, og det er velkomment, fordi vi gerne vil få øje på det. Men vi tager ansvaret for det selv. Det er blandt andet DET, jeg prøver at formidle og undersøge sammen med de kvinder, der med i mine grupper.

Hele mennesket er med. Der er krop, der er sind, der er følelser, og der er fællesskab. Jeg har en baggrund som psykoterapeut og tantramasør, er gift og har tre børn.

En formiddag/aften ser typisk sådan ud:
Vi sidder stille og lander lige så stille
Vi deler om hvor vi er lige nu – fra hjertet, ærligt og rummende
Vi danser – selv – sammen – undersøger måske noget om kontakt
Vi laver øvelser der har at gøre med det tema, der hører til dagen – og reflekterer
Vi afrunder i fællesskab

Har du lyst til at høre mere så skriv eller ring til mig. Du kan også læse mere om indholdet i grupperne, hvis du går ind på min hjemmeside under Kvindegrupper. www.trinedupont.dk

Tidspunkter

Tirsdag formiddag fra 10.00-13.00: ulige uger fra uge 35-51 (9 gange)

Torsdag aften fra 18.30-21.30: ulige uger fra uge 35-51. OBS undtagen uge 37 og 45 som er tirsdag aften

Sted: Regnbuefabrikken, Ørvadsvej 25 A, 8220 i Brabrand.
Pris: 2500,- (9 gange)
Rabat på 300,- hvis du inviterer en anden kvinde med.
Betaling: Det fulde beløb eller i rater (august, oktober, december)
Du er endelig tilmeldt, når vi har talt sammen i telefonen og 1. rate er indbetalt. Hvis du vælger at stoppe forløbet, efter vi er gået i gang, tilbagebetales 1/3 af det fulde honorar.

Jeg elsker mine kvindegrupper, og jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Kærlig hilsen Trine
Telefon: 91548295
Mail: trinedupont70@gmail.com

Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter

Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter

Som et jordskælv, hvor man ikke kan kende udsigten bagefter

(En tekst for dem, der interesserer sig for tantra som en meditation)

Det var som et jordskælv, hvor jeg ikke kunne genkende udsigten bagefter. Sådan beskrev han sin tilstand efter massagen for et år siden. Og i et stykke tid herefter. 

Det startede med en mail. Han skrev, at han havde prøvet en del forskellige massager, men aldrig en tantramassage, og han var åben og nysgerrig. Det blev en omvæltende massage. 

Efter massagen (for et år siden) skrev han dette: 

Der er mange ting, jeg gerne vil fortælle, men det er svært.  Mht. massagen kan jeg sige, at det var første gang i mit liv, at jeg følte min krop som en helhed: jeg kunne tydeligt mærke, at alle dele af min krop var forbundet: fra top til tå følte jeg, at der ikke var barrierer. Det er også første gang i mit liv, hvor min penis har fået opmærksomhed: i almindelig massage springer hænder over, som var det et farligt område. Selvfølgelig får penissen opmærksomhed i løbet af sex, men din massage betragtede hele min krop med det samme interesse. Det var lige som for første gang, at nogen accepterede jeg har et køn. Endnu mere var jeg fri til at have en erektion. Det var så befriende: jeg skulle ikke skjule min erektion! Jeg skulle ikke skjule min krop og mine følelser. Jeg kunne bare være mig selv og nød frit. Jeg kunne udtrykke mig selv uden at sætte grænser. 

  

Men jeg kan kke beskrive, hvad der skete i løbet af massagen. Jeg ved ikke, om jeg havde orgasmer eller hvad var de der bølger af nydelse? Jeg ved bare, at min krop var fuld af energi; den har aldrig været så fuld af energi. Det var næsten uhyggeligt: jeg kunne ikke kontrollere min krop. Uanset min penis var slap eller stiv var der en strøm af energi i min krop. Jeg kunne ikke følge dig og dine hænder. Mit sind fór vild. Bagefter skulle jeg gå en lang tur og hjemme puttede jeg hænder og ansigt under kold vand: jeg brændte. 

 

Det var en enestående oplevelse. Jeg var nøgen, men massagen handlede ikke om penis: den var ikke målet, men var på en måde et middel. I sidste ende var det en nærmest mystisk oplevelse.

Siden da er det blevet til en del mails frem og tilbage, og i går var han her så igen. 

I mellemtiden: 

Jeg havde været usikker på, om vi skulle mødes i en massage igen. Og jeg havde fortalt ham om det. Stillet mig selv spørgsmålet om den energi, han havde oplevet som fuldstænding ukontrollerbar, nu også var god at gå ind i igen. Om hans jeg-fornemmelse var klar nok til det. Om hans basis var i orden. 

