Når kraften bryder igennem
Jeg vågnede kl. 5 i morges med rester af i går i kroppen og en følelse af nænsomhed og klarhed over for mig selv. Der var en klarhed i mig, om hvor jeg er i mit liv lige nu, og hvor jeg var for 10 år siden, da mit liv eksploderede ind i den sværeste periode, jeg måske nogen sinde vil komme til at opleve. Ja, hvem ved selvfølgelig det, men dengang havde jeg i hvert fald ingen anelse om, hvor svært det ville blive at dele min kærlighed til Morten med en anden. Men jeg gik på undersøgelse i det, for kærligheden var der, og så var der også en kæmpemæssig frygt for at miste og blive forladt, og den holdt mig til ilden, så jeg knoklede på i flere år med mig selv og mine forladthedsfølelser. Jeg var ude af mig selv, angst og bange og vred. Men med fornemmelsen af noget på den anden side.
Den kraft, jeg fornemmede, er den kraft, jeg mærker så tydeligt i mit liv nu. Og det er den kraft, som Tanja Eskesen her beskriver i podcasten. Og den nænsomhed og tilgivelse af mig selv, jeg vågnede med her i morges har at gøre med erkendelsen af, at nogen gange, så er man bare ikke klar. Og det kan ingen gøre ved. Heller ikke mig. Nogen gange er det noget uden for en selv (tit), der skubber til en. Begivenheder eller andre menneskers valg.
For 10 år siden havde jeg to små børn og en baby, og ja – jeg ser nu her i morges, at jeg var ikke klar. Jeg var et andet og helt nødvendigt sted i livet, hvor jeg skulle være mor og passe mine unger og min flok. Og det ville jeg helst ikke være alene om, det ville jeg gøre med den far til børnene, som jeg elskede højt. Det sendte mig gennem det vildeste mest sårbare stormvejr og ledte mig til min kraft. Mine gamle barndomstraumer, min evne til at sige nej, være klar i spyttet, holde op med at kritisere og på opdagelse i min seksualitet. Nyt job, ny familiestruktur, dybde med Morten og endnu et smukt menneske, nemlig Jørn i mit liv.
Der er ingen fortrydelse, men lige her i morges mere forståelse og nænsomhed over for mig selv, og så en følelse af at være landet i kraften, som er en smuk palet af sårbarhed og styrke i alle sine nuancer.