Og jeg havde været i kontakt med min egen frygt for, hvad der kunne ske. Om jeg ville kunne få fornemmelsen af, at have skubbet ham over en kant, hvis han forsvandt ind i den opløsning og det space, som han havde oplevet første gang. Jeg frygtede for ikke at kunne få ham tilbage igen. 

Derfor aftalte vi en samtale inden, og undervejs i den ville jeg så tage stilling til, om vi skulle fortsætte ind i en tantramassage. 

Samtalen: 

Jeg havde forberedt mig på samtalen og på at fortælle ham om mine erfaringer med meditation. Om at bevæge sig fra det konceptuelle sind ind i enhedsbevidsthed. At gå den vej, jeg har lært at gå på Nordlyscenteret i Silkeborg. Og om hvad jeg tror, der skete for ham for et år siden. 

Det blev en samtale, hvor vi undersøgte tantramassagen i et meditativt narrativ. Altså forstået som en meditation, som eksploderede, og udløste et jordskælv uden lige. En udsigt der forandrede sig fuldstændig radikalt – og meget overvældende, fordi det var helt ude af kontrol. Et nyt verdensbillede, der sprang fra normalbevidstheden, som er baseret på historier og koncepter, begreber, sprog og modsætninger – og ind i en opløsning af jeget. Ind i virkelighedens grundlæggende natur som absolut modsætningsløs, fri og forbundet med alt. 

Wow, det kan da nok også tage pusten fra enhver. Det gjorde det for ham, og det gjorde det også for mig.

I samtalen fik vi på en måde ord på det, der var sket for et år siden. Han fik integreret oplevelsen i normalbevidstheden med sprog og begreber. Og samtidig med et fælles grin og et glimt i øjet i forvisningen om, at alle ordene på tavlen, det vidste vi begge, slet ikke ER virkeligheden. Blot en historie vi fortalte om det, han oplevede i den første massage for et år siden. 

På en måde tjekkede jeg, om han var forankret i den konkrete virkelighed. Fornemmede mig frem til, om han var i stand til at reflektere, træde ud af sin historie og se hvordan emotioner og tanker ikke VAR ham. Tjekkede om han deltog i et helt almindeligt liv – med begge ben på jorden. Med arbejde, relationer og fornemmelsen af hvem han selv var, så han i tryghed kunne træde ud af det igen og ind i den naturlige essens. 

Og det kunne han, og så jeg var helt klar til at møde ham i massagen. 

Massagen i går: 

Det blev en massage, der igen åbnede ind til enhed, men denne gang var der “styr” på energien. Ikke kontrolleret styr på. Ikke mentalt styr på, men han bevægede sig ind i og ud af enhedstilstanden og landede sammen med mig bagefter. Han skulle ikke ud og gå i græsset for at mærke jordforbindelse og behøvede ikke noget mad for at mærke sin krop. Der var øjenkontakt og smil og to overarme, der struttede af kraft og løftede sig til et: Jeg kan vælte hele verden nu. 

Og jeg havde bevæget mig gennem min frygt for, om jeg kunne håndtere det og ind i tillid til mig selv og ham og en stor taknemmelighed over at være med på hans rejse, som også blev min. 

Jeg har aldrig selv haft så kraftig en oplevelse, som dem, han har haft hos mig, men ved at være med på hans rejse, tage vare på min egen utryghed og på den måde blive tryg, forandrede min frygt sig til taknemmelighed, mens den overbelastning han havde mærket efter første massage blev til vitalitet. 

Og i dag (dagen derpå) mærker jeg en større åbning i min egen morgenmeditation. Som om den tryghed – og det at være med ham i går, gør at jeg tør slippe min egen kontrol mere. 

Sikke en erfaring af få. 

Sikke et arbejde at have. 

Sikke fint.

 energi

Forandring er at blive den jeg er

Forandring er at blive den jeg er

Forandring er at blive den jeg er                                    kvinde1                                                  

Tre formiddagstimer sammen med seks andre skønne kvinder og igen bliver det klart for mig, at det overhovedet ikke giver mening at fjerne sig fra sin natur og det helt aldeles almindelige menneskeliv, hvis jeg gerne vil leve vågent, opmærksomt og i overestemmelse med det, der føles sandt og godt. 

Og det gør vi da heller ikke i gruppen. Vi er der med det hele, mens vi undervejs opdager, hvordan vi fjerner os fra det der er og laver alle mulige krumspring. 

Krumspringslisten er lang: Hvis jeg er træt, kan jeg få lyst til ikke at være med i øvelsen. For så kan jeg jo ikke bidrage, eller så får jeg jo ikke det optimale ud af øvelsen. Invitationen er i stedet: VÆR der med din træthed. Se hvad det gør ved dig, når du har lov til at være her sammen med os og være træt samtidig. Mærk, hvordan du kan slappe mere af og hvordan dine indre krav om det ene eller det andet forsvinder. Hvordan du går fra: “det kan jeg lide eller “det kan jeg ikke lide” til I” dont mind.” 

Det er også der, hvor jeg i en berøringsøvelse pludselig forstår og helt konkret mærker, at jeg ikke længere skelner mellem mig selv og den anden, på en måde hvor jeg fjerner mig fra mig selv og fra min helt tilgængelige naturlige kontakt til min væren. 

Det er et sted i mig, hvor jeg ikke sammenligner længere. Hverken med de andre eller med hvor jeg er nu i forhold til, hvor jeg var i går. Udviklingstrangen (og -tvangen) er væk, og tilbage er rummet i mig, hvor alt er godt, og jeg er god nok, fordi det er tilstrækkeligt at være den jeg er, som lige nu er den, som ikke føler sig god nok. Det er paradoksalt nok denne accept der gør, at jeg bevæger mig videre. 

Det er i den konkrete kontakt til børn, hverdag, arbejde, den anden kvinde, hende der trikker noget i mig, hende jeg tiltrækkes af, alle de praktiske ting, jeg skal have ordnet inden konfirmationen og listen er meget længere. Det er her, det sker.

Og det er ikke mindst i min konkrete kontakt til min krop og min sanselighed, at jeg får chancen for at holde op med at projicere alt ud på de andre mennesker eller livets omstændigheder. 

Kærlig hilsen Trine

Tanker efter min fordybelsesgruppe for kvinder

Tanker efter min fordybelsesgruppe for kvinder

Tanker efter min fordybelsesgruppe for kvinder <3på vej hjem i bilen.

Hvad er det jeg skal lære? (og det kan enhver spørge sig selv) 

Og hvordan er det jeg overhovedet forstår og forklarer min tilgang til det, jeg laver med kvinderne hver anden uge på Regnbuefabrikken i Brabrand.

Det giver jeg et lille bud på her. Lidt med ord og også med en lydoptagelse, hvor jeg forklarer mig. Måske synes du, det er sært, anderledes eller bare lige så spændende, som jeg synes <3 Og ikke et ord om tantra (som gennemsyrer det hele)

Alt er bevægelse. Alt bevæger sig. Det kan det ikke betale sig at prøve at kontrollere livet, for livet lader sig ikke styre. 

De øvelser, vi laver, er blot en ramme, hvori noget (af livet) kan undersøges og spejles ud i resten af eksistensen og livsverdenen. Det kommer til mig helt naturligt. Jeg mærker ind i det, der sker i gruppen og temaer for dagen, og vupti er der en ramme, hvori noget kan undersøges. 

Gruppen og I som individer er også i bevægelse, så en øvelse kan altid vise noget nyt. Der er en retning i øvelsen, men når forståelsen er, at alt er bevægelse fra øjeblik til øjeblik, og dermed forandres hele tiden, så kan resultatet af en ramme, der gentages, aldrig være ens. 

Hvis vi skal tage den endnu længere, så er næste niveau også at slippe overhovedet at få noget som helst ud af det. Ja, det er provokerende og usædvanligt i en verden, hvor alt gøres op i mål, middel og resultat, og det kræver lidt tilvænning, men ikke desto mindre er det den måde, jeg tænker og arbejder på. Derfor er øvelser aldrig ens, selvom det kan se sådan ud. Og det er ikke det samme som at lade stå til eller ikke reagere og handle, selvom det kan være det, hvis det udspringer af konfliktskyhed. Den har jeg haft en del mere af tidligere i mit liv, end jeg har i dag. Jeg er glad for at jeg har fået mere tillid til mig selv her. At jeg nu tør bringe det frem som skurer i mig. Uden konflikt, men kærligt, hvilket ikke nødvendigvis er let, når jeg bliver ramt på noget af mit eget besværlige “stof”. 

Og hvad er der at gøre andet end at spørge mig selv (og lad os alle gøre det): Hvilken læring var der for mig i det? Hvor er mine skygger? Og hvordan kan jeg (hurtigst muligt) trække ansvaret hjem til mig selv, så jeg kan vokse og gro og andre kan det samme. Vel at mærke uden at dunke mig selv for meget i hovedet med det, jeg kunne have gjort anderledes. Det er den vej, hver enkelt af os må gå. Trække ansvaret hjem. 

Og hvis vi derefter kommer til at dunke os selv lidt for meget i hovedet med ikke at være ok, så er det tid til en tur ud at handle (tak for den til en af mine skønne deltagere). Ned i Rema og lægge mærke til de små ting. Tilkendegivelserne, smilene eller ham der holdt døren for mig, da jeg stod der med alle mine indkøbsposer ved bilen. Gøre det der skal til, så hjertet åbner sig igen. Altid allerede elsket.  

Lyt med her – Kærlig hilsen Trine